Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Asperup
Intro
Asperup er nævnt første gang 1423 i formen Aspetorp. Forleddet er en form af trænavnet asp. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 520 ha store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 72% opdyrket, hvilket er langt over Fyns gennemsnittet (47%), men i overensstemmelse med ejerlavets ringe eng (og skov) forekomster o 1800. Hartkornet ligger stabilt o. 120 tdr. fra 1664 til 1844. Byen havde i 1682, som typisk for herredet, det ret ekstensive tovangsbrug, hvortil der dog var knyttet en lille tredie vang, der brugtes årligt. Bytomten er i praksis delt i to, men herudover synes der ikke at være tale om udflytninger, grænseændringer for ejerlavet eller lignende. Asperup stjerneudskiftedes i 1790, og siden er 5 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I midten af 1400-tallet erhvervede Ribe bispestol gods i byen, bl.a. fra en selvejergård. I 1461 skødede bispestolen dette gods til Eggert Frille. Det bestod de af hovedgården Asperup med 1 ødegård sammesteds, foruden 5 andre gård i sognet. Ved skiftet efter Eggert Frilles datter, Ermegård, optræder stadig de to gårde i Asperup. ’Hovedgården’ ses at have meget beskeden størrelse (landgildeskyld 4 pd. korn: 12 tdr.htk.). Otte Skinkel til Ivernæs (Wedellsborg) skænkede i 1446 bl.a. 1 gård i Asperup til Vends herreds præster, hvorefter Ivernæs dog endnu i 1520 ejede 1 gård i Asperup. Byen domineredes dog i senmiddelalderen af selvejere og kronfæstere. Under Hindsgavl Len hørte i 1586: 5 selvejere og 3 fæstere, medens Sct. Hans Kloster i Odense var i besiddelse af 1 enkelt gård, der efter reformationen blev krongods, hertil kommer så præstegården. Endnu i 1664 var ejendomsfordelingen stort set uændret, og adelen besad kun 3 gårde, hvoraf den ene (på 15 tdr.htk.) givetvis er den tidligere hovedgård. Efter frasalget af krongodset forblev ejendomsforholdene ret spredte. I 1700-tallets slutning var den begyndende overgang til selveje allerede sat ind. Halvdelen af byens gårde var de fordelt på godserne, Billeshave, Hindsgavl, Holsegård og Gyldensteen. I 1844 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er uforandret 15 i 1600-1700-tallet, men stiger ½ gang i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallet ekspanderer i normalt omfang frem til 1844, medens ekspansionen accelererer ud over det normale frem til 1903. Denne voldsomme ekspansion kan også aflæses i befolkningstallet. I det 20. årh. har Asperup Båring udviklet sig til en sammenhængende bymæssig bebyggelse med jernbanestation. Gårdene var i 1688 forholdsvis store. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
520 ha.: heraf opdyrket 1688: 72%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1790

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, regelmæssig stjernefigur, hvor lodderne stråler ud fra byen mod S


Asperup Kirke. Billede fra DIS Danmark