Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

A. M. G. Friis Vej
Intro
A.M.G.Friis vej, fra 1937

Artikel
Vejen er op kaldt efter Friis, A.M.G. (1847-1924 ) A.M.G. Friis blev født i Hylke sogn ved Skanderborg 24. april 1847, blev student fra Århus Latinskole og tog tandlægeeksamen i 1869. Han nedsatte sig som praktiserende tandlæge i Kolding 1872, og startede senere som en af de første i landet skoletandklinik her i byen. Han kom tidligt - gennem kulturhistorikeren professor R. Mejborg, der tegnede Friis’ villa på Fredericiavej af genbrugsmaterialer fra Grønninghoved, i forbindelse med den geniale svenske museumsmand Arthur Hazelius og Friis samlede ind til dette fællesnordiske projekt. Snart gik det op for Friis, at man ikke skulle sende den danske kulturhistorie ud af landet, men beholde den hjemme. Han stiftede 19. februar 1890 sammen med andre af byens gode mænd Historisk-Antikvarisk Selskab for Kolding og Omegn, der havde til formål at oprette og drive et museum i Kolding. Nationlamuseet mente, at Kolding kunne benytte museerne i de gamle stiftsbyer Århus og Ribe. Friis tog til kultusministeren i København og vendte hjem med godkendelse af, at benytte det da eneste lukkede rum i slotsruinen til det nye museums samling, nemlig kælderen under kirkesalen. Derfra bredte museet sig efterhånden ud over større og større dele af slottet. Uenighed om museets kurs mellem Friis og Brandorff førte til sprængning af bestyrelsen i 1902. Brandorff var mest interesseret i den nære historie og arkæologien, medens horisonten for Friis var langt fjernere; han accepterede praktisk taget ingen grænser, hverken emne- eller tidsmæssigt, for museets indsamling. Hovedinteressen for museet blev i mange år krigsmindesamlingen og de kunstindustrielle samlinger. Udover Museet på Koldinghus, hvis formand han var fra 1909 til 1924, var Friis stifter og bestyrelsesmedlem af Kolding Kunstforening, og gjorde sig også gældende bl.a. i Kolding Turistforening i næsten 25 år og som medlem og formand for Kolding Dramatiske Selskab 1889-99. Udenfor Kolding var han i en årrække medlem af Kunstindustrimuseets bestyrelse og af dansk Historisk Fællesforenings bestyrelse. Koldinghusmuseets bestyrelse hædrede 1924 Friis med en bronzebuste udført af billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen. Granitsoklen under busten bærer indskriften: ”At skabe dette museum blev hans livsgerning”. Den 5. november samme år døde han. Ved gadenavnereformen 1937 blev A.M.G. Friis Vej opkaldt efter ham