Amtmandsboligen i Vejle - Vejle Stadsarkiv


Amtsgården opført 1899-1900 med kgl. bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen som arkitekt.


Den nyopførte Amtmandsbolig, Vedelsgade 17 står smukt med pudsede og hvidtede mure og sortglaserede teglsten. Bag ejendommen ses industribyens rygende skorstene.


Den ene af de to vildtbanesten fra Frederik V's tid (1760), der står ved indgangen til den gamle Amtsgård. Oprindeligt stod vildtbanestenene ved Jagtvej. Øverst ses en krone over de kongelige initialier. Fotograf:Oskar Jensen. Foto: Vejle Stadsarkiv


Fra 1899-1921 sad Vilhelm Bardenfleth som amtmand på Vejle Amtsgård. På billedet ses hans kontor og mødelokale. Amtsgården fungerede også som privatbolig for Bardenfleth og hans familie.


Vilhelm Bardenfleth (1850-1933) var i årene 1899-1921 stiftsamtmand i Vejle. Amtsgården, Vedelsgade 17, var både embeds- og privatbolig. Her ses Bardenfleth optaget af at læse i stuen på Vedelsgade 17.


Interiør fra to stuer en suite i privatboligen på Amtsgården, Vedelsgade 17, i Vejle, mens Stiftamtmand Vilhelm Bardenfleth boede med sin familie i ejendommen fra 1899-1921.


Vejle Stadsarkiv med det smukke blomsterende magnolietræ i forgrunden kort efter arkivets indflytningen i Amtmandsboligen.


Kong Frederik, Dronning Ingrid og prinssesse Benedikte modtages af amtmand A.M. Wamberg og frue i forbindelse med kongefamiliens besøg i Vejle d. 31. maj 1965.

Intro

Det hvide palæ på Vedelsgade 17 er opført i 1899-1900 som privatbolig og administration for amtmanden i Vejle Amt. Efter amternes nedlæggelse i 2007 rykkede Vejle Kommunes Teknik og Miljøforvaltning ind i bygningen. I dag er det Vejle Stadsarkiv, der har til huse i den smukke historiske bygning.

Bygningen

Den gamle amtsgård I 1794 blev Vejle Amt oprettet som afløser for Koldinghus Amt, og amtmanden fik sin embedsbolig i Vejle. Igennem det meste af 1800-tallet lå den midt i Torvegade, men allerede Orla Lehmann, der var amtmand 1849-1861, kaldte den en afskyelig forfalden gammel kasse, til dels ubeboelig. I 1899 besluttede Staten at afhænde den til kommunen og opføre en ny amtmandsbolig ved Vedelsgade.

Arkitekt J.V. Petersen Arkitekten bag den nye amtsgård var Kgl. Bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen, der var vant til store byggeopgaver. Han var manden bag adskillige skoler, vandtårne, kaserner og kirker rundt om i Sønderjylland og på Fyn, og i Vejle havde han stået for opførelsen af Statens Forskoleseminarium ved Horsensvej i 1893. Det var de store linjer, der dominerede, når han satte sig til tegnebrættet, og det kom også til at præge den nye amtsgård i nybarok palæstil.

Den nye amtsgård Vejle Amts Avis berettede den 7. februar 1900, at den nye amtsgård i to etager med høj kælder var under tag, ”beliggende på byens højeste punkt med en henrivende udsigt.” Bygningen, der er i to etager med høj kælder, rummede i stueetagen vestibule, havestue, spisestue, anretterværelse samt kontor. På 1. sal fandtes soveværelser, børneværelser, badeværelser, skolestue, lærerindeværelse og gæsteværelser m.m.

I kælderen havde økonomaen en lejlighed, og her var desuden køkken, værelser for tjenestefolk, vaskerum, strygestue, brænderum m.m. En lav bygning syd for hovedbygningen var indrettet med stald, vognremise, karlekammer, hønsehus m.m. I 1936 og 1954 blev der foretaget mindre tilbygninger under ledelse af arkitekt Kgl. Bygningsinspektør V. Norn.



Amtmændene

''Statens embedsmand'' Amtmanden, der under Enevælden var udnævnt af kongen, havde talrige administrative pligter, og skulle fra 1821 have en juridisk embedseksamen. Han var bindeleddet mellem den lokale og centrale administration, og blandt forvaltningsområderne var skolevæsen, fattigvæsen, infrastruktur, sygehuse, brandvæsen, politiområdet og familieretslige sager som separation, skilsmisse og børnebidrag. Han var desuden formand for de amtsråd, der blev oprettet i 1841 og førte fra 1867 tilsyn med sognekommunerne. I løbet af 1900-tallet indskrænkedes amtmandens opgaver, især efter Kommunalreformen 1970, og med udgangen af 2006 blev amterne nedlagt. ''Amtmænd Vedelsgade 17'' Den første amtmand, der rykkede ind i den nye amtsgård Vedelsgade 17 var'' Vilhelm Bardenfleth'', der beklædte embedet fra 1909-1921. Herefter fulgte'' Knud Valløe ''1921-1937 ''Peter Herschend'' 1937-1951 ''Arne Wamberg'' 1951-1980 ''Erik Toftgaard'' 1980-2006 Efter Kommunalreformen 1970 var titlen Statsamtmand

Vejle Stadsarkiv

Oprettelsen
I 1966 begyndte de to lærere Fredy Jensen og William Rosenkilde på privat initiativ indsamlingen af dokumenter og billeder, der kunne fortælle om Vejles historie. I første omgang skulle materialet bruges i deres undervisning, men da de i 1967 fik overdraget en række lokalhistoriske film, blev det anledningen til oprettelsen af et egentligt arkiv. Samlingerne blev i første omgang opbevaret i deres private hjem, men i 1968 fik de et beskedent lokale under en trappe i Nørremarksskolens kælder, og Vejle Byhistoriske Arkiv var en realitet.

Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv
Vejle Byhistoriske Arkiv fyldte i 1993 25 år, og som en forsinket jubilæumsgave blev arkivet i 1995 en selvstændig kommunal institution, hvor det før havde hørt under Vejle Museum. Arkivets nye navn blev Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv, og ansvarsområdet blev udvidet med de kommunale arkivalier. I 1997 flyttede arkivet fra DOFO-bygningen til Dandys gamle administrationsbygning på Enghavevej 2, hvor der var bedre forhold for både publikum og medarbejdere.

Vejle Stadsarkiv
Efter kommunesammenlægningen i 2006, oprettede Vejle Stadsarkiv, som var den nye betegnelse, i begyndelsen af 2007 et såkaldt Mellemarkiv. Mellemarkivet fik til opgave at holde styr på de kommunale arkivalier, der endnu er brug for i forvaltningerne, men som ikke opbevares der. Det drejer sig typisk om sager fra ca. år 2000 og frem til i dag. Pga. kommunesammenlægningen omfatter de kommunale arkivalier ikke kun Vejle by, men også de tidligere Børkop, Egtved, Give og Jelling kommuner.

Flytning til Amtmandsboligen
Efter reformen, der nedlagde amterne med udgangen af 2006, rummede amtmandsboligen Vedelsgade 17 gennem nogle år kommunens Teknik & Miljøforvaltning, og i foråret 2015 kunne Vejle Stadsarkiv efter en større nyindretning byde brugerne velkommen i den historiske bygning, der er den helt rigtige ramme om arkivets aktiviteter. Allerede foran hovedindgangen støder man på et stykke historie i form af tre vildtbanesten fra 1760, der oprindeligt har afmærket kongens private jagtterræn. I læsesalen er ophængt portrætter af fire amtmænd, og i receptionen findes kopier af Bertel Thorvaldsen relieffer i gips, fremstillet på hans eget værksted.

Henvisning:
Træk af Vejle Bys historie. Vejle 1977.

Vejle Stadsarkivs hjemmeside
Søg i Vejle Stadsarkivs samlinger på Arkiv.dk

VejleWiki: Amtsgården, Orla Lehmann, V. Bardenfleth, K. Valløe, P. Herschend, A. Wamberg