Als by og sogn

Als kirke

Als bindingsværk.

Helberskov. Bevarede stuehuse fra 1700-tallet.

Oldermandslauget i Helberskov holder møde under majstangen på Bjerget.

Lodsgården i helberskov. Gården, der er opkaldt efter slægten Lods, blev flyttet til helberskov fra Odde, da Odde sandede til.

Fredsforhandlinger i helberskov den 10. maj 1945. Overlæge Kindt fra Terndrup (med blød hat) fungerede som tolk for tyskerne og englænderne.

Intro

Als sogn er et arealmæssigt stort sogn, der strækker sig fra Lille Vildmose i nord ned til Mariager Fjord i syd. Mod øst grænser sognet mod Kattegat. Nærheden til hav og fjord har haft stor betydning for de erhverv, man gennem tiden har benyttet sig af. I dag er turismen et af de helt store erhverv

Als sogn hører ikke til de rigeste på oldtidsminder. Hvis vi ser bort fra højdedraget mod havet ved Als by og et mindre parti i Helberskov, lå hele sognet i stenalderen under vand. Sognet er derfor relativt sent bebygget, og pga. sandflugtsfaren skete bebyggelsen langsomt. Omkring 1604 blev Kragelund f.eks. to talt ødelagt af sand, og bønderne måtte flytte. I det følgende årh. udslettedes Gl. Hurup. Trods den barske natur er der dog flere tidlige skriftlige vidnesbyrd om sognets lokaliteter. Als er således nævnt allerede 1195. Enkelte af sognets gårde kan føres tilbage til middelalderen. 1409 skrev Henrik Kirt sig til Lykkegård, og Hedegård vides at have været i handel 1509, da Vor Frue Kloster i Aalborg solgte den til kronen, der så i 1565 skødede den til Jørgen Lykke til Overgård. Haslevgård omtales 1683 som en adelig sædegård, og måske er der tale om det ”Hosløff”, hvortil adelsmanden Joh. Pallesen skrev sig så tidligt som 1374. I historiens løb blev der gjort flere forsøg på at gøre Haslevgård til sædegård, for bedre at kunne udnytte bøndernes arbejdskraft. Bøndergodset i Als var delt mellem mange fjerntliggende herregårde. Bønderne slap derfor for den tyngende hoveripligt, som var med til at forarme deres standsfæller i nabosognene.
Bylauget
Landbruget var det primære erhverv. Før udskiftningen blev jorden drevet i 6 skifters vekseldrift. Selv efter udskiftningen gik kreaturerne i løsdrift, hvor de vogtedes af en hyhyrde. For at kende kreaturerne fra hinanden blev der klippet ejermærker i dyrenes ører. Byen ledtes af en oldermand, der valgtes blandt bymændene for et år ad gangen. 1. maj gik byhornet videre til den nye oldermand. Hornet blev brugt til at kalde til bystævne. Stævnet fandt sted på »Thøgers toft « (bag badehotellet). Her blev beslutninger om fællesanliggender taget. Vi kender en enkelt meget mærkelig sag, der blev behandlet på et bystævne i 1711. Her holdtes rettergang over rotterne, som var en stor plage for byen. Sagen er beskrevet af den samtidige herredsfoged Testrup i Rinds Herreds Krønike - et manuskript, der nu findes i det Kgl. Biblioteks håndskriftssamling. En af oldermandens pligter var at arrangere årets gammelmandsfest. Det var derimod de unge, der arrangerede fastelavnens ringriderfest. 1. maj rejstes ”maj- bøgen” - en stang pyntet med grønne grene. I ældre tid var der et drilleforhold mellem beboerne i Als og Helberskov, der b.la. skal have givet sig udslag i, at man røvede hinandens majbøg. Valborg aften (30. april) tændtes blus på Bjerget og på havbakkerne i Als. Sct. Hansbål er derimod en langt senere indført skik på denne egn.

I slutningen af 1800-tallet tiltrak Als Kro og Badehotel mange turister fra Københavnsområdet.
Også i dag er Als, Øster Hurup og Helberskov især præget af turismen, der i sommerperioden mere end fordobler indbyggertallet.

Sognets primære erhverv var landbrug, men beliggenheden gav dog også mulighed for at udnytte havets og fjordens ressourcer. Langs kysten var en mængde saltpander, hvor salt inddampedes af havvand. Saltpanden i Fruerlund er den hidtil eneste, som det er lykkedes arkæologerne at stedæstet.
I slutningen af 1400-tallet vides Viborgbispen at have haft saltkogeri herude. Saltfremstillingen blomstrede især i 1600-årene i forbindelse med den meget store sildefangst.

Saltet brugtes bl.a. til konservering af sild. Til fremme af fiskeriet anlagde Søren Testrup til Viffertsholm en lille havn og et fiskerleje ved Hurup, som kongen i 1784 gav visse privilegier.
I fjorden blev der drevet ålefiskeri.

Rokkedrejer Søren Christensøn levede i Als sogn fra 1679 til 1765. Han var en meget alsidig landhåndværker - drejede rokke, byggede både, skar gravtræer og indbandt bøger.

Det er dog ikke pga. sine håndværk Søren Christensøn er blevet kendt - ja, faktisk eksisterer der ikke arbejder, der med sikkerhed kan tilskrives ham. Kendt er han derimod blevet for en række notater om egnens historie, håndværk, personlige forhold m.v. Notaterne er samlet i en bog, som populært kaldes ”Rokkedrejerbogen”.
Det håndskrevne manuskript, der i 1917 afleveredes til Aalborg Historiske Museum, giver et enestående billede af en almuemands oplevelser i sin samtid og fortid.
”Rokkedrejerbogen” er en 8 x 18 cm stor bog indbundet i rødbrunt pergament. Bogen havde Søren Christensøn overtaget efter præsten Otto Printz, der døde i 1708. Det er meget usædvanligt, at 1700årenes almuefolk har efterladt sig skriftlige vidnesbyrd af denne karakter.

Bogen er i dag udstillet i Hadsund Egnssamling.

Jens Jensen (1867-1930) voksede op i et fattigt hjem nær Hobro. Sammen med sin kone Nielsine Pedersen skabte han et mønsterhusmandsbrug i Als Brohuse. Han tog aktivt del i husmandssagen og gik ind for grundskyldstanken. Det sidste standpunkt kostede ham formandshvervet i den lokale husmandsforening.

Han var med til at stifte Aalborg amts udstykningsforening og var drivkraften i udstykningen af herregården Store Restrup og hovedbygningens omdannelse til husmands skole. 1931 afsløredes i Als bakker et mindesmærke - en buste -, der senere er flyttet og nu står ved skolen.

Helberskov er en spændende og ganske velbevaret landsby med mange gamle bindingsværkshuse. Ved udskiftningen blev kun to gårde flyttet ud, og derfor fremstår landsbyen stadig med sin gamle kompakte struktur og med mange bevarede huse fra 1700- og 1800-tallet - sågar en enkelt med elementer fra 1600-tallet.

I 1800- og 1900-tallet var udvandringen til Amerika fra denne landsby betydelig. Det siges at være den danske landsby, hvor flest mennesker udvandrede. Udvandringen skyldtes først og fremmest, at landsbyens agerjord var for lille og for ringe til at bære en befolkningstilvækst.
Centralt i Helberskov finder man ”Bjerget” - en bakke, hvorunder helberskoverne bl.a. fejrer fastelavn med ringridning og pinse med majstang.
På toppen af Bjerget står en mindesten til minde om befrielsen, der i Helberskov først fandt sted den 10. maj 1945. På Bjerget havde været en tysk stilling, som kaptajnen ikke ville overgive, før engelske soldater kom til stede den 10. maj om eftermiddagen.
Helberskoverne er meget bevidste om deres historie og særlige kultur og har deres egen hjemmeside.

Als kirke blev bygget 1250-75 i senromansk stil med tårn og våbenhus som senere sengotiske tilføjelser. Kirken har en interessant kirkegård med flere gamle jernkors ved hvis fod der ligger hvide konkylier. Kirkens helt fantastiske beliggende på toppen af Als Havbakker har i århundreder givet den betydning som landkending for skibsfarten. Kirken er flere gange blevet ombygget. Første gang omkring år 1500. Bogstaverne FA - 1798 - HL på sydsiden af tårnet fortæller, at Frederik von Arnstorff til Visborggård og hans hustru Hedevig Lassen i 1798 bekostede en større ombygning. Den gamle Als Præstegårdslade er fredet og flyttet til Frilandsmuseet Hjerl Hede.