Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Anesminde
Intro
I Gauerslund Ejerlav gård nr. 1, matr. nr. 7a. Den ene halvgård, hvoraf Damgård er den anden. Anesminde er bygget i 1874

Gårdens historie
Ane og Niels Jacobsen, som havde Lærkegård (gård nr. 6) købte i 1874 jord fra Damgården, hvor Niels' søster Inger Marie var kone. De byggede en ny gård, som efter husmoderen fik navnet "Anesminde".- En bindingsværkslænge på Damgården ud mod branddammen blev flyttet over til ”Anesminde” som ”starthjælp”. De havde gården til 1902, da sønnen Hans Nielsen, født 1864, overtog den. Moderen styrede stadigvæk huset, og først da hun døde i 1915, giftede Hans Nielsen sig med Kirstine Rasmussen, der havde høkerforretningen i Gauerslund. Deres søn, Niels Nielsen, født 1918, overtog Anesminde i 1941. Han giftede sig 1950 med Martha Rasmussen (født 1915), og de drev gården med dens 40 td. land + 10 td. skov og med blandet besætning indtil ca.1978, da Nielsen skiftede ud til 50-60 stk. Herefordkvæg og lidt grise. Han havde desuden en ekstra gård, Vinding Nygård. I juli 1983 skete næste skift. Sønnen Hans Ole Nielsen, født 1.9.1952, gift 22.7.1983 med Marianne Larsen, født 1954 (datter af skibsbygger i Fredericia) overtog Anesminde og Vinding Nygård, og hans forældre købte Højvang på Skikballevej 20. Højvangs jorder blev lagt ind under Anesminde, så der i alt var ca. 82 td. land. Hans Ole har i 1990-erne solgt Vinding Nygård og i stedet købt jord rundt om Anesminde, bl.a. 40 td. land fra Skikballevej 10. Han har ikke længere dyr, men udelukkende korn og frøproduktion. Der er i 2000 106 td. land agerjord og 17 td. skov. En eng på 6½ td. land er solgt til Qvistgård. Fra Preben Mikkelsen: Gauerslund I, 2005


Anesminde ca. 1950erne. Gauerslund skole til højre i billedet


Hans Nielsen i Anesmindes have 1918


Rudolf og Kresten Jakobsen (udvandrede til Australien 1875-1915) med Niels Nielsen