Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bøjden
Intro
Bøjden er nævnt første gang 1588 i formen Bøggeden. Navnet er en form af navneordet bygth, der betyder (mindre) bebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 569 ha store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 63% opdyrket. Byen havde da det for Lillebæltsegnen karakteristiske tovangsbrug i 4 vange og takseredes i 1684 for 92 tdr. htk. mod 103 tdr. i 1844. Fiskeri har givetvis spillet en rolle og 10 jordløse huse gav i 1664 torsk i landgilde. I nyere tid har bebyggelsen udviklet sig som fiskeleje med toldsted og havn. Bøjden synes opstået i middelalderen som en udflytter-rydningsby fra Horne. De tidligere kystskovstrækninger fremviser endnu tydeligt rydningsspor o. 1800. Ejendommeligt nok omtales Bøjden ikke før 1500-tallet. Byen stjerneudskiftedes i 1803, og siden er 10 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Kronen synes o. 1500 at have besiddet 9 gårde i Bøjden. Disse blev i 1509 mageskiftet til Fåborg Helligåndskloster og kom senere under Odense Hospital. Ulfeldtsholm (Holckenhavn) havde i 1588 2 gårde i byen. Den indensogns hovedgård Hvedholm besad i 1617 kun 2 gårde og 1 hus i Bøjden. I 1639 erhvervede Hvedholm imidlertid de 9 tidligere krongårde i byen, og inden 1664 var Hvedholm enebesidder. Denne situation holdt sig endnu i 1844. I 1903 var der stadig enkelte fæsteenheder tilbage i byen. Landsbyens udvikling Gårdtallet holdt sig uændret på 17 fra 1600-tallet til 1844. Inden 1903 kom yderligere 2 gårde til. Hus- og befolkningstallets stigning det 19. årh. overstiger det normale og står i forbindelse med bebyggelsens nye havnefunktioner. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen egaliseredes mellem 1639 og 1664. I 1664 bestod den af 15 gårde à 8 tdr. htk. samt 2 mindre gårde og 10 jordløse huse. Mellem 1684 og 1787 strammedes egaliseringen op. I 1787 bestod bebyggelsen af 15 gårde à 7-2-0-0 tdr. htk. samt 2 gårde à 2-3-1-0 tdr. htk. foruden 12 jordløse huse. Den egaliserede struktur holdt sig endnu i 1844. Et voldsted i Bøjden står måske i forbindelse med kronens godskoncentration o. 1500. Det er muligt, at kronens gods er beslaglagt fra rigshofmester Poul Laxmand.

Areal
569 ha. heraf opdyrket 1688: 63%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1803

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning og strimmeludskiftning


Bøjden Bedehus. Billedet tilhører Horneland Folkemindesamling


Elevbillede. Bøjden skole, drenge og piger. Lærer Jensen.


Bøjden. Skolebussen på vej, 1970. Billedet tilhører Horneland Folkemindesamling


Postkort. Bøjden Havn. Billedet tilhører Horneland Folkemindesamling


Bøjden Færgeleje, 1967. Billedet tilhører Horneland Folkemindesamling