Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Avnslev
Intro
Avnslev er første gang nævnt 1231 i formen Agnslef. Forleddet er sandsynligvis en form af mandsnavnet Aghin. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1002 ha store ejerlav var i 1682 kun 40% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store indhold af eng og skov. Ejerlavet takseredes som følge af den ekstensive udnyttelse ret lavt til 141 tdr. htk. i 1684 mod 189 tdr. i 1844. Omkring 1500 omtales Avnslev Ålykkeskov, der da var delt i to bol til henholdsvis selvejergårdene og præsten. Af det oprindelige ejerlav er udskilt en række torper: Regstrup, Skalkendrup og Korkendrup. At dømme efter kirkens isolerede placering og Avnslevs ejendommelige dobbelt-by struktur kunne det tænkes, at der ligger en forgængerbebyggelse ved kirken. Ud mod kysten opstod i 1500-1600-tallet en række fiskerhuse og fiskerlejer, heriblandt Nordenhuse. Et sådant fiskerhus gav i 1667 en afgift på 1/2 tdr. saltet bæltsild, 1 skæppe gode nødder og 3 hoveridage om året. Gården Skrøbeshave i ejerlavets østlige del nævnes fra 1500. Avnslev stjerneudskiftedes i 1794-95, og siden er 19 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Byen rummede i højmiddelalder en del selvejergods og var i 1200-tallet fjerdingsby i herredet. I 1537 var der 3 selvejergårde i byen. Her foruden havde kronen 2 fæstegårde, ligesom der var et betydeligt indslag af kirke-gods. I 1462 erhvervede Skt. Hans Kloster 1 gård i Avnslev, medens Nyborg præsten erhvervede 1 gård i 1472. I 1664 var kronen dominerende, idet kirkegodset (Nyborg og Avnslev kirker og præsten, Odense Hospital) udgjorde ikke færre end 10 gårde heraf. I forbindelse med krongodsets frasalg overgik en stor del af godset til den nyoprettede hovedgård Juelsberg, der i 1775 havde 13 gårde (inkl. Skrøbeshave), medens Hindemae på dette tidspunkt havde en enkelt gård. Endnu i 1844 var Juelsberg gods intakt, medens den øvrige del af byen da var overgået til selveje. I 1903 var der stadigt et betydeligt antal fæsteenheder tilbage. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes svagt stigende fra 1500-1700-tallet. Overgangen til selveje ledsagedes af moderat ekspansion i gårdtallet. Hustallet er påfaldende højt i 1610, formentlig som følge af at fiskehusene langs kysten er medregnet. I det 19. årh. ekspanderede hus- og befolkningstallet i normalt omfang. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen synes aldrig egaliseret. Byen blev stærkt ødelagt under svenskekrigene 1657-60. Ved kirken ligger et hospital fra 1758, der nu er indrettet til museum. I en lille skov ved Skrøbeshave findes højryggede agre.

Areal
1002 ha. heraf er 40% opdyrket i 1682.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794-95

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.


Avnslev kirke


Avnslev Kirke. Billede fra DIS Danmark


Bystævnet i Aunslev. Billedet tilhører Erling Lykke