Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bågø ved Odense Fjord
Intro


Inddæmningen
Hedens opdyrkning og etablering af ny landbrugsjord forbinder de fleste med tiden efter 1864, hvor Danmark mistede de gamle hertugdømmer, Slesvig og Holsten. Indvinding af ny landbrugsjord skete efter det dengang meningsgivende slagord ’Hvad udad tabes, skal indad vindes’.

Det var dog ikke tabet af Sønderjylland, der førte til ’inddæmningsrusen’ ved Odense Fjord, for de første inddæmninger af engarealer fandt sted allerede i midten af 1700-tallet.

Det store navn i forbindelse med inddæmninger ved Odense Fjords vestside var ejeren af Østrupgaard, Elias Møller.

Elias Møller (født 1761) var husmandssøn, men endte på bemærkelsesværdig måde som godsejer på Østrupgaard. (se dette opslag under'Østrupgård')

Allerede i 1811 tog han initiativ til de første inddæmninger ved landsbyen Ølund. (se under 'Ølundgård').

Efterhånden havde Elias Møller vundet så megen erfaring, at han i 1818 kunne gå i gang med at inddæmme og tørlægge hele Egense Fjord, der tidligere gik langt ind i landskabet, omtrent til byen Norup.

Tørlægningen af Egense Fjord var dengang med sine 605 ha den største inddæmning i Danmark. Måske havde Elias Møller som søn af en husmand en større social forståelse, i hvert fald betalte han inddæmningen af sin egen lomme.

Som motivation for inddæmningen skriver Elias Møller: ”at saavel min Hensigt som Maalet for mine Bestræbelser aldrig have været grundede i Egennytte, ligesaalidet som dermed at fornærme noget Individ eller indskrænke Nogens Eiendom og Rettighed, men alene at virke til Held og Gavn for Efterslægten”.

Litteratur:
E.V. Lose. ’Historiske Fortællinger om Skeby og Otterup Sogne.

Morten Stenak. ’De inddæmmede landskaber, - en historisk geografi. 2005.

E. Møller. Beskrivelse over adskillelige inddæmninger og in specie over den i Aaret foretagne og Stranden fradæmmede Strækning, som paagrændser Bønderbyerne: Øelund, Hessum, Schebye, Ørritslev, Egense, Norup, Hasmark og en Deel af Hofmansgave Hovedgaardsjorder, i Lunde Herred, Odense Amt, i Fyen. 1837.


Mindesmærket
Inskription
Sten 1:’’Anno 1818, Lod Cancellieraad Elias Möller og Frue Anne Elisabeth föd Ranius, Eiere af Østrupgaard, denne Strækning inddæmme fra Havet; Begyndt den 6te April og Endt den 2 december bemeldte Aar Den Höiieste Som Gav Held til Udförelsen Han Skiænke Gavn og Nytte deraf for Efterkommerne.’’ [En liggesten foran bærer samme tekst i moderniseret udgave og desuden:]’’PÅ INITIATIV AF BOGØVEJENS BEBOERE BLEV DE TO NYE STEN SKÆNKET AF AAGE V. JENSEN FONDE, FJORDMARKEN OG OTTERUP KOMMUNE OG INDVIET JUNI 2001 AF STIFTAMTMAND NINNA WÜRTZEN.’’ Sten 2:’’Det Biefald hvormed Hans Kongelige Höihed Prinds Christian Frederich beærede Dette Foretagende ved at tage Samme i Naadigst Øyesyn Den 12te Juni 1818 Den 7de Mai og 7de Juni 1823 vil giöre baade Mindet og Erindringen herom uforglemmelig for nærværende og kommende Slægter.’’[en liggesten foran gentager teksten i moderne retsskrivning]

Type
Mindesten

Kategori
6. Digebyggeri og kystsikring

Datering rejst
1824

Henvisninger



Inddæmning og naturgenopretning på Nordfyn. (Morten Stenak)