Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Amanda
Intro
Min Amanda var fra Kerteminde / Og hun kom til København i fjor. / Sikke hendes øjne kunne skinne. / Hendes tænder var som perlemor.

Vise, PR og skulptur
Visen om Amanda (1871-1911) blev første gang opført i Vinterrevyen på Nørrebros teater i 1893. Den iørefaldende melodi slog straks an, og som skillingsvise blev den spredt over hele landet. I løbet af få måneder kunne næsten alle danskere synge med på Axel Schwanenflügels ord til Olfert Jespersens toner. Dermed var Amandas navn uløseligt knyttet til Kerteminde.

Historien bag visen
Den troløse Amanda hed i virkeligheden Sophie Krag og var ganske rigtigt kommet til København fra Kerteminde året i forvejen med ambition om at blive skuespiller. En banal kærlighedshistorie med en brudt forlovelse førte til, at Schwanenflügel skrev visen som en slags hævn på vegne af sin besvegne ven, teatrets husdigter Anton Melbye. Dog var han så diskret at ændre Sophies navn til Amanda - "den, der bør elskes".

Pr og skulptur
Den landskendte revyvise var i pr-mæssig henseende en gave til Kerteminde, og turistindustrien og hele den kommercielle verden kunne gå i gang med at bygge et vartegn og en myte op.

Et halvt århundrede efter visens fremkomst gav billedhuggeren Robert Lund-Jensen Amanda krop, da hans skulptur blev opstillet ved Langebro, hvor bugt og fjord mødes. Samtidig skiftede Amanda identitet, idet hun blev omskabt til en frodig fiskerpige. Dermed forstærkedes samhørigheden mellem figur og by, fiskerpigen blev symbol på fiskerbyen Kerteminde.

Amanda-navnet er blevet brugt til at markedsføre alt fra sangkor til støbejern, og forbrugerne kender Amanda fra et hav af produkter, som hun har lagt navn til: torskerogn, brødmaskiner, ost, øl, vinduer, kødhakkere, håndvægte og meget mere. Med brugen af Amanda-navnet har virksomheder søgt at forlene deres produkter med en særlig identitet, som vækker positiv genklang hos forbrugerne.



Robert Lund-Jensen og Kertemindes Amanda i skumringstimen.


Reklame for Kerteminde som "Amandas by".


Sophie Krag, som har inspireret til Amanda-visen.


Sophie Krag alias visens Amanda fra Kertemindes hus.


Robert Lund-Jensens og Kertemindes Amanda.