Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bårdesø
Intro
Bårdesø er nævnt første gang 1428 i formen Bordhssæ. Forleddet er borth, som betyder planke eller bræt. Efterleddet er næppe ’-sø’ af topografiske grunde. Muligvis er hele navnet flertal af det gamle danske ord bothhus i betydningen ’hus bygget af planker’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 733 ha. store ejerlav var i 1688 kun 30% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med forkomsten af store engarealer. Såvel i 1400- som i 1500-tallet omtales flere gange (større) skove i Bårdesø ejerlav nemlig Vråskov og Barde sø skov Formentlig drejer det sig om senere ryddede strandskove. Byen takseredes i 1688 til 90 tdr. htk. og havde alm. trevangsbrug. Ejerlavet er naturligt afgrænset bortset fra mod sydøst - hvor et oprindelig naturligt afgrænset ejerlav synes delt mellem Bårdesø og Hasmark (muligvis en nedlagt bebyggelse). Byen blokudskiftedes i 1801 og østligst i ejerlavet dannedes en udflyttergård-koloni Jørgensø. Godsejere og selvejere Bårdesø domineredes i senmiddelalderen af selvejere, hvoraf der i 1502 var 8. Herudover besad kronen 3 fæstegårde, medens Skt. Hans kloster i løbet af 1400-tallet kom i besiddelse af 2 gårde. I 1400-tallet ejede Krogsbølle hovedgård desuden gods i byen. Allerede fra 1428 omtales præstegården i Bårdesø. I 1664 havde selvejerne opgivet deres jordegnestatus, og byen domineredes nu af kronens fæstegods, medens den indensogns hovedgård Kørup ejede 5 gårde og 4 huse. I 1773 ejede hovedgårdene Einsidelsborg og Kørup tilsammen 16 gårde og 3 huse. I 1844 lå hele byen til Einsidelsborg, og overgangen til selveje forløb stort set inden 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde stiger fra 1610 til 1664 med 2, hvilket er i overensstemmelse med, at der i 1664 fandtes 2 småbol a. 2-3 tdr. htk. Igennem det 19. århundrede stiger gårdtallet atter markant ligesom hus- og befolkningstallet. Byens gårde var i 1688 af normal størrelse. Byen synes egaliseret på udskiftningstiden. I Bårdesø findes et gammelt bystævne.

Areal
733 ha heraf opdyrket 1688: 30%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1801

Udskiftningstype
Blokudskiftning, mange smalle og lange rektangulære blokke.


Bystævnet i Baardesø. Billedet tilhører Erling Lykke