Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Agernæs
Intro
Agernæs er nævnt første gang i 1200-tallet i formen Akarnæs. Forleddet er akær, som betyder ager - her måske i betydningen græsning. Efterleddet er ’-næs’, som betegner stort kystfremspring.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 527 ha. store ejerlav var i 1688 kun 31%opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store indhold af strandenge samt dyrkningssystemet: alsædebrug i to vange. Ejerlavet takseredes i 1688 til 56 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 63 tdr. htk. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 abnormt højt. Muligvis er der ikke sket landgildenedsættelser i forbindelse med oprettelsen under Kørup gods af avlsgården Egebjerggård, der omkring 1660 fik hovedgårdsstatus. I 1673 blev Egebjerggård skilt ud fra Kørup gods, og de to hovedgårde blev gjort lige i hartkorn. At dømme ud fra ejerlavsgrænserne har Egebjerggård (eller Einsidelsborg) lagt beslag på ganske store dele af bondejorden ved denne lejlighed. Også grænsen mod Tørresø bærer præg af regulering, og gårdene i begge byer blev da også egaliseret på ét niveau inden 1664. To marknavne på Agernæs Søndermark, Strøby og Esperup, vidner formentlig om en tidlig centralisering af bebyggelsen. Byen blokudskiftedes år 1800 og siden er næsten samtlige gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I løbet af 1500-tallet samlede Kørup gods i Agernæs by og i 1617 var godset nået op på 22 gårde, 5 små bol og 1 hus. I 1664 tilhørte hele byen, på nær præstegården, Kørup/Einsidelsborg, og denne situation holdt sig endnu i 1844, ligesom langt størsteparten af byen endnu var i fæste i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i 1610 er formentlig eksklusive en række skattefri hoveribønder. I øvrigt synes gårdtallet svagt faldende fra 1617 til 1664 givetvis i forbindelse med Egebjerggårds oprettelse. Med sikkerhed vides 13 tdr. htk. lagt under Egebjerggård omkring denne tid. I 1669 nævnes det at nogle gårde har været øde i lang tid. Mellem 1774 og 1800 daler gårdtallet fra 21-22 til 12, et antal der falder til 5 i 1903. Ganske vist opvejer hustallets ekspansion fra 1844 til 1903 en del af gårdtallets fald, men alligevel ses befolkningens antal at være taget af fra 1845 til 1901. Denne abnorme udvikling står i forbindelse med en række egaliseringer og omstruktureringer. Byen egaliseredes første gang mellem 1617 og 1664 og anden gang mellem 1773 og 1800. Den egaliserede struktur holdt sig endnu frem til 1844. Gårdstørrelsen var i 1688 påfaldende lille. Agernæs udgjorde, sammen med Tørresø, Agernæs sogn og birk i 1400-tallet og frem i 1600-tallet. Agernæs kirke blev nedrevet i 1600-tallet. Ved inddæmningsarbejder omkr. 1780 mistede Agernæs sit kystorienterende præg.

Areal
527 ha heraf opdyrket 1688: 31%.

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1800

Udskiftningstype
Blokudskiftning, regelmæssige firkantede blokke


Postkort. Agernæs. To hestetrukne radrensere.