Bøgesø Ødekirke


Rekonstruktion af Bøgesø Kirke i landskabet.


Bøgesø Kirkeruin som den fremstår idag.


Ved den arkæologiske udgravning i 1999 fremkom spor i undergrunden af Bøgesø Kirkes fundamenter.


Arkæologer hjemtager fund fra udgravningen af Bøgesø Kirke.

Intro

Bøgesø Kirke nævnes første gang omkring år 1370, men er langt ældre. Kirken blev nedlagt i 1556. Kirkens placering gik herefter i glemmebogen, men ved en arkæologisk udgravning i 1999 lykkedes det at genfinde resterne af kirken.

Kirkens historie

Første gang man støder på Bøgesø kirke og sogn er i Roskildebispens jordebog o. 1370.
I midten af 1500-årene er kirken annekskirke til Everdrup og dermed ikke længere selvstændig. I 1551 blev kirken helt opgivet og endelig nedbrudt 1556 efter tilladelse fra kongen. Sten og tømmer fra bygningen skulle genbruges i Everdrup. Nedbrydningen var meget effektiv.
Everdrup Kirke blev rent faktisk udvidet i 1500-tallets anden halvdel. Ser man på kirkens bygningshistorie vil man nemlig se, at murværket i den øverste teglbyggede del af tårnet stilmæssigt hører til den sene del af 1500-tallet. Det er således sandsynligt, at det er hér, man skal søge det genbrugte materiale fra Bøgesø Kirke.
Jordstykket med den jævnede ruinblev med tiden inddraget som en del af landsbyens område, og kirken eksisterede til sidst kun i folkeerindringen.
I slutningen af 1700-tallet lå her jævnfør gamle kort en firlænget gård lige vest for kirkens område. Denne brændte 1858 og herefter udflyttet. Herefter blev gårdområdet inddraget til dyrkning. Kirkens placering var gået i glemmebogen.


Arkæologisk udgravning

I forbindelse med en landsdækkende registrering af ødekirker søgte Næstved Museum om midler hos Rigsantikvaren til en mindre udgravning i Bøgesø for, som led i Næstved Museums arkæologiske forskning, at finde Bøgesø ødekirke. Bevillingen blev imødekommet, hvilket førte til en undersøgelse, der omfattede en blotlægning af ruinen og ikke en egentlig udgravning af anlægget. Dette medfører naturligvis at en stor del af tolkningerne vedrørende kirkebygningen endnu er usikre.

Bøgesø kirkeruin ligger højest på den sydlige del af en langstrakt højning syd for Tul Bakke. Øst herfor falder terrænet mod Bøgesø By og den tidligere markante sø på dette sted, mens der umiddelbart vest for ruinen ses et brat fald på omkring 7 meter benævnt "Skrænten".
På grund af erosion fra plataeuet er kirketomten kun sparsomt dækket af muld. Dette har været medvirkende til at ploven har nedbrudt de eksisterende fundamentsrester. Grundridset af kirken tegnede sig dog klart.

Nedrivningen af kirken har været grundig og har medført stor omrodning både i og udenfor kirken. Der kunne ses kraftige nedbrydningslag rundt om kirken.
En egentlig datering af kirken er ikke mulig, men et romansk skema med kor og skib antyder, at den er opført i 11-eller 1200-tallet. Kirken har haft en regelmæssig grundplan og har været forholdsvis lille og kompakt.
Der var kampestenssatte fundamenter, men det er uvist om hele kirken var opført af kampesten. Store mængder af brokker af munkesten og tagtegl antyder at en temmelig stor del af kirken oprindelig har stået i tegl.
Et tydeligt afbræk i kirkens anlægsgrøft antyder, at de to dele af kirken (kor og skib) er konstrueret i to tempi.
Ved skibets sydmur nær det sydvestlige hjørne afdækkedes sporene af en mindre bygning. Dets kraftige fundament antyder, at der kan være tale om et senmiddelalderligt tårn, som eventuelt også har fungeret som våbenhus. Tilsvarende ses ved Rønnebæk kirke tæt herved.

Om kirkens indretning og indre udsmykning kan kun gisnes. Fund af et mindre fundament i skibets vestlige halvdel let forskudt fra midten antyder placeringen af døbefonten efter middelalderligt skema. Desuden var der fund af grave, men disse blev ikke udgravet.

Der var spor af kirkegårdsafgrænsning, men ikke på alle sider kunne denne konstateres.

Ved udgravningen viste det sig at én af gravene, en lille barnegrav, var gravet ned igenem nedbrydningslagene og dermed anlagt efter kirkens nedrivning. Måske var der tale om et dølgsmålsbarn?

I undersøgelsens grøfter fremkom endvidere en del af spor af nyere tids bebyggelse, der må tilskrives den gård, der lå her i 1700-1800-tallet. Desuden var der stolpehuller vest for ruinen, der måske kan dateres til tidlig middelalder og måske have en sammenhæng med kirken for eksempel i form af en stormandsgård.

Du kan læse mere om den arkæologiske udgravning her.


Ødekirker i Næstved Kommune

Kirkenedlæggelser og sammenlægning af sogne forbinder mange med middelalderen. Især i 1300-årene var fænomenet udbredt, hvor forhold som klimaforværring, Den sorte Død og ufred medførte befolkningsnedgang, der lagde dele af landet øde. I tiden efter reformationen skete der imidlertid også en kraftig reduktion i antallet af kirker. Ikke blot i byerne blev en lang række klostre og andre kirkelige institutioner nedrevet, men også på landet opgav man flere kirker.

Dette har vi et par eksempler på i Næstved Kommune. I 1560, da Skovkloster blev til Herlufsholm, blev Vridsløse Sogn sammen med Ladby Sogn henlagt til Herlufsholm Sognekirke, hvorefter kirkerne gradvist gik ud af brug. Kort før var kirken i Bøgesø blevet opgivet og nedbrudt. Arløse Kirke blev også nedbrudt på dette tidspunkt.

Vridsløse og Ladby kirker står endnu som ruiner. Tomten i Bøgesø er efter en udgravning blev lokaliseret og herefter markeret i terrænet og her holders atter gudstjenester ved særlige lejligheder. Arløse Kirke derimod er blevet delvist udgravet, men kan ikke ses i landskabet i dag.