Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Allese
Intro
Allese er nævnt første gang 1383 i formen Alløsæ. Forleddets oprindelse er omstridt. Navnet kan komme af 1) alf (i betydningen al), 2) alf (i betydningen vandløb) eller 3) al (trænavnet el). Efterleddet er ’-løse’, der betyder eng eller græsgang.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 821 ha. store ejerlav var i 1682 52% opdyrket, hvilket svarer til gennemsnittet for herredet som helhed. Ejerlavet takserede i 1688 til 151 tdr. htk., og i 1844 til 157 tdr. I forhold hertil er landgildehartkornet 1664 ret højt. Byen havde i 1682 treårig rotation, men 5 vange. Det store ejerlav er naturligt afgrænset til alle sider og der kendes ikke til ændringer heraf. Udskiftningen foregik i 1798 og havde form som en stjerneudskiftning. Efterhånden udflyttedes 15 gårde. Godsejere og selvejere Byen domineredes i senmiddelalder af kronen og gejstlige besiddere. Under Næsbyhoved (senere Odense gård) Len lå i 1537 7 gårde (hvoraf 4 selvejere) og 1 hus - et antal der i 1588 var øget til 13 gårde og 3 huse. Skt. Hans Kloster havde 3 gårde i byen, ligesom der i byen lå 1 præstegård og 1 mensalgård. Kronens andel synes øget fra reformationen til 1664. Endnu i 1532 lå 6 gårde i byen til høgimose. Måske de samme 6 gårde, som i 1383 optrådte på skiftet efter Axel Jacobsen Ulfeldt og i 1472 på skiftet efter fru Johanne af Wemmetofte. I hvert fald var krongodset totalt dominerende i 1664, og byen indlemmede nogle år herefter i det nyoprettede ryttergodsdistrikt. Med 1700-tallets krongodsauktioner kom godset på adelige hænder. Hovedparten af byen lå endnu i 1844 til Dallund. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er stort set uforandret fra 1511 til 1844 og stiger herefter i beskedent omfang i forbindelse med overgangen til selveje. Byens størrelse bevirkede en inddeling i 3 bylav Sønderballe, Østerballe og Hylleballe. Antallet af huse steg i normalt omfang frem til 1774, men stagnerer herefter frem til 1844 for dog at genvinde en del af det tabte inden 1903. Svarende til denne relativt beskedne ekspansion var befolkningsstigningen fra 1787 til 1901 kun halvt så stor som normalt. Byens gårde var i 1688 forholdsvis små, men fordelte sig i øvrigt jævnt over hele hartkornsskalaen, byen synes egaliseret i forbindelse med udskiftningen.

Areal
821 ha heraf opdyrket 1682: 52%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1798

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning: Typisk regelmæssig stjernestruktur med blokudskiftning i periferien, og hvor der er alternative ressourceområder.


Den gamle rytterskolen i Allesø


Allese Kirke. Billede fra DIS Danmark


Mindesten i Allesø rejst i anledning af Christian X's 70-årsdag i 1940.


Allesø Kirke


Bystævnet i Allesø. Billedet tilhører Erling Lykke