Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Albjerg
Intro
Albjerg er nævnt første gang 1473 i formen Albiergh. Forleddets betydning er usikker, men en mulighed er navneordet al, som betyder tempel. Efterleddet er ’-bjrg’, der var det almindelige ord for en naturlig, større, relativ stejl bakke med fald til alle sider.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 499 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 64% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug i et delvis integreret dyrkningsfællesskab med moderbyen Oure og takseredes i 1684 til 105 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 99 tdr. htk. Ejerlavet har tidligere været mere skovrigt og en kystskov må have eksisteret endnu i 1500-tallet. I 1540’erne omtales nogle skov- og fiskerhuse ved stranden på Albjerg skov nemlig ved Lundeborg, ligesom en teglgård fandtes sammesteds. Umiddelbart nordvest for Albjerg vidner marknavne på Nostrup (1682) om en nedlagt middelalderlandsby. Hovedgården Broholm inddrog i 1620 jord fra Albjerg. I ejerlavets nordlige del lå (Broholm) Tange, der i 1473 bestod af 2 gårde og 1 mølle. Inden 1664 blev de 2 gårde lagt under hovedgården, medens møllen blev inddraget under hovedgårdens takst. En Gammel Toft i Vestermarken vidner om forgængerbebyggelsens placering. Albjerg blokudskiftedes i 1799-1809, og siden er 12 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Ved et skifte i 1473 fulgte med Broholm bl.a. Broholm Tange og alt vor gods i Albjerg. I 1557 var Hesselagergård i besiddelse af halvdelen af Albjerg Skov med 1 gård og nogle fiskerhuse samt en teglgård ved stranden. Byen domineredes dog af selvejergårde, hvoraf der i 1537 fandtes 8. I 1664 var byen delt mellem 9 selvejergårde og Broholms 6 egaliserede gårde. Sidst i 1700-tallet havde Broholm 7 egaliserede gårde, medens Tidselholt og Klingstrup havde henholdsvis 7 og 1 gård. Overgangen til selveje skete etapevis og var endnu ikke tilendebragt i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er som helhed uforandret fra 1600-tallet til 1903, medens der er tale om en forholdsvis voldsom hus- og befolkningsvækst i det 19. årh. Gårdene var i 1684 forholdsvis store. Der synes kun at være foretaget lodsejervise egaliseringer.

Areal
499 ha heraf opdyrket i 1688: 64%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke Tidselholt: 1805 Broholm: 1809