Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Andebølle
Intro
Andebølle er nævnt første gang 1427 i formen Andæbølæ. Forleddet er sandsynligvis enten mandsnavnet Anund eller fuglenavnet and, som er blevet brugt som tilnavn. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 448 ha store ejerlav var i 1682 43% opdyrket, hvilket er forholdsvis meget i betragtning af ejerlavets skovbygdeplacering. Men skoven var øjensynlig reduceret stærkt. I 1664 takseredes byen ellers stadigvæk til ikke mindre end 110 svins olden. Af den resterende skov er en del givetvis gået tabt i forbindelse med overgangen til selveje. De nye selvejere betalte deres gårde med skovhugst. Ejerlavet takseredes til 45 tdr. htk. i 1684 (incl. enestegårdene Pløn og Ålemose), hvilket på grund af den trods alt lave opdyrkningsgrad i 1684 sættes op til 65 tdr. i 1844. Som det er typisk for skovbygden havde Andebølle i 1682 et ret ekstensivt græsmarksbrug med tægter, hvilket også påvirker hartkornstakseringen i negativ retning. Andebølle synes som de øvrige landsbyer i Vissenbjerg sogn at være opstået ved en sprængning og udparcellering i stjerneudskiftningsform af en stor centralby omkring kirken (E. Porsmose: Den Regulerede Landsby 1981 s. 181 f). Formentlig er dette sket i ældre middelalder. I løbet af middelalderen er af det oprindelige ejerlav udparcelleret Grøftebjerggård (første gang nævnt o. 1500), der oprindeligt tilhørte kronen, men senere i perioden fungerede som en mindre hovedgård. Desuden Ålemosegård, der i 1514 tilhørte Odense-bispen og bolstedet Pløn, der i 1500-tallet tilhørte kronen. I løbet af 1700-tallet opstod tillige en skovhuskoloni Sprattenborg i ejerlavet. Denne udvikling er særdeles karakteristisk for skovbygden. Godsejere og selvejere I 1427 skænkede Katharine Kirstendatter og sønnen Ditlev Skinkel 2 gårde i Andebølle til Sct. Hans Kloster i Odense. Kronen erhvervede o. 1500 en gård i byen fra Ejler Bryske. Endnu en gård erhvervedes kort tid efter ved beslaglæggelsen af rigshofmester Poul Laxmands gods. Byen domineredes dog af selvejergårde, hvoraf der i senmiddelalderen fandtes fire. Det er muligt at en eller flere af disse i alt 8 senmiddelalderlige gårde er identiske med (de 3 senere) enestegårde i ejerlavet. I hvert fald blev kronen med reformationen stort set eneejer i byen, en stilling der holdt sig endnu i 1664, hvor kun 2 af gårdene stadig holdt fast ved selvejerstatussen. Også de måtte give tabt og ved den store krongodsauktion i 1764 måtte fæsterne på ny erhverve deres gårde til selveje. Pudsigt nok kom de nye selvejergårde selv til at udgøre små godskomplekser. I 1806 havde de 10 selvejergårde i Andebølle således 15 fæstehuse, hvorimod der da kun eksisterede 4 selvejerhuse. Landsbyens udvikling Antallet af gårde og huse er vanskeligt af følge i et skovbygdeejerlav, men antallet af gårde synes i 1500-1600-1700-tallet at have ligget på 6-7 i selve Andebølle by, hvortil kommer et par enestegårde. Stigningen i gårdtallet gennem det 19. årh. er således ret beskeden. Som følge af den tidlige overgang til selveje i 1764 vokser hustallet brat inden 1774. Til de 10 huse i Andebølle skal endda lægges 5 i Sprattenborg og 1 ved Pløn i alt altså 16. Stigningen frem til 1844 er derfor meget beskeden, hvorfor befolkningstallet da også ses at gå tilbage fra 1787 til 1845. Efter 1844 sætter imidlertid en voldsom ekspansion ind, der mangedobler befolknings- og bebyggelsestal frem til 1903. Gårdene var i 1664 af normal størrelse. Byen havde allerede i 1644 et egaliseret præg.

Areal
448 ha heraf opdyrket 1682: 43% Incl. Pløn og Ålemosegård.

Driftssystem
Græsmarksbrug med tægter

Udskiftningsår


Udskiftningstype



Andebølle Brugs. Den første brugsforening i Vissenbjerg sogn, 1896. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.


Landsbyen Andebølle. Gårdene på Gadsbøllevej ved Bygade. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.


Landsbyen Andebølle. Mejeriet Constantia på Andebøllevej. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.