Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Allerup - Allerup Sogn
Intro
Allerup er nævnt første gang 1307 i formen Altorp. Forleddet er sandsynligvis trænavnet al, som betyder el. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 604 ha. store ejerlav var i 1688 49% opdyrket. Hartkornet takseredes i 1688 til 113 tdr. og i 1844 til 115 tdr. I forhold hertil er landgildehartkronet i 1664 (174 tdr.) usædvanligt højt. Ejerlavet er naturligt afgrænset mod nord og vest, medens østgrænsen er opstået som følge af deling af det oprindeligt større ejerlav ved anlæg af udflytterbebyggelsen Torup. Byen havde almindeligt trevangsbrug, og ejerlavet indeholdt endnu ved udskiftningen et større indhold af skov og eng. Godsejere og selvejere I 1475 lå 5 af byens gårde til Løgismose i Hårby sogn. Fra 1472-1515 omtales tillige en væbnergård i Allerup. Dette lille gods blev i 1513 afhændet til Mogens Gøye. Det bestod da af Allerupgård med en gårdsæde (hus) og et øde møllested. I 1532 var Allerupgård delt op i to fæstegårde. Der kom ikke siden hovedgårde i sognet. Herudover ejede i senmiddelalderen Dalum Kloster en enkelt gård. I 1664 lå størsteparten af byen til udensogns hovedgårde, hvoriblandt Bramstrup tegnede sig for 5 gårde. I 1806 var hovedparten af byens gårde afhændet til selveje og flere havde udparcelleret. I 1844 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Gårdstallet er stabilt fra 1511 til 1688, men synes herefter frem til 1774 at være dalet lidt. I forbindelse med den hurtige overgang til selveje sker en voldsom vækst i gårdstallet frem til 1844, men herefter indtræffer stagnation. Hustallet er allerede forholdsvis stort i 1688, men stagnerer herefter og vokser kun forholdsvis svagt fra 1774 til 1844. Befolkningsvæksten ligger fra 1787 til 1845 på normalt niveau, men stagnerer herefter totalt. Gårdene i byen er i 1688 forholdsvis store omend med en jævn spredning over store hartkornsintervaller. Denne uensartede gårdstruktur fastholdes i gennem hele perioden. I 1307 omtales det, at Allerup kirke blev bygget af sten. Forgængeren kan alternativt have været af træ eller af kampesten.

Areal
604 ha. heraf opdyrket 1688 : 49%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1795

Udskiftningstype
Delvis stjerneudskiftning. Den sydlige tredjedel er blokudskiftet.


Gadekæret i Allerup


Allerup Kirke. Billede fra DIS Danmark


Sprøjtehus i Allerup


Bystævnet i Allerup. Billedet tilhører Erling Lykke