Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Askeby
Intro
Askeby er nævnt første gang 1390 i formen Asceby. Forleddet er en flertalsform af trænavnet ask. Efterleddet er ’-by’, som betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggendeAf det 232 ha store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 78% opdyrket. Som følge af den høje opdyrkning takseredes byen højt til 67 tdr. htk. mod 56 tdr. i 1844. Byen havde i 1682 almindelig trevangsbrug. Askeby har sekundær placering i forhold til Særslev, Kosterslev og Ørritslev og må formentlig betegnes som udflytterby fra de to førstnævnte byer. Byen stjerneudskiftedes i 1794, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejereI senmiddelalderen ejede Odensebispen 6 egaliserede gårde i byen, medens en syvende (og sidste(?)) gård lå til Rugård len. Med reformationen blev kronen således enebesidder i byen, men o. 1540 afhændede kronen de 6 bispegårde til Jørgen Gyldenstjerne. I 1664 var en del af godset atter vendt tilbage til kronen - vel i forbindelse med mageskiftet (Odense Hospital: 1 gård Sorø Kloster 1 gård og Dalum Kloster 2 gårde), men i løbet af 1700-tallet samlede Gyldensteen 7 gårde i byen, medens Harritslevgård i 1783 ejede en ottende gård. Overgangen til selveje forløb i flere stadier og afsluttedes først mellem 1844 og 1903. Landsbyens udviklingAntallet af gårde (7-8) forbliver stort set uændret i byen fra 1511 til 1903, og hustallet spiller en minimal rolle, hvorfor befolkningsstigningen i det 19. årh. har meget beskedent omfang. Gårdene var i 1688 forholdsvis store. Byen var som nævnt allerede egaliseret i senmiddelalderen, og det er muligt at den regulerede bytomtform står i forbindelse med denne tidlige egalisering.

Areal
232 ha heraf opdyrket 1688: 78%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning (!) lodderne udgår alle fra byen således at gården ligger for enden af lodden - figuren er uregelmæssig.


Kornhøst ved Askeby, Særslev. Høsten køres ind med hestevogn.