Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Assenbølle
Intro
Assenbølle er nævnt første gang 1493 i formen Assenbøle. Forleddet er mandsnavnet Åsmund. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 441 ha store ejerlav var i 1682 kun 29% opdyrket, hvilket er en typisk lav opdyrkningsgrad for et skovbygd ejerlav som Assenbølle. I 1664 takseredes ejerlavets skove til ikke mindre end 204 svins olden, men hovedparten af denne herlighed var forsvundet o. 1800. Den første generation af selvejere (fra 1764 -) drev rovdrift på skovene. Dyrkningssystemet var i 1682 et ret ekstensivt 4 vangs brug. Som følge heraf takserede ejerlavet i 1684 ret lavt til 31 tdr. htk. mod 55 tdr i 1844. Assenbølle synes som de øvrige landsbyer i Vissenbjerg sogn at være opstået ved en sprængning og udparcellering i stjerneudskiftningsform af en stor centralby omkring kirken (E. Porsmose: Den regulerede landsby. 1981 s. 181 f). Formentlig er dette sket i ældre middelalder. I 1600-tallet dukker et skovbol Kildevigshus (Kildevad) op i ejerlavet. Assenbølle og Gadsbølle jorder blev skilt fra hinanden i senmiddelalderen, og der synes altså tidligere at have været et vist fællesskab mellem disse landsbyer. Assenbølle udskiftedes i 1792. Godsejere og selvejere Assenbølle by bestod udelukkende af selvejergårde i senmiddelalderen, og denne situation holdt sig endnu i 1664, hvor selvejerstatussen ganske vist snarere kan sammenlignes med en art arvefæste. Bønderne mistede imidlertid deres selvejerdomsret og måtte genkøbe den af kronen i 1764. De talrige huse forblev imidlertid fæstehuse under selvejergårdene endnu frem i 1800-tallet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1500-1600-tallet 5, hvilket antal svandt til 4 inden 1774. Frem til 1903 steg gårdtallet i usædvanligt omfang. Som det ofte ses på selvejergods var hustallet allerede ret højt i 1600-tallet, omend 8 af de 11 huse i 1664 lå øde som følge af svenskekrigen. Hustalsekspansionen i det 19. årh. har kun beskedent omfang. Befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 ligger i underkanten af det normale. Gårdene var i 1682 af normal størrelse. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
441 ha heraf opdyrket 1682: 29%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype



Landsbyen Assenbølle. Vandrehjemmet. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.