Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Aulby
Intro
Aulby er nævnt første gang 1231 i formen Aghælbu. Forleddet kan være en afledning af aglus i betydningen vanskelig, besværlig. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 285 ha. store ejerlav var i 1682 59% opdyrket. Byen havde da et relativt ekstensivt 4-vangsbrug og takseredes i 1684 ret lavt til 54 tdr. htk. mod 69 tdr. i 1844. Byen støder mod nord op til en tidligere havbugt Møllemade. I 1600-tallet havde byen græsningsret på overdrevene omkring Strib. At dømme efter de regulerede skelforhold mod syd er Avlby oprindelig udflyttet fra Kavslunde i nabosognet. Allerede fra 1400-tallet omtales Avlbygård, der i hvert fald senere lå som enkeltgård 1 km. syd for landsbyen. Avlby Mølle nævnes fra 1500-tallet. Den lå ligeledes isoleret sydøst for byen. Byen udskiftedes i 1796, og siden er halvdelen af gårdene i landsbykernen nedlagt/udflyttet. Godsejere og selvejere Avlby var i 1200-tallet i kronens eje. Byen solgtes år 1300 til grev Gert af Holsten. I 1471 var Avlbygård i Hans Walkendorfs besiddelse. I 1531 var en af byens gårde øjensynlig kirkegård. I 1586 var kronen imidlertid kommet i besiddelse af størsteparten af byen, nemlig Avlby mølle (uden avl) og 5 gårde. Hvoraf de 4 på 12 tdr. htk., den sidste kun på 2/3 størrelse. Kronen manglede endnu en gård (formentlig en udskilt del af den 5. gård), der i 1626 tilhørte Eske Brock. I 1664 var hele byen samlet under kronen. Den bestod nu af 4 gårde ø. 12 tdr. htk. og 2 halve gårde ø. 6 tdr. htk., foruden mølle-huset og 3 huse. Efter frasalget af krongodset fulgte Avlby den tidligere lenshovedgård Hindsgavl. Byen bestod i 1775 af 9 egaliserede fæstegårde på hver 5 tdr. og 6 skp. htk. I 1806 var der fortsat 9 fæstegårde, hvoraf 3 var udflyttet, samt 10 huse med jord. Endnu i 1903 var hele byen fæstegods under Hindsgavl. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes i senmiddelalderen at have været 5, der var egaliseret på et meget højt hartkornsniveau. I 1500-tallet og fremefter optræder den ene gård som delt. I 1684 regnedes møllen tillige for gård, og ved en ny regulering og egalisering inddroges møllen i systemet. Byen kom herefter til at bestå af 9 egaliserede gårde. Den egaliserede struktur bibeholdes i hovedsagen endnu i 1903. Som det fremgår af udskiftningskortet er gårdtallets udvidelse sket ved anlæggelse af 3 dobbeltgårde. Oprindelig har selve landsbykernen således bestået af 4 gårde, hvortil mod syd Avlbygård og Avlby Mølle. Antallet af huse i byen forblev som følge af den sene overgang til selveje ret beskedent og befolkningstallet stagnerede fra 1787 til 1901.

Areal
285 ha heraf opdyrket 1688: 59%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype