Arbejdernes Kolonihaver
Nakskov. Arbejdernes kolonihave af 1908. Medlemmerne fotograferet foran nogle små haveanlæg.
Nakskov. Arbejdernes kolonihave af 1908 ses nederst til højre i dette luftfoto.
Havearbejde i Kolonihaven
"Skandsens" bestyrelse ved 60 års jubilæet
Indgang til "Birkely"
Grønvej - bag hækken til højre ligger kolonihaveforeningen af 1919
Intro
AFra 1908 til op i midten af 1920'erne blev der oprettet en masse kolonihaveforeninger i Nakskovs yderkvarterer. Under 2. verdenskrig var man oppe på det største antal kolonihaver: 1200 haver fordelt på 17 foreninger
Der er stadig - i 2016 - seks kolonihaveforeninger tilbage, men der er mange ledige haver i de forskellige haveforeninger.
Arbejdernes Kolonihave er Nakskovs ældste kolonihaveforening og grænser op til Svingelsvej og Svingels Álle. Den blev startet d. 12 september 1908 ved en auktion over 10 tønder land kommunal jord, med daværende folketingsmand og senere borgmester Sofus Bresemann som initiativtager. Det første år var der kun 13 medlemmer.
I 2014 var der i Arbejdernes Kolonihave 147 haver, hvoraf 79 er ledige.
Kolonihaveforeningen "Birkely" blev oprettet i 1978 og inviet af borgmester Carl Emil Hansen i 1980. Haverne var især tiltænkt beboerne i boligblokkene Birkevænget, umiddelbart i nærheden.
Kolonihaveforenngen af 1919 ligger i i den nordlige del af Nakskov mellem Løjtoftevej og Skolevej og var oprindelig en af de store foreninger, men måtte ved oprettelsen af stisystemet rundt om Nakskov afgive en del af arealet.
Kolonihaveforeningen Lienlund blev stiftet i 1924 og ligger i Nakskovs sydøstlige hjørne. Haverne ligger tæt på Lienlund-parken.
Haveforeningen Riddersborg, der ligger for enden af Fællesskabsvej, er en af de mindste kolonihaveforeninger i Nakskov.
Haveforeningen Skandsen blev stiftet i 1920 ogen af de mindre foreninger der ligger i det sydvestlige hjørne i udkanten af Nakskovs og støder op til Baldersvej og Skandsen.
Nakskov har/havde også private kolonihaver: "Skoven" af 1954 for enden af Odinsvej, ved Strandpromenaden, ved Skibsværftsvej og for enden af Ingemannsvej. Desuden er/var der Grønvejskolonien af 1945 på Grønvej, Haveselskabet Tingly for enden af Tinghusvej, Haveseskabet "Friheden" af 1926 ved Frihedsalle og kolonihaverne bag Hardenbergvej.
I første halvdel af 1800-tallet udsendte Frederik VI et cirkulære til fattigdirektioner i købstæderne, hvori han pålagde disse at stille jord til rådighed for uformuende borgere. Haverne blev kaldt "Fattighaver" eller "Småhaver".
Haverne var beregnet for småhåndværkere og faglærte arbejdere, som ved dyrkning af kartofler og grøntsager skabte et supplement til famliens daglige kost. Samtidig ønskede man at styrke ædrueligheden ved at beskæftige familiefædrene i fritiden og dermed begrænse deres "krogang".
I 1880'erne og 90'erne var der en voksende interesse for småhaver og i 1884 tog landstingsmand Jørgen Berthelsen initiativ til at starte den første organiserede haveforening i Aalborg. Småhaverne kom til at fungere som rekreation fra de usunde arbejdsforhold og samtidig kompensere for de dårlige boligforhold.
Den første sammenslutning af kolonihaveforeninger blev dannet i København i 1908. Antallet af haver har bevæget sig meget op og ned, og i krigsperioder og efterkrigstiden steg antallet af haver i takt med arbejdsløshed og fattigdom. Haver har også i mange tilfælde ændret sig fra nyttehaver til prydhaver.
I provinsen står der mange ledige haver, men i hovedstaden er der rift om haverne og der er lange ventelister til at leje en have.
Ovenstående uddrag er fra Politikens "Kolonihavbogen" og "Alletiders Kolonihave".