Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Aarup
Intro
Aarup er nævnt første gang 1425 i formen Odorpp. Forleddet er navneordet a, som betyder å. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende En del af Årups ejerlav blev i 1700-tallet lagt under Erholm, hvorfor den reelle opdyrkningsprocent i 1688 må have været lavere end 29%. Byen havde da tovangsbrug og takseredes meget lavt til 11 tdr. htk. i 1684. I 1664 takseredes ejerlavet for 9 svins olden. Årup er udflyttet og udparcelleret fra Skydebjerg. Nordøst for Årup vidner marknavn på Broby (1682) om en nedlagt bebyggelse ved broen over Brænde å. En Gammeltofte (nævnt i 1682) vidner om byens tidligere placering. Godsejere og selvejere I 1442 erhvervede Otto Skinkel 1 gård i Årup. I 1511 omtales Årupgård, formentlig en lille væbnergård. Ved det store Iversnæs (Wedellsborg) skifte i 1520 fulgte gården (fra 1442?) Gyldensteens-delen. Under Hagenskov len hørte i 1583 2 selvejergårde. Begge var delt i to ved år 1500, men samledes atter inden 1664, hvor begge var fæstegårde. I 1641 havde kronen ved mageskifte erhvervet en 3. gård i Årup fra Hvidkilde. Efter en periode som adelsgods var byen i 1723 atter samlet under kronen, og i 1731 afhændedes byen til nabohovedgården Erholm, der i 1735 fik tilladelse til at lægge byen under Erholm. Gårdene skulle dog indrettes til husmandsbrug. I 1780’erne hedder det, at to af Årups 4 (!) gårde blev nedlagt ved kongelig bevilling og jorden lagt under Erholm. De to resterende gårde fik lov at bestå som bol på 1 td. htk. og hørte endnu under Erholm i 1903. Landsbyens udvikling Som følge af disse forandringer varierede gårdtallet i byen fra 3-6 i 1600-tallet, men faldt herefter til 2, der endog udflyttedes, hvorved byen opløstes fuldstændigt. I løbet af det 19. årh. vokser Årup som stationsby til en bymæssig bebyggelse, hvilket ledsages af en kraftig befolkningsvækst.

Areal
158 ha heraf opdyrket 1688: 29%. Tallet er ikke korrekt fordi en del af det oprindelige ejerlav er lagt ind under Erholm hovedgård.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
?

Udskiftningstype
Uregelmæssig


Årup Kirke, 2005


Bredgade i Årup, 2005


Årup Apotek, 2005


Aarup Mølle. Billedet tilhører Erling Lykke