Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Avernakø
Intro
Averkanø er nævnt første gang 1453 i formen Avernacke. Forleddet arn eller arna henviser til en nakke (odde) på øen - måske det nuværende Avernakø-hoved, som øen er opkaldt efter. Efterleddet ’-ø’ er en senere tilføjelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 270 ha lille ejerlav var i 1682 47% opdyrket. Byen havde da en form for tovangsbrug med 4-årig rotation og takseredes i 1684 til 22 tdr. htk. mod 47 tdr. i 1844. Landgildehartkornet i 1664 er så lavt som 11 tdr. Tallene afspejler den gradvise ekspansion på øen, der ligeledes afspejler sig i bebyggelsestallene. Gårdene var påfaldende små og havde blandet økonomi. I 1690 benævnes øens gårde simpelthen fiskergårde. I 1690 noteres det i øvrigt, at Ydermarken ikke har været pløjet og sået i 60 år på grund af gentagne oversvømmelser, der har fordærvet jorden. Godsejere og selvejere Avernakø hørte allerede i 1200-tallet under kronen. I 1667 pantsatte kronen øen til Egeskov, hvortil den endeligt afstodes i 1718. I 1766 afhændede Egeskov øen til stamhuset Hvedholm (grevskabet Brahesminde). Endnu i 1844 befandt øen sig under grevskabet, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling I 1536 tillod Chr. III øen af få egen præst. Den ældste kirke var af bindingsværk. Først omkring 1630 blev der opført en kirke i grundmur. I 1610 var der 6 gårde i Avernakø by, men ingen præstegård. I 1630 hedder det, at præsten har et lidet hus, og at bønderne selv sår til præsten på deres egen jord. I 1664 var antallet af gårde steget til 8, foruden præstehuset, men i 1668 bestemmer kronen, at præstegården skal have ager og eng i proportion med de andre gårde på øen. I 1684 var der i alt 10 gårde i Avernakø-by, og dette antal holdt sig herefter konstant endnu i 1787. Efter en opgang til 12 gårde i 1844 var antallet af gårde atter nede på 10 i 1901, hvorimod antallet af huse vokser i normalt omfang igennem det 19. årh. Befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 er forholdsvis beskeden. Gårdene på øen var meget små, og byen var allerede egaliseret i 1664. Mellem 1778 og 1787 egaliseredes byen på ny. I 1787 havde de 9 fæstegårde hver 1-7-0-1 3/5 tdr.htk.

Areal
270 ha heraf dyrket i 1688: 47%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1801

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Dog er området lige omkring landsbyen stjerneudskiftet.


Fotomontage. Avernakø Kirke.


Avernakø Kirke. Billede fra DIS Danmark