Ahlmann-skolen


Ahlmann-skolens ældste bygning set fra Kongevej. Foto: Kim Holm


Ahlmann-skolens ældste bygning set fra Peblingestien. Foto: Kim Holm


4. maj tændes der stearinlys i vinduerne ud mod Kongevej for at markere Danmarks befrielse. Foto: Kim Holm


Skolens lille fløj der blev opført 1960-62. Foto: Kim Holm.


Skolegården med skolens ældste bygning til venstre, bygningen fra 1926-27 i midten og Fællehuset fra 1998 til højre. Foto: Kim Holm.


Skolens tidligere hovedindgang i bygningen fra 1907. Foto: Kim Holm.


Skolens navn udført i grafitti mod Peblingestien. Foto: Kim Holm.


Der er fyldt godt op i cykelstativerne til hverdag. Foto: Kim Holm.


Skolens bygninger fra 1926-27 set fra bibliotekets p-plads. Foto: Kim Holm

Intro

Ahlmann-skolen er Sønderborgs ældste folkeskole, og blev opført 1906-07 som tysk drengeskole. I 1925 blev skolen dansk, og for begge køn, og har i dag 550 elever.

Frem til 1937 hed skolen Kongevejskolen efter dens beliggenhed, men efter en navnekonkurrence i den lokale avis Dybbøl Posten blev man enige om at omdøbe skolen til Ahlmann-skolen. Det var efter den sønderjyske politiker Nikolai Ahlmann, der omkring 1870 var en af lederne af den danske bevægelse.


I 1906-07 blev der på Kaiser Wilhelms Allee (efter 1920: Kongevej) opført en tysk drengeskole efter tegninger af den flensborggensiske arkitekt Schlichting i typisk tysk nationalromantik. Skolen fungerede som tysk drengeskole frem til 1925, hvor den blev dansk folkeskole, og husede nu både drenge og piger.

Samme år besluttede man, at skolen skulle udvides. Der var på det tidspunkt 588 elever - tilgangen ville blive endnu større. Byggeriet påbegyndtes i 1926, og året efter stod den nye bygning klar med tolv klasseværelser og fem faglokaler - heriblandt to gymnastiksale. Den nye bygning var i meget dansk stil tegnet af arkitekterne Holger Mundt og Andreas Dall.


I 1948 blev skolen udvidet med en ekstra etage ud mod Skolestien - og i henholdsvis 1960 og 1961 blev endnu to store udvidelser foretaget. Skolen havde dog stadig ikke plads nok, hvorfor en pavillon i 1971 blev opstillet i den lille skolegård. En midlertidig løsning, der kom til at vare i over tyve år. I 1998 kom skolens sidste udvidelse, nemlig opførelsen af et fællehus i skolegården.


I 1947 startede traditionen med at sætte stearinlys i vinduerne om aftenen den 4. maj for at markere Danmarks befrielse i 1945. Et af de steder - hvor traditionen er blevet lidt af et tilløbsstykke - er Ahlmann-skolen, der hvert år tænder hundredvis af levende lys i de gamle vinduer ud mod Kongevej.


Skolen var tæt på nedlæggelse i 1986, men blev reddet på stregen. I stedet blev Kløvermark-skolen nedlagt og Ahlmann-skolen fik i årene efter 1992 en tiltrængt ansigtsløftning i form af en større renovering og opførelse af Fælleshuset i 1998. I dag (2011) har skolen 550 elever fordelt på 0.-9.klassetrin.


For at skaffe plads til væksten i Sønderborg vedtog man i 1906 en byplan - udarbejdet af arkitekt Schlichting fra Flensborg. Byplanen med dens krumme gader og veje var inspireret af tankerne om den ’maleriske’ by i Tyskland og England. Efter den anlagdes eksempelvis gaderne øst for Kongevej, samt hele "Nystaden". Samtidig fik en lang række gader tyske navne såsom Kaiser Wilhelm Allee (Kongevej) og Bismarckstrasse (Østergade). Gaderne i "Nystaden" fik navn efter tyske digtere (kun Goethe overlevede efter 1920). Kongevej blev byens fine villavej, mens storbyagtige etageejendomme i jugendstil rejste sig ved Prinz Adalbert Strasse (Helgolandsgade), Løngang og i Dybbølgade på Sundevedsiden.