1864 Stormen på skanse 5


Kampen ved skanse V.


Skematisk fremstilling af skanse 5


Kampen den 18. april ved skanse 5


Klokken er 10 den 18. april ved skanse 5


Disse store preussiske kanoner på Gammelmark, var skyld i at Danmark tabte krigen så hurtigt. Kanonerne var bagladere, og indsat i krig for første gang i historien.


Her i angrebsudgravningerne venter preusserne på angrebet. De fjendtlige soldater lå¨klar fra klokken 0200 om natten til 1000 om formiddagen.


Preusserne efter sejren!


Oversigt over skanserneved Dybbøl. Angrebet blev gennemført mod skanserne 1 - 6 på skråningen mod Vemmingbund. Skans 5 lå på den "forkerte" side af vejen mod Sønderborg, derfor måtte anriberne passere vejen under stormen.


Preussiske pioneersoldater !

Intro

Skanse 5 ligger idag inden for voldanlæget af den såkaldte "Kongeskanse". Denne skanse er en del af den befæstning, som tyskerne anlagde efter 1864. Under genforeningen i 1920, blev skansen stedet, hvor Kong Christian X modtog sine "trofaste sønderjyder".

Stormen

Preusserne betragtede skanse V som een af
de hurtige på en afstand af 310 skridt.
Forsvaret af 2. regiment.
Det lidt specielle ved angrebet var den skæve
opstilling med passage af landevejen, og den skrå vej
foran skanse IV og forbindelse til skanse V. Major Krohn
havde sit skyttekompagni under kommando af
kaptajn Calpius fra 64. regiment, tæt forfulgt af
kaptain Lobenthal´s arbejderkompagni og først
derefter kom pioneerkompagniet.

De to stormkompagnier havde fået udpeget
forbindelsen til skanse IV for det første og
selve skansen for det andet kompagni.
Sammen med første stormkompagni angreb
første reservekompagni selve skansen.
’Andet reservekompagni gik målrettet
efter forbindelsen til skanse VI.

Tre minuter efter kl. 10 var der to kompagnier og
et ½ pioneerkompagni fremme og nu skulle alle
over caesarpæle og pallisader. På een eller anden
måde lykkedes det at komme lynhurtigt over
og erobre skansen på nøjagtig 6 minuter.

Chefen for pioneerene løjtnant Lomatz faldt.

Af heltemod manglede der intet.
Feltwebel Probst fik sin arm skudt i stykker
da han vill plante den preussiske fane, fik dog hurtigt
skiften til den anden og forsøgte at plante den.
I dette øjeblik sprang en dansker frem og
stak ham i brystet med bajonetten.
Fusilier Hermann der var lige bag ved,
sprang frem og smadrede danskeren med sin kolbe.

En del danskere var ikke nået frem i skanserne
under stormen og kæmpede istedet bagved
under sergent Lommer.

Skytternes kaptain Calpius blev ret hurtigt
såret af et skud gennem kæben. Kaptainen var så afholdt,
at han ved en senere parade i Flensborg blev hyldet af
sit forbidifilerende kompagni i overværelse af
den samlede ledelse, incl. kong Wilhelm.

Skanse V kostede preusserne 28 døde og 110 sårede.

Der blev fundet 4 kononer i skansen der ikke var blevet
brugt under stormen, ej heller bagefter af preusserne.


Skanse 5 efter stormen

De fleste, som lå omkring, havde allerede udåndet;
men nogle få lå og kæmpede med den forbitrede,
nådeløse død på den krækkeligste måde.

Musklerne dirrede, og de i forvejen forvrængede
ansigter trak sig sammen i krampagtige udtryk,
mens øjnene bulede sig ud fra øjenhulerne,
og det vilde blik blev mere og mere glasagtigt.

Der skal i sandhed meget til at gøre det af med unge,
livskraftige hjerter! Mere og mere rallende bliver åndedraget,
stadig hårdere arbejder brystet, endnu en gang en kraftig
krampetrækning, en trækning, som farer gennem alle lemmer.
Da, endelig, falder freden over staklen.

Oppe på hjørnet af brystværnet, hvor den
preussiske fane nu vajer, lå under mange døde,
den førnævnte preussiske sergent fra det 64. regiment,
som havde båret banneret i stormen.
Ved siden af ham lå den purunge danske infanteriofficer.
Han havde stukket sablen i brystet på sergenten,
men døden havde også indhentet ham.
Begge havde med begejstring kæmpet for deres fædreland,
begge havde kæmpet bittert mod hinanden.

Nu lå de fredeligt ved siden af hinanden.
Ved dødens port fandtes ikke længere modsætninger.
Den ene lå med fødderne på brystværnets banket
og med hovedet hvilende på skyttegravens kant.
I sin højre hånd holdt han stadig fast i det
skydeklare gevær, fingeren lå på aftrækkeren.
Døden havde indhentet ham, inden han selv
kunne nå at afskyde det dræbende bly.
En kugle var gået gennem hans pande,
netop som han skulle til at affyre.

På et bord tæt ved stod resterne af et nødtørftigt morgenmåltid;
ved siden af lå to åbne breve, en klædebørste og en skobørste -
foran indgangen til kammeret lå fire lig.

Kilde: Tom Buk-Swienty: "Slagtebænk Dybbøl". Gyldendal, 2008.


Angriberne før stormen

Men også på den anden side — i landsbyen Nybøl
4 kilometer vest for skanserne have der været opbrud.
En sekondlojtnant af det 64. brandenburgske regiments 11. kompagni fortæller:
- »Om eftermiddagen den 17. april blev vor kaptajn kaldt til stormkolonnens chef
major V Krohn. Hans hjemkomst trak uventet længe ud. Da han omsider kom tilbage,
var det første han sagde:

‘Vi skal storme skanserne i morgen, med spørg
mig ikke om de nærmere enkeltheder.
Jeg kan kun sige, at hele dispositionen er
fortræffelig, og at alt vil gå udmærket« - -

Og dispositionen var fortræffelig.
Ifølge instruktionen af chefen fra 1. prøjsiske korps, Prins Friederich Karl:

— Der indledes med en 6 timers intensiv artilleriforberedelse med
alt disponibel skyts mod det umiddelbare angrebsmål, skanserne I-VI.
— Kl. 10 bryder 6 stormkolonner — i for hver af de 6 skanser —
frem fra 3. angrebsparallel, og artilleriilden flyttes mod baglandet for
- at hindre danske reserver i at nå frem.

I spidsen for hver stormkolonne løber et skyttekompagni.
Nået sit mål smider de sig ned i en halvcirkel foran
skansen og holder med bagladegeværernes
hurtigild fjenden væk fra ildlinien. —
Bag skyttekompagniet følger arbejds- og pionerkompagniet,
der rydder terrænet for de forhindringer, forsvarerne har anlagt
og sprænger sig vej gennem palisaderne.
Derefter følger de egentlige stormkompagnier.


Forsvaret før stormen


Som umiddelbart forsvarsterræn skulle skanser og løbegrave,
selve frontlinien, til stadighed holdes besat af to brigader på hver rcgimenter.

Som 1. reserve tog en brigade opstilling omkring en
baraklejr, omtrent midtvejs mellem skanserne og brohovedet,
og i omkring dette yderligere én brigade.
I alt otte regimenter var seks døgn i Sundeved
vekslende i 24 timers skift mellem skanser og
løbegrave og reserveopstillingerne.
Derefter tre døgn i hvile — og i sikkerhed — på Als,
indkvarteret på bondegårde i kantonnement.

Regiments kantonnementsområde lå i og omkring Tandslet,
18-20 kilometer fra skanserne. Regimentets 6. kompagni
var indkvarteret i en af de trelængede gårde i Ertebjerg, en lille landsby.

Den 17. april, først på eftermiddagen er det for 2. regiment
slut med de tre døgn. 6. kompagni kaldes til samling på
gårdspladsen som så mange gange for.

Omtrent samtidig begynder 20 kilometer derfra folkene
af 18. regiment at nedtælle timerne i deres dækningshuller og løbegrave.
Der sættes i gang, tungt og traskende mod samlingspladsen,
hvor også de andre kompagnier indfinder sig. Der mønstres,
afgives melding og gives ordre. Så fremad ad smalle, slyngede
grusveje mellem tætte, levende hegn. Snart er kompagnierne
med deres træn i det lukkede landskab ude af syne fra de gårde, hvorfra de kom.
Lader sig måske se et øjeblik, når en bakkekam overkommes
eller en vejstump ligger i sigt. Det går nu nedad mod Tandslet
forbi den kønne hvide kirke med den slanke tagrytter,
og kirkegården, hvor der skulle rejses en gravsten over
4 danske soldater, som døde i det lille lazaret i skolen.


Preussernes forberedelser

De 6 stormkolonner omfattede i alt små 9000 mand
— foruden officerer, infanterister, pionerer og artillerister.

Og så havde man forberedt sig godt:
En gefreiter af det 24. brandenburgske infanteriregiments
12. kompagni kunne fortælle om en anlagt øvelsesplads
i terrænet ved Nybøl Nor.
Her var anlagt grav- og voldskråninger, som man
trænede mandskabet i at overvinde, såvel som de
hindringer danskerne havde oprettet foran skanserne:
trådhegn og udvalgte steder nedrammede spidse små pæle,
omvendte harver, fodangler og spanske ryttere med mere.

Man indøvede også brugen af såkaldte stormbrædder,
beregnet til at danne bro over en voldgrav, hvilende på palisaderækken.

Som opsamlingssted før stormen havde man indrettet
den vest for landsbyen Dybbøl liggende lille skov, Bøffelkobbel,
der siden den 22. februar havde været i tyskernes hænder.
Udefra så man intet, men kom man først ind, kunne man
mellem træerne se tilfældigt opstillede marketenderier
eller bræddeskure, hvor handlende havde indrettet sig
med levnedsmidler og drikkevarer.

Gefreiteren tilhørte 5. stormkolonne, hvis mål var skanse V.
Kolonnen, der talte omkring 1000 mand, var tildelt 6 kompagnier;
3 fra hver af de brandenburgske infanteriregimenter
nr. 64 og nr. 24 samt et halvt pionerkompagni fra Westfalen.

Enheder fra alle dele af det daværende kongerige Preussen indgik i det samlede antal stormkolonner, — fra det senere russiske og polske Øst- og Vestprøjsen, fra det polske Posen, fra de tidligere østtyske Schlesien, Sachsen, Pommern og Brandenburg og fra det vesttyske Westfalen og Rhinlandet.