Bøjden-Als sejlads (Boyden-færgeriet) fra Dyndkrogen

Intro

Det vides ikke, hvornår en regulær færgefart tog sin begyndelse på ovennævnte strækning, men det ligger i hvert fald mange hundrede år tilbage i tiden. Fra 1789 har man imidlertid et godt kendskab til færgeriet takket være en række velbevarede arkivalier.

Bøjden-Als færgeriet fra 1789

Der findes arkivalier vedr. færgeriet tilbage fra 1789, og disse er både en interessant og fornøjelig læsning.

Det første aktstykke (1789) er et fæstebrev udstedt til Jørgen Jensen Skytte på Boyden Kro. Det næste aktstykke fra 1806 udnævnte samme Jørgen Skytte til "opsynsmand over befordringsvæsenet ved Boyden Færge". Begge skrivelser er forfattet og opsat i den tids højtidelige kancellisprog med segl o.s.v. og udstedt af "Undertegnede Hans kongelige majestæts tilforordnede direkteurer i generalpostamtet".

Arkivalierne fortæller også om de bådtyper, der anvendes ved sejladserne samt om priserne for fragt af personer og gods. I en skrivelse fra 1808 oplyses det, at man har 2 store både og et par kragejoller til brug for sejladserne. Om priserne fortælles bl.a. følgende: "Ordinær postvogn eller anden vogn, ind- og udskibning 24 skilling, stor holsteensk vogn med kaleche eller en phaeton 32 sk., en karet 48 sk., en hest ind-og udskibet 4 sk. 9. Videre hedder det om priserne: "I drikkepenge betales for fuld fragt med den store båd 32 sk. og med den lille båd 16 sk." Skrivelsen slutter med følgende kraftige henstilling til færgeriets ejere: "De rejsende må ikke på nogen tid af dagen forårsage ufornødent ophold, at båden skal holdes i forsvarlig stand, samt der ved færgestedet ophænges en sort tavle, hvorpå der med store hvide bogstaver og tal anføres den af os allernådigst bestemte takst".

Få år efter er ovenævnte priser forhøjet ganske meget, hvilket fremgår af en skrivelse fra 1813. Da er prisen for fragt med den store båd 1 rdl., 2 mark og 2 sk., og 2 rdl. og 8 sk. for sejlads om vinteren. For transporten med den lille båd er priserne om sommeren 5 mark og 4 sk. og om vinteren 1 rdl. og 4 sk.

For at der ikke skulle være tvivl om, hvornår det er sommer, og hvornår det er vinter, slutter brevet med følgende herlige bemærkning: " Sommeren regnes fra den 1. april til den 30. september, og til vinteren regnes den øvrige del af året".

Der findes også en del skrivelser vedr. færgekarlenes forhold til militærtjenesten, som de var fritaget for, så længe de virkede som færgekarle. men såfremt de meldte sig til koffardi-fart eller gik på kaper, blev deres patent som færgekarle inddraget, og de blev omgående udskrevet til militsen.

At det af og til har knebet for sognefogederne at få ajourførte lister over de ansatte færgekarle sendt ind til generalpostamtets embedsmænd, fremgår tydeligt af flere skrivelser, der har form af "næser" til de lokale øvrighedspersoner. Men man kan se, at reprimanderne virkede, for de følgende år blev listerne ført meget nøje og præcist.



Færgelejets nedlæggelse i 1860

Færgelejets ophævelse og salg fandt sted i 1860, hvor Bøjden færgelaug afstod sine rettigheder til grevskabet Brahesminde. Årsagen til, at man standsede sejladsen, er nok at gennemførelsen af næringsloven i 1857 betød ophævelse af laugsvæsenet samt inddragelse af en række privilegier, herunder altså også eneretten til at sejle passagerer fra Bøjden til Als.

I et meget højtideligt og snørklet skrevet dokument, dateret 14. juli 1860, attesteres afståelsen for en pris af 60 rdl.


Tiden efter 1860

Kort tid efter færgelejets nedlæggelse og salg i 1860, fremkom en annonce med følgende ordlyd:" På grund af at færgeriet ved Bøjden er nedlagt, anbefaler undertegnede sig med at overføre passagerer til Als og de tilgrænsede øer i en bekvemt indrettet sejlbåd. Huusmand Anders Hansen, Horne Mark". Altså en initiativrig mand, der ville benytte loven om fri næring til på privat basis at opretholde forbindelsen sydpå.

Der blev ikke etableret nogen færgeforbindelse til Als, før DSB den 27. maj 1967 åbner ruten mellem Bøjden og Fynshav. Ruten afløste Fåborg-Mommark forbindelsen, der blev åbnet i 1922 af ØK og blev overtaget af DSB i 1946.