Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Atterbakke
Intro
Atterbakke er en 103 meter høj fredet bakke. En del af Atterbakke er privatejet, og en anden del er offentlig tilgængelig. Fra den offentlige del af Atterbakke kan man opleve udsigten og de planter og dyr, som holder til på stedet.

Overdrev

Atterbakke er et overdrev, hvor der vokser overdrevsplanter som fx Håret Høgeurt, Muse- Vikke og Blåmunke.

Overdrevene er et kulturhistorisk aftryk i naturen, der trækker spor tilbage til tiden før landbrugsreformer og udstykningen, der tog fart i slutningen af 1700 - tallet.

Et overdrev er en betegnelse for et udyrket område, der blev benyttet som fælles græsningsareal for landsbyens husdyr. Overdrevet blev som oftest placeret på den dårligste jord, der lå fjernest fra landsbyen. Når landsbyens dyr græssede på overdrevet holdt en hyrde øje med, at dyrene blev på overdrevet og ikke forvildede sig ind på de dyrkede områder.

Den bevoksning som klarede sig bedst imod dyrenes sultne munde, var de buske og planter, der havde torne som fx tidsler, tjørn og slåen.


Ud med overdrev

I Danmark blev det i 1769 ved en forordning bestemt, at alle overdrev skulle udskiftes over en fireårig periode. De fælles overdrev blev efterhånden afviklet med landboreformerne og udskiftningen, så de tidligere fællesarealer blev delt mellem landsbyens gårde og indgik i den opdyrkede landbrugsjord. For de jordløse landsbyboere var afviklingen af overdrevene et tab, for nu var det svært at finde et sted, hvor de kunne have nogle få husdyr på græs.

Enkelte overdrev blev bibeholdt, og i dag er der ikke mange overdrev tilbage. Bevaringen af overdrevene er betinget af en aktiv indsats fra både mennesker og græssende husdyr. Det fredede overdrev på Atterbakke er derfor en lille perle med både kulturhistorisk og naturlig værdi.



På toppen af Atterbakke.