Aalholm herregård


Aalholm omkring år 1900

Intro

Aalholm har siden 1300-tallet domineret området omkring Nysted Nor. Med sin markante placering og tykke mure underlagde borgen sig landskabet, også efter Aalholm i 1725 overgik til slægten Raben. I 1996 måtte familien Raben-Levetzau sælge stedet, der i en årrække havde været et yndet turistmål.

Fredning

Aalholm
Ålholm Parkvej 4
4880 Nysted

Hovedbygning (nordøstre tårn og vestmur 1300-tallet, østfløj 1581, hele anlægget ombygget 1889 af Hans J. Holm) og pavillonen "Bjørnehuset"

Fredet i 1918

BBR-nummer: 376-11429-27 - hovedbygning (trefløjet) med tårn
BBR-nummer: 376-11429-28 - pavillon


Den tidligste historie

Ældste skriftlige vidnesbyrd om Aalholm stammer fra 1329, da kong Christoffer II (1276-1332) pantsatte kronens gods på Lolland. Borgen er antagelig ældre – kan være anlagt omkring år 1300 af Erik Menved (1274-1319). En række stolpehuller og en ældre brønd i borggårdens vestlige del – påvist ved professor og arkitekt Hans J. Holms (1835-1916) undersøgelser i 1881 – indikerer, at det nuværende murstensanlæg har haft en ældre forgænger i træ. Aalholm er placeret på en med pæleværk opfyldt lav holm vest for Nysted by med udsyn over noret. Aalholms forsvarsmæssige styrke var placeringen i et uvejsomt og sumpet terræn ud til vandet, der sammen med anlæggets tykke mure bidrog til at sikre Aalholm mod fjendtlig indtrængning fra både sø- og landsiden. Oprindeligt var anlægget yderligere helt omkranset af en voldgrav, hvoraf den sydlige grav senere er tilkastet. Aalholms grundplan – bestående af en regelmæssig rektangulær firkant på 74x35 m – blev til over en årrække fra 1300-tallet og frem. Anlæggets forskelligartede murværk vidner derom. Ældst er den vestlige del bestående af det oprindelige fritliggende nordvestlige hjørnetårns hvælvede kælder og to nederste stokværk samt den 2-3 meter tykke vestmur. Denne del af anlægget er opført i røde munkesten i regelmæssigt munkeskifte på en syld af rå marksten.


Storhedstid

Aalholm var formentlig fuldt udbygget omkring år 1400 med rejsning af den rektangulære ringmur hvor op ad en række murstens- og bindingsværkshuse blev opført. Da Aalholm var størst – helt udbygget blev anlægget aldrig – var anlægget blevet til en stærkt befæstet borg omgivet af voldgrave med fire hjørnetårne og midtfor mod syd et porttårn holdt sammen af en høj ringmur uden fremspring. Denne bygningstype er af tysk oprindelse og kendes fra lignende anlæg i Baltikum og fra Erik af Pommerns (1382-1459) Krogen ved Helsingør. Af det middelalderlige anlæg er foruden store dele af ringmuren mod nord, øst og vest bevaret ligesom de nordlige hjørnetårne. Margrethefløjen i anlæggets sydvestlige hjørne – i 1889 reduceret med 7,5 m – er ligeledes bevaret om end i stærkt ombygget tilstand. Dette senmiddelalderlige hus er antagelig opført under Margrethe I (1353-1412), tre stokværk højt og i øverste stokværk længst mod vest indrettet med en sal med tre store vinduer. Under fløjen vidner kælderen, der er bredere end huset, om, at fløjen må have afløst et ældre byggeri på stedet. Fra slutningen af 1300-tallet blev Aalholm udlagt som embedsbolig for lensmanden over Østlolland, hvorefter borgen kun periodisk blev benyttet som opholdssted for kongemagten.


Livgeding

Dronning Dorothea (1430-1495), enke efter Christian I (1426-1481), fik som den første enkedronning udlagt Aalholm som del af sit livgeding i 1481. Kun afbrudt af kortere perioder fungerede indtægterne fra Aalholm frem til 1714 som en del af de danske enkedronningers økonomiske understøttelse. Aalholm vedblev igennem hele perioden at være udlagt til lensmandsbolig. I 1578 indledtes en række byggeaktiviteter på Aalholm – antageligt rejsningen af en ny østfløj samt restaurering af nordfløjen, hvis østre sal i 1585 blev dekoreneret med en endnu bevaret dekoration forud for et kongeligt besøg. Opførslen af østfløjen, der jævnfør Resens gengivelse af Aalholm fra omkring 1670, var forsynet med et trappetårn, blev efter kongelig ordre fulgt op af arbejdet med forhøjede af de nordlige hjørnetårne. Det nordvestlige tårn blev forsynet med endnu to stokværk mens det nordøstlige tårn – anlæggets højeste – blev udstyret med et fladt tag omkrendset af et brystværn. Efter Aalholm i 1588 blev en del af enkedronning Sophies (1557-1631) livgeding blev flere avlsbygninger opført i bindingsværk vest for borgen.


Nedgangstider

Igennem 1600-tallet forfaldt Aalholm, der ligeledes blev medtaget under svenskekrigene. En synsforretning 1671 giver et indtryk af anlægget. Foruden de bevarede nordlige hjørnetårne nævnes også porttårnet samt tårne mod sydøst og sydvest. I nordfløjen fandtes køkken og bryggers mens østfløjen var udlagt til egentlig beboelse med bl.a. fruerstuen ved vindeltrappetårnet. I sydvestfløjen – Margrethefløjen – øst for porttårnet lå borgerstuen, mens byggeriet øst for porten var indrettet til maltkølle. Mellem de vestvendte tårne fandtes en spærremur, som det igen i dag er tilfældet. I 1685 blev det sydøstlige tårn, som omtales i synsforretningen 1671, antageligt nedrevet. Efter enevældens indførelse blev Aalholm len slået sammen med Halsted og Nykøbing Amter til et selvstændigt amt.


Grevskabet Christiansholm

I 1725 afhændede kongemagten Aalholm til Emerentia von Levetzau (1669-1746), der desuden erhvervede nabogodserne Bremersvold, Kjærstrup og Bramsløkke. I 1734 udlagde hun Aalholm til hovedsæde i grevskabet Christiansholm, bestående at Aalholm, Bramsløkke og den nyanlagte hovedgård Egholm, for sin ældste sønnesøn. Samtidig ændrede Aalholm navn til Christiansholm. I 1750 arvede Otto Ludvig greve Raben (1730-1791) grevskabet efter sin barnløse broder. Trods status som hovedsæde for grevskabet blev Aalholm først udlagt som bolig for grevefamilien i forlængelse af en større ombygning af anlægget som Otto Ludvig greve Raben iværksatte i 1770’erne, der samtidig åbnede anlægget op mod syd ved nedrivning af den sydøstlige fløj og porttårnet, mens Margrehtefløjen mod sydvest indrettedes til kornmagasin. På J.J. Bruuns gengivelse af Nysted i 1754 fremstår Aalholm endnu firfløjet med fire hjørnetårne. Det sydøstlige hjørnetårn forsvandt ved ombygningen i 1770’erne, hvor den nuværende østfløj blev opført på fundamentet af det tidligere hus – i gavlen mod syd dekoreret med Otto Ludvig greve Rabens og hustruen Anna Catharina Henningia Buchwaldts (1736-1790) initialer samt årstallet 1779. Den nyopførte fløj blev indrettet til herskabsbeboelse med køkken i kælderen, fem værelser i stueplan og på første etage to sale samt tre mindre kabinetter. Hovedparten af rummene blev forsynet med gipslofter, dobbelte hollandske døre, dobbeltvinduer, brystpaneler og tapeter. Parallelt hermed blev haven og lindealléerne omkring gården anlagt.


Naturvidenskabelige intersser

I 1791 arvede Frederik Christian greve Raben (1769-1838) grevskabet. Hans naturvidenskabelige interesserer medførte, at han lod et astronomisk observatorium indrette på nordøsttårnet, hvor en firkantet overbygning i træ blev rejst. Ligeledes lod han i efteråret 1796 anlægge en landskabelig have bag ved avlsgården tilplantet med en række sjældne og eksotiske træer. I 1830-35 blev haven udvidet med skovhaven og vinterhaven – begge placeret sydvest for hovedbygningen. Få år efter Gregers Christian greve Raben (1796-1875) i 1838 kom i besiddelse af grevskabet blev den landskabelige have forsynet med en række lysthuse. Det fredede lysthus Christianslyst i det ældre anlæg – indrettet med udstoppede bjørne og andre genstande og for en tid benævnt Grevens Museum – og lysthuset Tusculum med udsigt over fjorden blev opført i 1841 mens et lille paraply-lysthus i skovhaven kom til i 1849. I Gregers Christian greve Rabens ejertid opnåedes desuden tilladelse til igen at benævne herregården Aalholm.


Ombygningen 1889-1930

I 1879 overgik grevskabet af en sidegren til familien Raben, da Josias greve Raben-Levetzau (1796-1889) arvede Aalholm. Den sidste store byggeaktivitet indledtes kort efter Josias greve Raben-Levetzaus død, da diplomat og senere udenrigsminister Frederik lensgreve Raben-Levetzau (1850-1933) med bistand fra arkitekt Hans J. Holm (1835-1916) og efterfølgende Gotfred Tvede (1863-1947) indledte en radikal om- og udbygning af anlægget. Aalholm blev i perioden 1889-1930 ajourført tidens herskabelige stil og forsynet med skifertækte tårne, præsentable ankomstforhold og repræsentative paraderum. Ombygningerne medførte store ændringer af særlig nordfløjen og den tilbageværende del af den sydlige Margrethefløj, hvor bl.a. etageinddelingen ændredes. Samtidig blev anlæggets forskellige bygninger sat i forbindelse med hinanden og den indre kommunikation fløjene imellem forbedret. Ved ombygningen blev anlæggets facade mod syd gjort til hovedfacade tilnærmelses symmetrisk opbygget omkring et mod syd åbent gårdrum flankeret af to gårdkomplekser. Området omkring Aalholm blev samtidig hermed ændret. Den gamle avlsgård blev i 1890 flyttet bort og området udlagt til park. I det tidligere moseområde nord for hovedbygningen blev anlagt et stort blomsterparterre på en ø. Samtidig blev parken i perioden 1882-1890 mod syd udvidet efter tegninger af den engelske landskabsgartner Henry Ernest Milner (1846-1906). En monumental havetrappe tilbygget nordsiden i 1901 og fjernet igen i 1943, satte hovedbygningen i forbindelse med haveøen.


Restaureringen 1943-1944

I perioden 1943-1944 blev første del af en aldrig fuld realiseret restaureringsplan igangsat efter tegninger af arkitekt Helge Holm (1891-1973), der skulle forsøge at rette op på de værste ændringer og tilføre anlægget en større grad af sammenhæng og historisk autenticitet. I første omgang fokuseredes på Margrethefløjen, der blev istandsat og som i nyere tid kom til rumme den egentlige beboelse for familien Raben-Levetzau.


Den nyere historie

I 1960’erne åbnedes Aalholm i stigende grad op for turisme – i første omgang ved indretningen af et veteranbilsmuseum vest for hovedbygningen i 1964. Også hovedbygningen blev i 1972 åbnet op for besøgende og fungerede frem til 1996 som et yndet turistmål. I 1996 kunne økonomien ikke længere holdes sammen og familien Raben-Levetzau besluttede at sælge Aalholm og dets indbo.


Ejerrække

Ejerrække

1300-1725 Kronen
Ved salg til:

1725-1746 Emerentia von Levetzau (1669-1746) til Aalholm, Bremersvold, Kjærstrup, Bramsløkke og Egholm, oprettede grevskabet Christiansholm for sønnesønnen 1734
Gift 1692 med Johan Otto von Raben (1646-1719) til Vinderslevgård
Ved arv til sønnesøn:

1746-1750 Christian greve Raben (1725-1750) til grevskabet Christiansholm
Ugift
Ved arv til broder:

1746-1791 Otto Ludvig greve Raben (1730-1791)til grevskabet Christiansholm
Gift 1757 med Anna Catharina Henningia Buchwaldt (1736-1790)
Ved arv til søn:

1791-1838 Frederik Christian greve Raben (1769-1838) til grevskabet Christiansholm
Gift 1794 med Amalie Gregersine Juel (1775-1813)
Ved arv til søn:

1838-1875 Gregers Christian greve Raben (1796-1875) til Søbo, Rydhave og grevskabet Christiansholm
Gift 1821 med Anna Margrethe Lund (1802-1851)
Ved arv til broder:

1875-1879 Julius greve Raben (1804-1879) til grevskabet Christiansholm
Gift 1840 med Jensine Christiane Wolff (1814-1888)
Ved arv til brodersøn af Otto Ludvig Raben:

1879-1889 Josias greve Raben-Leventzau (1796-1889) til substitutionen for stamhuset Restrup, Lekkende, Kjærstrup og grevskabet Christiansholm
Gift 1845 med Siegfriede Victorine von Krogh (1823-1898) til Lekkende
Ved arv til søn:

1889-1933 Frederik Christopher Otto lensgreve Raben-Leventzau (1850-1933) til Beldringe, Lekkende, grevskabet Christiansholm (afløst 1921)
Gift 1886 med Lillie Suzanne Moulton (1864-1946)
Ved arv til yngste søn:

1933-1992 Johan Otte Valdemar baron Raben-Leventzau (1904-1992) til Aalholm, Egholm, Bremersvold, Beldringe og Lekkende
Gift første gang 1929 med Ida Marie Ingeborg Konow (1903-1993)
Gift anden gang 1943 med Agnete Dommerby (1915-1971)
Gift tredje gang 1971 med Elisabeth Deane Gray (1928-)
Ved arv til yngste søn:

1992-1996 John Otto baron Raben-Leventzau (1950-2013) til Aalholm, Bremersvold og Egholm
Gift 1976 med Inger Merete Stensig (1950-)
Ved tvangsauktion solgt til:

1996-2008 Stig Husted-Andersen (1944-2008), hovedbygningen og parken på Christianssæde, til Aalholm, Egholm, Gottesgabe og Lekkende
Gift med Inge

2008-2009 Stig Husted-Andersens dødsbo, hovedbygningen og parken på Christianssæde, til Aalholm, Egholm, Gottesgabe og Lekkende
2009- Boet efter Stig Husted-Andersen, hovedbygningen og parken på Christianssæde, til Aalholm, Egholm, Gottesgabe og Lekkende