Adsbøl Kirke


Kirkeskibet "Christina Dorothea" på vej over gaden til Adsbøl Kirke. Foto Lokalhistorisk Arkiv Gråsten, Foto: Iben Rix Nielsen


Skibet er på vej over gaden til Adsbøl Kirke. Forrest ses tv. kirkesanger Hansen. Foto Lokalhistorisk Arkiv Gråsten


Kirkeskibet "Christina Dorothea" i Adsbøl Kirke. Foto Lokalhistorisk Arkiv Gråsten


Adsbøl Kirke. Foto Erik Jørgensen Hansen


Adsbøl Kirke og kirkegård. Klokketårn er endnu ikke bygget. Foto Lokalhistorisk Arkiv Gråsten


Adsbøl Kirkes hovedindgang med smedejernslåger. Foto Preben Vagn Knudsen


Glasmosaik i koret på Adsbøl Kirke, der indefra fungerer som en flot og anderledes altertavle. Foto Preben Vagn Knudsen


Krigergrave fra 1864 på Adsbøl kirkegård. Foto Preben Vagn Knudsen.

Intro

Adsbøl kirke er en lille romansk kirke uden tårn fra 1200 tallet. Kirken er flot restaureret i 1998, hvor en glasmosaik nu udgør altertavlen. I kirken findes kirkeskibet "Christina Dorothea"

Kirkegården

Indtil 1800 tallet var kirken også kirke for menigheden i Gråsten. Derfor ligger der flere gamle gråstenere begravet på Adsbøl kirkegård bl.a. Ahlmann slægten og Biehl.

Der er krigergrave og mindesten fra både 1848, 1864 og 1914-18.

Alle kirkegårdens gravsten ældre end 10 år kan ses på:
http://www.graastenarkiv.dk/slaegtsforskning/kirkegarde.asp


Kirkeskibet

I Adsbøl kirke findes kirkeskibet "Christina Dorothea", som er en model af et én-mastet skib (en "slup") af samme navn.

Skibsmodellen blev ved en festlighed den 19 februar 1961 ført over gaden fra Adsbøl Skole til kirken og hængt op.

Skibet blev omkring 1870-80 bygget på skibsværftet Versteeg i Antwerpen (Holland). Det var under navnet "Lübeck" oprindelig indsat som tysk toldkrydser med base i Sønderborg. 1904 - 1915 var skibet ejet og ført af Hans Peter Nielsen, Alnor. Skibet blev populært kaldet "Æ Krysse"

Skibsmodellen er bygget af kaptajn Frederik Matzen, Sønderborg. Det er givet i taknemmelighed til kirken af kaptajnen. Han var både døbt, konfirmeret og viet i Adsbøl Kirke.


Kirken

Adsbøl kirke består af romansk kor og skib med gotisk vestforlængelse. Den har sin oprindelse i 1200-tallet. Kirken har gennemgået flere ombygninger gennem tiderne. Især i 1925-26 blev næsten al inventar fornyet og ved skibets vestgavl blev der opført et klokkehus i træ.
Senest er kirken blevet gennemgående restaureret i 1998. Indretningen er nu meget enkel, bl.a. er altertavlen en flot blyindfattet glasmosaik der forestiller Kristus.

Tidligere var kirken sognekirke for både Gråsten og Adsbøl. Da slotskirken i Gråsten blev åbnet som kirke for menigheden i Gråsten, blev sognet delt i to kirkedistrikter.
Adsbøl Kirke er kirke i Adsbøl Kirkedistrikt, der hører under Gråsten-Adsbøl Sogn.

Kilde:
Danmarks Kirker, 1959
Registrering af kirker og kirkeomgivelser i Sønderjyllands Amt, 2000