Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Allerup Torup
Intro
Allerup Torup er nævnt første gang 1441 i formen Thorpæ. Thorpæ kommer af torp, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 309 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 54% opdyrket. Ejerlavet takseredes i 1688 til 67 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 63 tdr. Der er tale om en udflytterbebyggelse fra Allerup. Byen havde 3-årig rotation med 4 vange. Endnu på udskiftningskortet ses betydelige eng- og skovarealer der visse steder fremviser rydningsspor. Godsejere og selvejere Omkring 1450 ejede Lykkesholm 3 gårde i byen, men disse blev siden splittet ved arvedelingen. På samme tid var også Løgismose i besiddelse af 2 gårde. Først i 1500-tallet ejede desuden Odensebispen 2 gårde i byen, der her foruden bl.a. rummede en selvejergård og 1 gård til Allerup kirke. I 1664 var kronen fortsat dominerende i byen, men på udskiftningstiden var den delt mellem adskillige adelsgodser såsom Torpegård Hellerup og Fraugdegård. Overgangen til selveje var stort set afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Gårdtallet er stabilt fra 1511 til 1774 og stiger herefter svagt frem til 1844. Efterfulgt af stærkt vækst frem til 1903. Antallet af huse i byen gennemløber en forholdsvis svag vækst i det 19. årh. ligesom befolkningstallets vækst ligger under halvdelen af herredsgennemsnittet. Gårdene var i 1688 forholdsvis store og fordelte sig jævnt over hartkornsskalaen. Der synes heller ikke senere at være blevet foretaget reguleringer.

Areal
309 ha. heraf opdyrket 1688: 54%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1791

Udskiftningstype
blokudskiftning.