1864 Stormen på skanse 6
Klokken er 10 den 18. april ved skanse 5
Disse store preussiske kanoner på Gammelmark, var skyld i at Danmark tabte krigen så hurtigt. Kanonerne var bagladere, og indsat i krig for første gang i historien.
Her i angrebsudgravningerne venter preusserne på angrebet. De fjendtlige soldater lå¨klar fra klokken 0200 om natten til 1000 om formiddagen.
Preusserne efter sejren!
Oversigt over skanserneved Dybbøl. Angrebet blev gennemført mod skanserne 1 - 6 på skråningen mod Vemmingbund. Skans 5 lå på den "forkerte" side af vejen mod Sønderborg, derfor måtte anriberne passere vejen under stormen.
Preussiske pioneersoldater !
Skanse 6 dagen efter angrebet!
Det indre af skanse 6, sønderskudt og erobret af preusserne!
Skitse af skanse 6
Preussisk soldat med 3 års værnepligt. Særligt udvalgt, bedre udrustet, bedre uddannet og med et overtal af befalingsmænd, stormede skansere ved Dybbøl
Intro
Skanse 6 skød seks skud imod den preussiske kolonne 6 der var under fremrykning. Dette stoppede den imidlertid ikke. Artilleristerne skød, til skansen faldt, og pga af det nåede de ikke at fornagle kanonerne, som fjenden nu vendte imod skanse 7 og 8.
2. Regiment havde ansvaret for skanse 6.
Den 18. april 1864 om morgenen lå infanteribesætningen
i dækning et stykke bag skansen,
mens løbegraven på begge sider var bemandet.
Efter 6 timers artilleribeskydning blev skansen stormet.
Den danske besætning nåede ikke ind i skansen,
før tyskerne stod på voldkronen, og skansen faldt efter få minutters kamp.
Stormkolonne 6 var sammensat af 4 kompagnier
fra Gardegrenaderregimentet Königin Augusta
og 2 kompagnier fra Elisabth Regimentet.
Fører af kolonnen var major von Beeren, som faldt i skansen.
Kaptajn von Stwolinski fra et af Elisabet kompagnierne faldt også.
De to pioneerløjtnanter Bendemann og Lommatsch,
var nogen af de første der var inde i skansen. Sidstnævnte faldt!
Den sidste skanse, nr. 6, var armeret med
15 kanoner, der blev brugt under stormen.
Skansen blev forsvaret af 2. regiment og
angrebet af 6 kompagnier fra gardedivisionen.
Garderne var heldige med skanse 6, meget få
døde og sårede og hurtig erobring, kun 4½ minut.
Reservekompagnierne tog ligeså hurtigt forbindelsen
mellem skanse 5 og 4, der var næsten ingen modstand.
Nu var hele styrken klar til skanse 7.
Hvis man ville blive i skanse 6, måtte man
nødvendigvis tage skanse 7.
Lige da Major Beeren skulle til at samle reservekompagnierne,
der stod bag skanse 6, blev han ramt af et skud i
hofte/maveregion og faldt dødeligt såret til jorden.
Løjtnant Buddenbrock-Hettersdorff overtog
og stormede op af skanse 7.
Inden 15 minuter var både skanse 6 og 7 indtaget.
Ligeså heldig afdelingen var med skanse 6,
ligeså uheldige var de med skanse 7.
Den sidste skanse kostede en del officerer,
bl. chefen major von Beeren, der i faldet råbte:
”Så dør jeg for Schleswig-Holstein”.
Majorens adjudant bar ham til skanse 6, hvor han udåndede.
Kaptain Stwolinski døde ved siden af
major Beeren og råbte i sidste øjeblik: ”Fremad”.
Nu var Dybbølstillingn indtaget på ca. 10 minutter, og
fra dette øjeblik skulle der handlet efter konduite.
De sidste 3 skanser skulle nu indtages!
Skanse 6 var Dybbølstillingens centrale og største skanse.
Den var bygget til 16 kanoner og skulle sikre selve centrum.
Skansen var helt lukket med vold og grav med stormpæle –
pæle som stak vandret ud fra skansens volde for at standse angribere.
I dens indre stod et blokhus og to betonstøbte krudtmagasiner.
I dag er der kun få spor tilbage af skanse 6.
Den måtte vige for den store tyske skanse,
i hvilken De står nu.
I dag kan man blot se de sprængte rester af
blokhusfundamenter og to udgravede
piller fra rullebroskonstruktionen.
Markeringen af skansens indre voldafgrænsning
med hvide betonkantsten kan virke uoverskuelig
på grund af den tyske skanses terrænformer.
1864 Stormen på skanse 1
1864 Stormen på skanse 2
1864 Stormen på skanse 3
1864 Stormen på skanse 4
1864 Stormen på skanse 5
1864 Pioneer Carl Klinke
1864 Nybøl Skole
1864 Frederik Hansen
1864 Denrøde prins på Avnbjerg
1864 Gammelmark Broagerland
1864 En uhyggelig nat i Sottrup Kirke
1864 Nybøl/Smølled