Affaldets historie


Kommunal dagrenovationsvogn i Overgade 49.


Renovationsbil i Vesterbrokvarteret


Hans Jensens Stræde set mod Ramsherred. Forrest til venstre ses en skraldespand.

Intro

Holdningen til affald og renovation i middelalderens og den tidlige moderne by var en noget anden end i den vi kender i den moderne by. I 1700-tallet der bl.a. klager over affaldsdynger på Albani Torv.

Kampen mod affaldet

Indtil man begyndte at få egentlige renovationsordninger i byen, var det været op til den enkelte borger og husstand at skaffe sig af med sit affald enten ved selv at køre det ud til affaldspladserne uden for byen eller betale nogen for dette. Det var dog lettere og billigere selv at transportere affaldet til et sted lige i nærheden og dumpe det der, hvorfor bunker af affald hobede sig op både i gårde og i gader. Det der indenfor for arkæologien omtales som kulturlag er således det husholdningsaffald og byggeaffald, der har ophobet sig gennem århundreder. Fortidens mangel på renovation har dermed skabt en værdifuld kilde til viden for arkæologerne.

Op igennem byens historie skimter man på forskellige tidspunkter kampen for at komme de mange typer affald, som livet i byen genererede, til livs.
I 1308 pålægger biskop Peder eksempelvis borgerne ikke at genere sortebrødrene med deres møddinger. I Christoffer af Bayerns stadsret er det bestemt at ingen må have deres ”hemmelhus” – hemmelige hus eller lokum - for tæt på skellet. Den som har sit lokum i gården skal lade det jordgrave, så så der ikke kommer ond lugt i byen eller til hans nabo. På naboens forlangende kan man desuden blive tvunget til at nedbryde det.
I et brev af 10. maj 1495 blev der fra kong Hans nedlagt forbud mod at smide affald i åen, mølledammene, byens bæk eller gravene. Hvis man alligevel formastede sig hertil skulle man fjerne det igen, samt bøde 3 mark til henholdsvis kongen og byen.
Da Frederik II besøger i 1579 byen forud for den store lenshyldningsceremoni i 1580 kræver han blandt andet at byen får fjernet de store mængder af møg og affald, der ligger uden for Vesterport, hvorigennem ceremoniens procession skulle bevæge sig. Ifølge kongen ligger skidtet højere end stenbroen. I 1727 måtte magistraten fjerne ikke mindre end 272 læs fra en affaldsdynge, som havde hobet sig op på hjørnet af Klingenberg og Sct. Knuds kirke. 1744 meddelte byen til amtet, at der adskillige steder i byen, bl.a. på Torvet, lå dynger af gadeskarn, jord, grus, ler og lignende, som byens borgere havde smidt. I 1789 fastlægger den nye politianordning, at hvert af byens fire kvarterer skal have en vogn, hvorpå affaldet skal bortføres. Dynger af affald må derfor kun lægges på gaden umiddelbart før vognen kommer forbi.