Ansager kirke
Vinterbillede med solnedgang med Ansager kirke set fra øst. Maleri af J. Lauridsen Thomsen, 1925. Museet for Varde By og Omegn
"Efteraar ved Ansager Aa". Maleri af J. Lauridsen Thomsen. Museet for Varde By og Omegn
Intro
Indvendigt bærer kirken præg af tiden under Nørholm, hvor især Teilmann-slægten satte deres aftryk som kirkens velyndere.
Bygningen
Kirkens kor og skib er romanske, tårnet fra senmiddelalderen (starten af 1500-tallet). Tårnets pyramidespir er fra 1775. De to korsarme på skibet er fra 1889-90 og udført af arkitekt H.F.J. Estrup.
Som en kuriositet er der ved blændingen af den gamle syddør anvendt en gammel alterbordsplade i granit. I alterbordet ses endnu den udhuggede helgengrav, der i sin tid har indeholdt et lille relikvieskrin. Relikvieskrinet, der indeholder benstumper og bærer den magiske hebræiske inskription +a+g+l+a+ (”Du er stærk i Evighed, Herre”), er nu på Nationalmuseet.
Sognefolkene tog engang trolden Nekkus fiskespyd, hvorpå trolden kvitterede ved at slå en revne i kirkens nordøstre hjørne. I 1874 blev kirken beskrevet som ”ret venlig udseende”, og der er ikke ændret nævneværdigt på den romanske kirke siden da. Indvendigt bærer kirken præg af tiden under Nørholm, hvor især Teilmann-slægten satte deres aftryk som kirkens velyndere.
Velynderen Teilmann
I perioden 1701-1916 hørte kirken under Nørholm gods, kun med en enkelt pause 1717-20. Ligesom de øvrige Nørholm-kirker i Thorstrup, Hodde, Horne og Tistrup bærer kirken især præg af slægten Teilmanns ejerskab fra 1742. Udvendig ses dette ikke mindst i form af spirets kobbervindfløj, der er udformet som den Teilmannske trane (1775).
Teilmann-slægten gjorde en del for at holde Nørholm-kirkerne i god stand, og de nød god omtale i form af prisende inskriptioner på deres gaver til kirkerne. Blandt Ansager kirkes stolerækker er en renæssancestol fra 1587 med indsat låge fra den tidligere præstestol. På lågen er i 1752 malet det dengang nypatenterede Teilmannske våben og en længere indskrift, der priser slægten Teilmann ved at ytre det håb, at slægten må bestå langt ind i fremtiden.
En lignende, om end knap så kortfattet, lovprisning af slægten Teilmann var at finde på en tidligere altertavle i kirken, ligeledes fra 1752, som blev kasseret ved opsætningen af den nuværende altertavle i 1839. I store vendinger beskrev teksten de ting, som Teilmann havde gjort for kirken. En del af den længere tekst lød således: ”Etats Raad Teilmann sig ved Kirkens bygning kiendte / Og af betydenhed bekostninger anvendte”.
Den nuværende altertavle fra 1839 er mere ordknap. Den er udført i egyptisk inspireret klassicisme og prydes af et maleri forestillende Lazarus’ opvækkelse udført af malerinden C.C.J.U. Preetzmann. Fra en senmiddelalderlig altertavle (omkring 1475) er bevaret en nådestolsgruppe med Maria med Barnet, Gudfader og en helgen. De hænger i dag spredt i kirken.
Liljemesteren
Indvendig prydes kirkens tårn af kalkmalerier af den berømte Liljemester, hvis arbejde kendetegnes ved tre blade der mødes i en ring og krones af en stiliseret fransk lilje. Lignende malerier af Liljemesteren ses i bl.a. Janderup kirke og Alslev kirke.
Kilder
Ølgod, Ansager, Øse, Næsbjerg. Danmarks Kirker, Ribe Amt. Nationalmuseet.