1864 Stormen på skanse 2


Skanse 2 i kamp.


Indvendig blokhus i skanse 2, efter en fuldtræffer. Efterfølgede opholdt soldaterne sig udenfor i læ af huset.


Skanse 2 efter stormen


Rester af skanse 2. Sådn ser det ud idag.


Kang Christian IX på besøg i skanse 2.


Skanse 2 i nutiden, klædt i sne med udsigt over Vemmingbund.


Løjtnant Anker, helten fra skanse 2. Ankers far var broder til skagensmaleren Anker.


Nærbillede af omrids til skanse 2´s blokhus


Ialt kom der 2 kanoner med hjem fra Dannevirke. Her er een af dem. Begge kanoner havnede i skanse 2, og var medvirkende til at skansen kunne tage kampen op med Gammelmark. Billedet er malet af maleren Simonsen.


Mindesten over korporal Nellemann, der faldt ved skanse 2. Korporalen var over 40 år og een af hærens ældste.


Her er den preussiske helt pioneer Klinke. Hovedet stammer fra et monument der var rejst på skanse 4 i 1872. Monumentet blev sprængt i luften efter 1945. Det eneste tilbageblevne var Klinkes hovede og et relief med slagscener fra 1864. Er på Dybbøl Mølle


Carl Klinkes statue i Spandau Berlin.

Intro

Skanse 2 blev stormet af 10 kompagnier og artilerister. Preusserne havde stor opmærksomhed på denne skanse, grunden var at den havde beskudt Gammelmark under belejringen, som den eneste af de danske skanser. Derfor havde de indsat 4 ekstra kompagnier.

Stormen

Skanse 2 blev stormet af 10 kompagnier og artilerister.
Füsilierregiment nr. 35 Brandenburg og 60. Infanteriregiment fra Berlin.
Fører kaptajn von Hartmann
Skanse 2 blev berømt for sine helte.
Den danske løjtnant Anker og den preussiske pioneer Klinke


Mod skanse II var der 10 kompagnier, der skulle
storme 389 skridt frem mod skansevoldene,
med ca. 200 mand fra det 22. regiment og ca. 30 artellerister.

Skansens pallisadepæle var næsten intakte, så derfor
måtte så derfor måtte de preussiske pioneer sprænge
sig vej ved hjælp af medbragt sortkrut.

Underofficer Lademann (senere generalmajor),
pioneerne Kitto og Klinke kastede 30 pund mod palisaderne,
hvorved Klinke blev hårdt såret ved eksplotionen.
Da Klinke prøvede at slæbe sig op ad skansen, blev han ramt af en kugle.
Hvert år indtil 1920 blev der afholdt en højtidelighed på
Broager Kirkegård i den anledning.Kransenedlæggelsen
foretages af Nordslesvigs Kameradschaftsverband.
Så sent som 2010 samledes ca. 200 tyskere ved graven
på Broager Kirkegård den 18. april.
Mange mener at Klinke begik selvmord ved at antænde kruttet uden lunte.
Dette indgik i dagsbefalingen og Klinke blv een af heltene på Dybbøl.
Han fiken buste af sig selv med på det munoment der blev oprettet
der hvor skanse IV var placeret. Da mindesmærket blev sprængt i
luften efter 1945, var det eneste tiloversblivende af Klinke, selve hovedet.
Hovedet kan ses på Dybbøl Mølle.

Kilde Theodor Fontane: Der Schleswig- Holsteinische Krieg im Jahre 1864

De 3 stormkompagnier gik lige gennem skansen, så derved opstod
en mulighed inde i skansen til at gribe til våben igen,
selv om man havde overgivet sig.
Denne form for at gribe til våben igen bliver betegnet som
typisk for danske soldater, men mente preusserne, kunne
også anskues på den måde at danskerne ikke havde begavelse
til at gennemskue forholdene. Den almindelige dansker er
åndelig langsom og indskrænket. Danskeren er ude af stand
til at opfatte en situation hurtigt og rette sig herefter.
Det er bl.a. derfor der bliver taget så mange fanger og
man griber til våben impulsivt, i stedet for efter overvejelser.

Den hårdeste modstand var fra artelleristerne, der skød til sidste øjeblik.
Løjtnant Anker holdt ud, og måtte først opgive da hele skansen var
fyldt med 7. kompagni fra det 35. regiment.
Løjtnant Anker blev omringet og løjtnant Schneider,
med trukket revolver, afkrævede ham sabelen.
Sabelen fik han iøvrigt tilbage af prins Friedrich Carl,
der mente at man ikke fratog tapre folk deres våben.

Anker blev krigsfange, og overført til Minden.
Preusserne betragtede skanse II for vigtigere end andre ,
indeholdende 3 stk ikke brugbare kanoner.
Senere fandt man en tung 84 punds nedgravet.
Da det hele var gennemsøgt og alle danskere var ført bagud
mod fangenskab, fik kaptain Struensee kommandoen
over et kompagni, og resten fortsatte mod brohovedet.

Grashoff: 10 Wochen in Sundeved.


Helten Klinke

Pioner Klinke blev den person, der på preussisk side i særlig
grad kom til at symbolisere offervilje og fædrelandskærlighed.
Hans indsats på Dybbøl i 1864 indgik i tyske historiebøger,
og fremhævelsen af Klinkes heltemodige indsats ophørte
først med det tyske kejserriges sammenbrud i 1918.

Kort fortalt lyder myten om Klinke således:
Den 18. april måtte en preussisk stormkolonne standse
ved palisaderne foran Skanse 2, hvis forsvar blev ledet
af løjtnant Anker, som preusserne havde stor respekt for.

Da trådte Klinke frem og sagde:
"Jeg vil skaffe luft, hr. løjtnant. Hellere ofre een end ti!",
hvorpå han sprang frem til palisaden med en sæk krudt
i favnen, som han bragte til eksplosion. Det skaffede hul,
men Klinke omkom i forbindelse hermed.
En anden version stammer fra den tyske digter Theodor Fontanes digt
"Der Tag von Düppel" i 1866, da Preussen var i krig med Østrig.
Historien om Klinke blev i Fontanes fantasi til, at han med
en krudtladning i favnen var løbet frem til palisaden og
umiddelbart før han sprang sig selv i luften på plattysk
dialekt skulle have sagt: "Ich bin Klinke - ick öffne dat Tor",
hvor hans navn Klinke spiller på betydningen "dørklinke".

Andre byggede videre på legenden og efterhånden blev det til,
at hele krigens udfald var afgjort ved pioner Klinkes dåd.
I mange år var pioner Klinkes heltelegende pligtlæsning for elever i tyske skoler.

I det preussiske generalstabsværk står der om episoden i Skanse 2 at læse:
"Underofficer Lademann af pionererne antændte
granattændsatsen på den 30 pund tunge krudtsæk.
Pioner Kitto kastede krudtladningen fra glaciset
ned mod foden af palisadeværket. Ved eksplosionen,
som straks fulgte, blev to palisader væltet. Pioner Klinke,
som allerede befandt sig ved foden af palisadeværket,
blev ved eksplosionen stærkt forbrændt, og derefter,
da han klatrede op fra voldgraven, truffet dødeligt af en kugle.
Løjtnant Diener blev forbrændt på en hånd".

Kort efter bortsprængningen af palisaden blev den
preussiske fane plantet på Skanse 2's brystværn -
og fjernet af den danske korporal Rasmus Nellemann -
en anden heltemyte fra Stormen på Dybbøl.

Efter preussernes sejr blev der bygget et hotel i Sønderborg
(på hjørnet af Dybbølgade og Birkeallé) med navnet Hotel Pioner Klinke,
hvor der i øvrigt frem til 1945 befandt sig en lille statue af helten.

Tyske undersøgelser har siden vist, at det næppe var Klinke,
men pioner Kitto, som udførte denne handling.
Trods dette er mindet om Klinkes dåd fortsat levende i Tyskland.
Pioner Klinke blev begravet i en endnu eksisterende fællesgrav sammen med syv andre faldne pionerer på Broager Kirkegård. I Skanse 2 findes fortsat en mindesten over pioner Klinke.

Kilde: Inge Adriansen: Dybbøl Mølle - monument og museum.
Museet på Sønderborg Slot.
Preben T. Clausen: "Uheldig helt". Kronik i Flensborg Avis den 16. april 2008.


Helten Anker

Johan Anker blev født på Bornholm og fik en militær opdragelse.
Han blev i 1858 udnævnt til sekondløjtnant ved Bornholms milits,
men han havde svært ved at falde til ro og forsøgte sig bl.a. som
skuespiller på det københavnske forlystelsessted Alhambra.

Men da krigen kunne forudses, meldte han sig i 1863
frivilligt til tjeneste og blev ansat i det kgl. artilleri.

Under belejringen og bombardementet af Dybbøl-skanserne
vandt han stor anerkendelse som artillerikommandør i Skanse 2
Johan Anker blev i tiden efter slaget på Dybbøl
opfattet som Skanse 2's heltemodige forsvarer.
Hans fanden-i-voldske facon og mundrappe talemåder sikrede ham
pressens bevågenhed, fjendens beundring og kongens opmærksomhed.
Den 17. april 1864 blev løjtnant Anker hædret med ridderkorset,
og som en særlig gave fra kongen, fik han en kappe.

Den 18. april lagde man fra preussisk side vægt
på at få helten Anker i levende live, og dette lykkedes.

Ved hjemkomsten fra fangenskabet blev han hyldet og
fik overrakt en æressabel fra danske borgere.
Anker forlod hurtigt militærtjenesten, da den stilfærdige
fredstid ikke passede til hans temperament.

De mange fester, der blev holdt til hans ære, gav ham smag på værtshuslivet.
Men hans helbred blev herved ødelagt, så han døde knap 39 år gammel i 1876.
Selvom militærhistorikere mener, at hans indsats var overvurderet,
holdt Ankers ry sig usvækket i mange år.

Løjtnant Anker er således en af heltene fra Skanse 2 under krigen i 1864.
Fra dansk side er især korporal Rasmus Nellemann og løjtnant Castenschiold
og fra preussisk side pioner Carl Klinke berømmet for
deres indsats under kampen om Skanse 2.

Løjtnant Ankers far var bror til den berømte skagensmaler.


Forsvarerne

Skanse II modtog preussernes kolonne 2 med artilleriild,
og tvang dem ud til siderne imod skyttegravene.
Her blev de mødt af en voldsom ild fra danskerne
og stoppet eller endda tvunget tilbage.

Men nu angreb kolonne 1 og 3 skyttegravene fra siderne eller ryggen.
Det første angreb fra syd på skansen blev slået tilbage.
Korporal Rasmus Nellemann brækkede stangen på en preussisk fane,
som var blevet placeret på skansens top, og smed resterne
imod de fremstormende fjendtlige soldater.

Det andet angreb kom fra ryggen, men blev stoppet af skud
fra en kanon der var blevet placeret der, netop for at sikre bagsiden.

Det tredie angreb kom fra alle sider. Endnu en gang blev der placeret
en fane på toppen skansen, men igen rev Nellemann den ned.
Denne gang blev han dræbt af flere skud. Et forsøg fra skansen chef,
Løjtnant Ancker, på at sprænge krudtmagasinet i luften mislykkedes


Læs mere: De så det ske- krigen i 1864, Lars Lindeberg Dybbøl -
Hærens generalstab Fra 8. Brigade - Wilhelm Dinesen