A. D. Jørgensen mindesmærke, Gråsten
Fra festen ved afsløringen af mindesmærket for A. D. Jørgensen den 3. oktober 1932 i Gråsten. Foto Chr. Jacobsen, foto i Lokalhistorisk Arkiv Gråsten.
Den lille plads med mindesmærket af A. D. Jørgensen. Billedet er samdsynligvis fra 100 året for hans fødsel. Foto Jens H. Kræmer, foto i Lokalhistorisk Arkiv Gråsten.
Buste af A. D. Jørgensen, født i Gråsten. Foto Preben Vagn Knudsen.
Mindesmærket med buste af A. D. Jørgensen på hjørnet af Skolegade og Borggade i Gråsten. Foto Preben Vagn Knudsen.
A. D. Jørgensen. Foto Hansen og Weller på Det Kongelige Bibliotek.
Intro
Historikeren og Danmarks første Rigsarkivar A. D. Jørgensen er født i Gråsten 1840 og død i København 1897.
A. D. Jørgensen er født i Gråsten den 11. juni 1840. Efter skolegang i Gråsten, flyttede A. D. Jørgensen allerede i 1853 til Flensborg lærde Skole. Han forlod skolen 1857 og begyndte at lære landbrug på Avnbølgård i Sundeved. En gigtfeber gjorde imidlertid ende på landmandsplanerne. Han fik fornyet lyst til at læse, gennemgik i løbet af en vinter de to øverste realklasser i Flensborg latinskole, tog i foråret 1859 afgangseksamen med udmærkelse. Det var faktisk den eneste eksamen han tog.
Han rejste til København for at blive polytekniker eller studere naturvidenskab, men blev snart optaget af undervisning og lod skønlitteratur, filosofi og historie trænge naturfagene i baggrunden. 1863 blev Jørgensen ansat som hjælpelærer ved den lærde Skole i Flensborg med løfte om at blive adjunkt og bibliotekar ved et påtænkt offentligt bibliotek for Slesvig, men afskedigedes efter krigen 1864 og vendte tilbage til København.
I 1869 fik han tilknytning til Kongerigets arkiv, blev i 1874 fuldmægtig og i 1883 fik han ledelsen af arkivet. Fra 1889 og til sin død i 1897 bestred han den nyoprettede stilling som landets første Rigsarkivar.
A. D. Jørgensen vidtfavnende livsværk skal bedømmes ud fra det faktum, at han var en selvlært mand, både som forsker, administrator og som skribent.
Andre lokaliteter:
A. D. Jørgensens fødested
A. D. Jørgensensgade i Gråsten
A. D. Jørgensen var stærkt optaget af danmarkshistorien, men i særlig grad af den del, der vedrørte Sønderjylland. Han arbejdede således i flere år på en flerbindsudgave af Sønderjyllands historie.
Meget af A. D. Jørgensens nationale arbejde foregik delvis i det skjulte. Hans vagtsomhed som selvlært over for datidens faghistorikere og hans sammensatte personlighed bidrog nok også til en vis isolation. Det er måske noget af forklaringen på, at han ikke syner så meget i vor danske historie, heller ikke så meget i vor sønderjyske historie som han gjorde en gang.
A. D. Jørgensen var den første professionelle arkivmand i moderne forstand, grundlæggeren af det danske arkivsystem i den form, det stort set har endnu. Den første embedsmand med titlen rigsarkivar.
Anbefalet ved sine første afhandlinger blev han fra 1. januar 1869 assistent i Kongerigets arkiv, rentekammerafdelingen. 1874 rykkede han op til fuldmægtig, og ved C.F. Wegeners afgang blev Jørgensen gehejmearkivar og overtog i kraft af den samtidige nyordning tillige ledelsen af Kongerigets arkiv fra 1. januar 1883. Han omorganiserede de forenede arkiver og lettede adgangen til dem, bl.a. ved hjælp af håndbøger og registraturer. Ihærdigt arbejdede Jørgensen for en videregående centralisering af det danske arkivvæsen og så sine bestræbelser sætte frugt i loven af 30. marts 1889. Som rigsarkivar stilledes han nu i spidsen for Rigsarkivet med tilhørende planlagte provinsarkiver (de senere landsarkiver).
A. D. Jørgensen lagde som rigsarkivar vægt på, at arkiverne skulle bruges - til nytte for befolkningen; man skulle kunne "drage næring af disse minder".
I 1869 blev han tilknyttet Kongerigets arkiv og fik gode muligheder for at drive kildestudier. Hans mål var at formidle historien, som han tillagde overordnet betydning for udviklingen af den nationale identitet. Samtidig forholdt han sig stærkt kritisk til den nationale selvovervurdering, som havde præget mellemkrigsårene frem til 1864.
Jørgensen har udfoldet en ualmindelig rig historisk forfattervirksomhed.
For A. D. Jørgensen var historie ikke blot noget der havde været. For ham var historie et levende instrument til forståelse, ikke blot af nutiden, men også af betydning som pejlemærker for fremtiden.
Jørgensen har behandlet de forskelligste emner af Danmarks historie lige fra oldtiden til hans egen tid.
Han har skrevet en del afhandlinger, mest vedrørende sønderjyske forhold, bl.a. "Sønderjyllands Indlemmelse i den danske Krone 1721", "Christiern II paa Sønderborg" samt flere andre, ofte offentliggjorte i tidsskriftet Sønderjyske Aarbøger.
Efter 1880 omfattede Jørgensens studier hovedsagligt emner fra den nyere tid.
Et godt eksempel på A. D. Jørgensens brug af en direkte, vedkommende og forståelig historiefortælling er "Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandet Historie". Bogen blev folkelæsning, ikke mindst i Sønderjylland, hvor 10.000 eksemplarer blev uddelt gratis i Sønderjylland gennem "Sprogforening".
Kilde til artiklerne er:
"A. D. Jørgensen og Gråsten"