1864: Ægtkørsel
Her ses den venstre del af Robert Landells mesterlige tegning, hvor kunstneren fanger livet omkring et område, hvor prøjserne samler vogne og heste af forskellig slags, til brug for hæren. I baggrunde ser man mod Brunsnæs
Her ses den højre side af Landells tegning, hvor man over rytteren kan se 8-10 vogne, udskrevet til ægtkørsel (pligtkørsel) De mange vognspor vidner om, at en hel række vogne er ude på opgaver. Det er Broager Mølle i mellemgrunden. Holnæs i baggrunden
Robert Landells samlede tegning fra Broager. Til venstre Brunsnæs og til højre Holnæs og Flensborg inderfjord.
Her har vi nogenlunde samme kik som Robert Landells, men vi ser fra kirketårnet mod fjorden, og står således 30 m højere end Landell. På vejen nedenfor (Vesterled) har vi den plads, hvor vognene har stået i 1864. Man kan se møllens hovedbygning til højre.
Her en tegning, hvor bønderne kører sårede til lazarettet i Broager. Der er halm i bunden af de uafjedrede arbejdsvogne, så de hullede veje ikke påfører de sårede unødig smerte. Det er uden tvivl ægtkørsel eller pligtkørsel
Intro
Når en hær havde brug for hjælp til transport af materiel, mandskab eller gods, havde de ret til at udskrive det antal heste og hestevogne, som den skønnede skulle bruges. Således også i krigen 1864
Det hørte med til hoveriet, at fæstebonden ydede forskelligt arbejde for herremanden. Det kunne være et antal årlige dage med heste og vogn eller med heste og plov. Når kongen kom forbi med sit følge, kunne han udskrive heste og vogne til transport af gods og sit følge. Det kunne dog ordnes sådan, at gårdene deltes om opgaven og fordelte byrden mellem sig.
I krig eller til forberedelse af krig kunne hæren udskrive til ægtkørsel. Her leverede man som regel, hvad der ønskedes, for at soldaterne ikke bare kom og tog selv.
I krigen 1864 oplevede nogle bønder, at de måtte yde kørsel og skansearbejde for både den danske og den prøjsiske/østriske hær. Dog ikke på samme tid.
Den meget dygtige britiske kunstner og illustrator, Robert Landells,London Illustrated News, tegnede et mesterligt billede af Broager Mølle den 10. april 1864, kun 8 dage før stormen på skanserne. Tegningen består af to tegninger, der kan sættes sammen til én langstrakt panoramaskitse.
Foran møllen er der en række militære køretøjer, som den prøjsiske hær havde medbragt. Det er bl.a. 6 ambulancer i to udgaver og en meget fin affjedret vogn med lærredstag, der måske også kan bruges til transport af sårede, men man tror, at vognen har været et behageligt køretøj for generalen og hans stabsofficerer. De er nemlig indlogeret på Broager Mølle. (se billederne, der også er vist enkeltvis)
I den højre del af Robert Landells to skitser ses i forgrunden en rytter, der har fat i en anden hests hovedtøj. To interesserede kammerater ser til. Oven over rytteren ses en række på 9-10 arbejdsvogne, hvor der er ved at blive spændt et par heste foran den ene af disse vogne.
Landells øjebliksskildring viser på glimrende vis, at der et sted bag Broager Mølle, som vi i dag kalder Vesterbakke-kvarteret, har været samlingssted for bøndernes indkaldte vogne og heste. De mange vognspor på den tomme plads viser tydeligt, at andre vogne er udkommanderet til tjeneste. (Se billedet)
Der er et stort transportbehov for en hær, der måske har nærmet sig 10.000 indlogerede soldater på Broagerland. (Prøjserne havde i alt 37.000 soldater foran skanserne)
Soldaterne arbejdede op til stormen midt i april hver nat med at grave stormparalleller, hvortil der skulle køres tømmer til afstivning og til stiger, så stormtropperne hurtigt kunne springe op af parallellerne.
Endvidere blev der flettet kurve af smidige grene fra hegn og krat. Disse skansekurve blev sat rundt om kanonerne ved feltbatterierne og andre kanonstillinger og kunne, fyldt op med jord, yde mandskabet en vis beskyttelse mod de danske kugler. Disse skansekurve uden bund skulle køres ud og det samme skulle brændsel til de mange bål, hvorover der blev kogt og stegt til de sultne soldater.
Endelig, når kampene var i gang, skulle der køres sårede og døende fra opsamlingsstederne til lazaretterne.
Til kørsel med krudt, granater og kugler har hæren haft sine egne vogne.
Helt op i vores tid har vi kendt til en form for ægtkørsel. Mange lastbiler har haft en befaling liggende i handskerummet, hvorefter der i tilfælde af mobilisering straks skulle køres til et givent sted, hvor lastbilen ville blive camouflagefarvet i militære kulører og brugt til militære opgaver.
Det samme gælder bulldozere og gravkøer.
Er vi tilbage i 1980-erne skulle mange af de nye personbiler ligeledes stilles til rådighed for militæret i tilfælde af mobilisering. Dog kun de første 4-5 år af bilens levealder.
Kontoret til at administrere dette arbejde hed tidligere: motorindskrivningstjenesten. Om det stadig eksisterer er et spørgsmål, men søg på: Udskrivning af køretøjer--- på nettet, så vil du se, at en lov fra 1992 i tllfælde af krig tillader, at forsvaret inddrager alt nødvendigt materiel, der både kan køre, sejle og flyve.
Civilforsvaret kan i dag, i tilfælde af store katastrofer, ligeledes udskrive nødvendige civile køretøjer.