Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

A.D.Burcharths Vej
Intro
A.D.Burcharths Vej (fra 1937) tidl. Burcharthsvej

Artikel
Vejen er opkaldt efter Arendt Dahl Burcharth som grundlagde Burcharths Farve- og Lakfabrik A/S, Kolding. Han var netop udlært maler, da han valgte at åbne forretning i Vestergade i 1861. Salget var i den første tid til private, men siden blev industrien hovedaftager. I dag hedder firmaet Burcharths Lak- og Farvefabrik. I 1876 blev forretningen udvidet første gang med en lager- og fabriksbygning. Ti år senere udvidedes med et lakkogeri. En af virksomhedens store succeser blev en hurtigtørrende gulvlakfernis, der kommer på markedet i 1895. År 1900 overtog sønnen Mathias Haüsermann Burcharth virksomheden, som han ledede helt til 1953. 1. verdenskrig 1914-18 var en vanskelig tid pga. mangel på materialer, det samme var 2. verdenskrig, hvor fabrikken forsøgte sig med dyrkning af oliehør. I 1953 var sønnen Mogens Burcharth klar til at overtage virksomheden. Til forskel fra bedstefaderen og faderen, der begge havde fået deres uddannelse i Tyskland, søgte Mogens Burcharth uddannelse og inspiration i England. Omkring 1960 flyttede firmaet fra Vestergade til Bramdrupdam, hvor en stor fabrik blev opført. Mogens Burcharth var leder af firmaet indtil 1981, hvor han overlod ledelsen til H. J. Müller, der året efter købte virksomheden. Dette betød også et skifte i virksomhedens overordnede strategi. Man satsede herefter udelukkende på salg til industrien. Firmaet fik i 1995 Green Networks diplom for ekstraordinær miljøindsats.(me og bds)


A.D.Burcharths Vej. Kolding Stadsarkiv


A.D.Burcharths Vej. Kolding Stadsarkiv


A.D. Burcharhs Vej