Abild kirke

Abild kirke. Foto: Henrik J. Møller

Mindesten for Abild sogns faldne i Første Verdenskrig. Foto: Henrik J. Møller

Abild Kirkekro. Foto: Henrik J. Møller

Gammelt hus i Abild. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Kirkens skib og kor er opført i teglsten og fra romansk tid, o. 1200.

Abild kirke

Abild kirke ligger i den vestlige ende af landsbyen Abild. Siden 1860erne har landsbyen været gennemskåret af Tønder-Ribe chausseen, i dag den stærkt trafikerede hovedvej A11. Kirken ligger således ret isoleret fra det meste af den øvrige by. Kirken stammer fra 1200-tallet, men er meget stærkt ombygget i flere omgange og i sin nuværende form i det væsentlige fra 1707-09. Kirken er i historiske kilder fra 1514, nævnt som at være indviet til Skt. Nicolau, de søfarendes helgen.

Kirkens bygninger

Kirkens skib og kor er opført i teglsten, og fra romansk tid, o. 1200. Koret blev forlænget mod øst i senromansk tid, ca. 1250. På korets østside finder man to høje slanke rundbuevinduer.

I 1707-09 blev kirkeskibet fuldstændigt nedbrudt og genopbygget, og der findes kun meget få middelalderlige detaljer tilbage. En stentavle med initialer for Carl Frederik, den umyndige hertug af Holsten-Gottorp, minder om denne ombygning. På skibets sydside sidder en solskive af eg, og den stammer sandsynligvis også fra ombygningen i 1707-09. Samtidig med fornyelsen af skibet blev der også opført et nye våbenhus, der nu bruges som sakresti.

Tårnet med gavle mod øst og vest er fra gotisk tid, ca. 1500. Det er dog blevet fornyet i 1749, hvilket jernankrene i vestgavlen afslører. I tårnet findes der et tilmuret rundbuevinduer, eller er der ingen særlige detaljer. I 1886 blev indgangsdøren flyttet fra våbenhuset til tårnet. Klokken er en genforeningsklokke, støbt i De Smithske Jernstøberier i 1920.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
Danmarks Kirker XXl. Tønder a. 957. 15~1-52.
Danmarks Kirker, s. 1541/617:
Danske gårde i tekst og billeder. Sønderjyllands amt bd. II B
Trap Danmark, 5. udgave, 1966, Tønder amt, bd. X,2, side 611

Kirkens indre er relativt enkelt i sin form. Overalt findes der bræddeloft og klinkegulv. Kalkmalerier findes der ingen af, som følge af ombygningen i 1707-09.

I korbuen hænger der et korbuekrucifiks fra første del af 1400-tallet. Desuden findes der et processionskrucifiks fra slutningen 1400-tallet, der meget nøje svarer til krucifikserne i Brede kirke. En dørfløj i sakristiet stammer fra en præstestol fra 1618.

Alterbordet er opført i teglsten og dækket med en træplade fortil. Alterkalken fra 1680 er et arbejde af Tønder-mesteren Chr. Reimer. På alteret findes der to sæt stager, det ene fra o. 1650-75, det andet skænket til kirken i 1688 af Anna Lavstis, den daværende kirkeværges enke.

Altertavlen er sengotisk og er fremstillet af de såkaldte ”Imperialissima-mestre” fra o. 1500. I midterfeltet ses Nådestolen med Jomfru Maria til højre, kirkens skytshelgen Skt. Nicolaus til venstre og Gud Fader med Jesusbarnet i midten med duen, som et symbol på Helligånden. Yderst i fløjene findes 12 apostle afbildet med hver deres symbol.

I skibet finder man en smukt dekoreret døbefont fra romansk tid. Fontehimlen er fremstillet i 1692, og sikkert af Peter Petersen i Tønder.

Prædikestolen er fra 1585, men senere blevet meget omdannet. Fra 1886 og indtil genforeningen i 1920 var den opbevaret i Kiel Museum. Derefter kom den til Tønder Museu, og endelig tilbage til kirken i 1931.

Stolestademe er fra 1931. Der er i alt plads til ca. 300 personer i kirken.

På den nordlige væg findes et pulpitur fra 1709, som i 1886 blev forlænget hen til pulpituren på den vestlige væg. Det sidste pulpitur bærer kirkets orgel, fremstillet af Marcussen & Søn i 1873. Orglet blev renoveret i 2001. En salmenummertavle er fra 1721 og to andre er efterligninger af denne.

I kirken findes også et stiftsmosaik af kunstneren Carl Tønder med navnet ”Opstandelseshåbet”. Ved indvielsen af mosaikken i 1981 udtalte kunstneren om sit arbejde, at mosaikken indeholder et budskab om, at det må tale til mennesker, der trænger til trøst i en vanskelig situation.

Der findes også enkelte gamle gravsten i kirken. I tårnrummet findes en lille ligsten over Marie Tygesen, død to år gammel i 1689, og en gravflise over Boeld Mathes, død 1694. Desuden findes en gravsten over degnen Chresten Wind, død 1669 og hustru Maren Kresten, død 1684. Desuden findes over indskriften Anna Marie Holgersen, død 1840.

Forfatter: Henrik J. Møller

Ved indgangen til kirkegården findes en mindesten for sognets faldne i Første Verdenskrig. Desuden findes der to gamle smedejernskors på kirkegården.

Præstegården er fra 1960erne og afløste en ældre præstegård på samme sted.

Lige overfor indgangen til kirken og kirkegården ligger den nu nedlagte Abild Kirkekro. Den blev opført i 1893 og er siden blevet moderniseret flere gange. I 1924 opførtes nye avlsbygninger. Kroen blev opgivet i 1965, men gårddriften fortsatte. I 1992 var der 20 ha. jord til gården. Gården har været i den samme slægts eje siden 1905.

Forfatter: Henrik J. Møller