Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Båring
Intro
Båring er nævnt første gang 1446 i formen Baringe, oprindeligt Barthung(i) afledt af navneordet barth, som betyder rand eller kant. Navnet hentyder til Båring Banke. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 995 ha store ejerlav var i 1682 58% opdyrket. Et forholdsvis ekstensivt tovangsbrug bevirkede da en lav hartkornsansættelse på 146 tdr. (incl. Risumgård), mod 213 tdr. i 1844. I forhold til nabobyerne er opdyrkningsprocenten ret lav, hvilket hænger sammen med, at ejerlavet rummer et stor kystskovparti, samt flere uopdyrkelige partier med bratte terrænstigninger. Omkring 1800 opfostrede Holsgård 50 tdr. land fredet overskov i ejerlavet. Kærby og muligvis Asperup må opfattes som udflytterbyer fra Båring. Inden for Bårings ejerlav ligger de to Risumgårde, der allerede omtales i senmiddelalderen. Nord for Båring vidner marknavnene Bolbye Bek, - Ris og - Rue (1682) formentlig om en nedlagt landsby Borup, der nævnes som beboet endnu i 1507. Båring stjerneudskiftedes i 1790, og siden er 11 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Da Eggert Frille i 1461 erhvervede Asperup hovedgård fra Ribe bispestol fulgte bl.a. 2 gårde i Båring (den ene halvdel Vestegård) med i løbet. Ved skiftet efter Eggert Frilles datter i 1504 optræder de samme to gårde. Men byen domineredes i øvrigt af selvejergårde og kirkegods. Under kronlenet Hindsgavl lå i 1586 13 selvejergårde i Båring. I 1446 skænkede Otte Skinkel til Iversnæs (Wedellsborg) bl.a. 2 gårde i Båring til Vends herreds præster, og udover disse havde Asperup præsten 2 mensalgårde i byen, ligesom Odense Hospital besad en enkelt gård. I 1664 var disse besiddelsesforhold stort set uændrede. Efter frasalget af krongodset indledtes overgangen til selveje i 1700-tallets sidste årtier. O. 1770 ejede Holsegård 8 gårde i byen, Gyldensteen 2 gårde (samt Risumlund) og Hindsgavl 1 enkelt bård. Overgangen til selveje var afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er stabilt fra 1606 til 1774, herefter 1/2 gang i forbindelse med overgangen til selveje. I forbindelse hermed opslås en ny gård og husmands koloni 'Vedelshave'. Medens gårdtallets ekspansion har normalt omfang, ligger hustallets ekspansion frem til 1844 klart over normal, hvilket også gælder befolkningsvæksten. Mellem 1844 og 1903 stagnerer udviklingen noget. I det 20. årh. har Båring - Asperup udviklet sig til bymæssig bebyggelse med bl.a. Højskole og (nu nedlagt) jernbanestation. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
995 ha. heraf opdyrket 1688: 58%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1790

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, stjernefigur i lodderne tættest på byen, uregelmæssige blokke i periferien.


Båring Mejeri. Billedet tilhører Erling Lykke