Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
AnderupIntroAnderup er nævnt første gang 1302 i formen Andhrop. Forleddet er flertydigt. Det kan enten være mandsnavnet Anund eller tilnavnet And, som er en form af fuglenavnet and. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Det 193 ha. store ejerlav suppleredes allerede fra senmiddelalder af jorden fra den nedlagte landsby Særslev, der delvis hørte under Næsbyhoved len. I 1500- og 1600-tallet betalte bønder i Anderup, Næsby og Stige afgifter af Særslev mark, hvis ejerlav formentlig er blevet delt op på enestegårdene Kluset, Særslevhus og Anderupgård foruden formentlig en lille del til Næsby. Også Skt. Knuds Klostres gårde i Nisted havde i senmiddelalderen part i Særslev - dvs. Anderup-skov. Den abnormt høje opdyrkningsperiode i 1682 skyldes således formentlig, at en del af den dyrkede jord lå på en senere fraskilt del af Særslev mark. Anderup havde i 1682 almindeligt trevangsbrug. Nisted og Have synes udflyttet fra Anderup. Byen blev blokudskiftet i 1793, og siden er halvparten af byens gårde udflyttet/nedlagt.
Godsejere og selvejere
Allerede fra 1302 omtales et væbnergods i Anderup. Det testamenteredes i 1400-tallet til Skt. Knuds Kloster, der endnu i 1664 - som kongeligt len - besad 7 gårde i byen, hvoraf den ene var på 24 tdr. htk. - givetvis den tidligere Anderupgård. Skt. Hans Kloster erhvervede i 1503 2 gårde i byen, medens kronen kun synes at have besiddet en enkelt gård. Efter reformationen blev kronen således dominerende godsbesidder i byen med i alt 10 gårde i 1664. Overgangen til selveje forløb ret hurtigt, og Anderupgård genopstod som proprietærgods med i 1806 i alt 14 tdr. htk.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde i byen er stort set stabilt fra 1511 til 1903, medens hustallet i 1774 er overraskende højt og stærkt ekspanderende gennem det 19. århundredes første halvdel, hvorefter stagnation indtræder. Hvilket også afspejler sig i befolkningstallet. Gårdene i byen var forholdsvis små og byen synes aldrig egaliseret.
Areal133 ha (+ Anderupgård 60 ha) heraf opdyrket 1682: 82%. Tallet formentlig for højt på grund af skelreguleringen.DriftssystemTrevangsbrugUdskiftningsår1793 ?UdskiftningstypeBlokudskiftning, mindre rektangulære blokke.
Enggårdsvej i Anderup. Billedet tilhører Lumby Lokalhistoriske Arkiv
Sprøjtehus i Anderup
Luftfotografi. Anderupgård, nedrevet 1974. Billedet tilhører Lumby Lokalhistoriske Arkiv
Enggårdsvej i Anderup, ca. 1960. Billedet tilhører Lumby Lokalhistoriske Arkiv