1864 Ordre til storm på Dybbøl
Prins Friedrich Carl von Preussen Født 1828 i Berlin, død 1885 i Potsdam. 1864 blev han som General der Kavalleri chef for de preussiske. Friedrich Carl var gift med Maria Anna von Anhalt-Dessau
Generalleutnant Manstein. Havde kommandoen over den Brandenburgske Division og stormen på Dybbøl Banke. Manstein fik også kommandoen over de peussiske styrker der gik over Alssund.
Geeralmajor Canstein var selv med i første angreb på skanserne, hvor han gav ordrer til reservernes indsats. Canstein havde hele krigen hovedkvarter på Dynt Mølle, hvor han hvde ansvaret for Gammelmark.
Oberst Columier var ansvarlig for det preussiske artilleri og opstillingen af kanoner til beskydning af Dybbøl Banke.
Generalmajor Goeben var i den preussiske reserve og var anbragt ved Ballebro. Opgaven var at gå over Alssund hvis angrebet på Dybbøl Banke mislykkedes.
Ved side af Bøffelkobbel Skov findes det kendte hus med graven i haven. Det var lige i nærheden ordreudgivelsen fandt sted. Til daglig var barakken hvor ordren fandt sted traktørsted.
Oversigt over området der var udset til angrebet. Området var til venstre for vejen fra Gråsten mod Sønderborg og skrånde ned mod Vemmingbund. Kanonerne på Gammelmark havde gode skudbetingelser.
Oversigt ove resultatet af angrebet den 18. april 1864.
Kong Wilhelm af Preussen. Kongen gav ordre til bygning af en trejde angrebsparalel der kun lå omkring 300 skridt fra skansrne. Dette tiltag forsinkede stormen fra den 14. til den 18. April.
Her ses kong Wilhelms vigtigste mænd. Bismarck, Roon og Moltke. Kongen kaldte dem sine paletinere (den romerske livgarde)Disse personer var skyld i at Preussen var i stand til at samle de tysktalende stater.
Intro
Dagen er den 17 april 1864, klokken er 12 middag. Stedet er en barak i Bøffelkobbel Skov. De preussiske generaler får de sidste ordrer til at storme Dybbøl Banke
Alle er nu klar over, at i morgen klokken 10 går det løs.
De fremmødte var dødsens tavse!
Stormkolonnerne skal til bestemt tid møde i Bøffelkobbelskov og føres af ingeniørofficerer til deres bestemmelsessted i anden parallelle inden daggry.
Arbejdskompagniet modtager her deres redskaber. Her modtager alle en tom sandsæk.
Herfra rykker stormtropperne i tredje parallel, bliver ordnet og opstillet. Nu fyldes sandsækken halvt. Arbejderne stiller sig, så redskaber hurtigt kan gribes.
Reserverne Canstein og Raven skal indtage parallellen og Dybbøl By. De 4 trukne batterier tager opstilling ved Spitzgerge inden daggry ved vejen Grå/Sønderborg.
Artilleriet skal have beskudt skanserne i mindst 6 timer uafbrudt uden ophold. På angrebstidspunktet skal alle kolonner angribe samtidigt ad angrebstrapperne på tredje parallel.
Kolonne 5 g 6 skal med det samme over vejen og angribe skanse 5 og 6. Efter kolonne 5 følger pionererne, der skal fjerne barrikaden.
Så snart angrebet er i gang, i hurtigmarch tempo, holder hver kolonne målet i øje, uden hensyn til forbindelse til anden kolonne. Officererne fra pionererne er her fører.
Hvis angrebet støder på forhindringer, de ikke kan klare, skal arbejdskompagniet træde til med redskaber.
Så snart skanserne er nået, skal disse omringes og der skal skydes på alt synligt forsvar. Så snart volden er klaret, skal skytterne samles og ”indsættes mod struben” for at undgå forsvarerne i at flygte bagud.
Pionererne skal efter erobringen sprænge blokhusene. Høsækkene hos pioneren skal bruges til at ryge forsvarerne ud af blokhusene.
Fra kolonne 2 og 4 går et kompagni højre og venstre om sammen med et kompagni fra reserven for at angribe gangene mellem skanserne.
Den egentlige storm skal ikke kæmpe med udbrud fra skanserne, men overlade dette til reserverne og kun have hovedmålet i sigte. Efter stormen er igangsat rykker den almindelige reserve ind i tredje parallelle.
De fire trukne batterier rykker frem ad vejen til Sønderborg.
Stormtropperne skal blive i de erobrede skanser og holde fast uanset tab. Batterierne på Gammelmark beskyder under stormen evt. fjendtlige modangreb og området bag skanserne.
Udgivet i hovedkvarteret Gråsten den 15 juli 1864 af den kommanderende general Friedrich Carl, Prins von Preussen.
Der kom en instruktion der ikke måtte offentliggøres:
Hvis fjenden ingen modstand gjorde og skanserne var forladte, måtte stillingerne ikke indtages på grund af lureminering.
En pionerunderofficer og to mand skulle undersøge blokhuse og skansen for miner.
”Disposition für den 18. april 1864” var næste ordre, general Manstein kom med.
Kl. 0130 står de 3 første stormkolonner og kl. 0200 resten på plads i udkanten i Bøffelkobbel og lader sig føre over depotet på plads i tredje parallelle, hvor de hviler sig, til stormen starter.
Brigade Canstein marcherer over Skodsbøl, skjult, til Spitzberge og er klar kl. 10 som hovedreserve for stormkolonnerne.
Brigade Raven er klar kl 10 ved vejen i Bøffelkobbel også som hovedreserve.
Brigade Roeder står kl. i Nybøl og marcherer mod Spitzberge
Brigade Schmid forstærker kl 10 forposterne og er klar ved Ragebøl.
Brigade Goeben står kl. 10 bag Sottrup Skov med pontoner og både.
Gardedivisionen er klar i Sottrup kl 10 og modtager Ulanerne fra Bovrup.
Ved daggry forstærkes artilleriet og koncentreres omkring gangene mellem skanser og kanonstillinger ved samme.
Klokken 10 bryder stormkolonnene op af parallellerne.
Brigade Canstein rykker nu ind i tredje parallelle og brigade
Raven rykker ad landevejen til ud for anden parallelle.
Gardedivisionen rykker fra Sottrup over Stenderup til Kirke Dybbøl.
De bestemte feltbatterier under oberstleutnant von Bergmann står før daggry på Spitzberg og er kl 10 klar til afgang. Af de trukne batterier er 3 stk klar kl. 10 ved Sottrup, 2 stk er klar kl 10 ved Nybøl.
Husarregimentet, undtagen een eskadron til strandbevogtning ved Broager, er klar kl 10 bag Bøffelkobbel.
Stormkolonnerne står fra begyndelsen under kommando af Generalløjtnant von Manstein.
Alle meldinger skal afgives til Spitzberge hvor jeg har hovedkvarter.
Hovedkvarteret i Gråsten den 17. april 1864.
Friedrich Carl, Prins von Preussen.
I tilknytning til disse ordrer blev det chefen for artilleriet Oberst Colomier, der afgav ordrer til batteriernes ildafgivelser.
Det fremgår, at ilden starter kl. 0400 og slutter kl 1000 præcis. Samtlige batterier har i detaljer fået opgivet mål og ildstyrke samt forholdsordrer.
Pionerafdelingerne får også ordrer.
Der var ikke givet ordrer for kampen efter erobringen af skanserne, men dette skulle overlades til de enkelte kommandører der skule bedømme situationen.
Feltråbet blev angivet til ”Friedrich Carl”, og svaret var ”Viktoria”. Nu havde alle eftermiddagen og aftenen til de sidste forberedelser.
Theodor Fontane: Der Schleswig-Holsteinishe Krieg 1864.
De fremmødte: '
Den preussiske øverstbefalende Prins Friedrich Carl, den røde prins, som han kaldtes i folkemunde.
Generalløjtnant von Manstein, manden som prinsen havde udset til at lede de 46 angrebskompagnier, mod de danske skanser 1 - 6.
Generalmajor von Canstein som skulle følge de forreste tropper i angrebet.
Oberst Columier der skulle give ordre om kanonernes indsættelse.
Forannævnte er de vigtigste personer, men kolonneførerne mod de enkelte skanser var drivkraften bag angrebet.
Artilleriets førere skulle kende kanonernes mål, såleds at ilden blev fordelt rigtigt.
Dagsorden: Fremlæggelse af: Instruktion for angrebet på skanserne Dybbøl Banke
General von Manstein overgav formelt hele styrken til Prins Friedrich Carl, og fortsatte med at gennemgå planen for angrebet.
Ordren omfattede stormen på de danske skanser 1 til 6 samt forhindringen på landevejen ved møllen.
Grunden til at angrebet kun skulle gennemføres på disse skanser, var, at de kunne beskydes fra Gammelmark. De nye kanoner der her blev taget i brug, var bagladere, der kunne skyde og ramme i en afstand af 5 kilometer. Afstanden fra Gammelmark til skanserne var ca. 2600 meter, så disse nye kanoner havde en frygtelig virkning på skansernes nedbrydning.
Stormen skulle gennemføres med 6 stormkolonner. Kolonne 1-3-5 og 6 skulle bestå af 6 kompagnier, kolonne 2 og 4 af 12 kompagnier. Nr. 2 - 4 og 6 tildeltes et helt pionerkompagni, 1 - 3 og 5 fik et halvt pionerkompagni.
Påklædning: kampuniform, mütse uden tornyster, kappe i bandoulé.
Opstilling og fremmarch: 1 skytteinfanterikompagni i spredt orden i spidsen, derefter pionererne med hakke, skovl og spade samt økser, brækstænger og et antal sække med 30 kg sortkrudt.
Samtidig gik arbejderinfanteriet fremad med stiger, planker, høsække og andre redskaber. I 100 skridts afstand den egentlige storm. Kolonne 1 - 3 - 5 og 6 bestående af 2 stormkompagnier, kolonne 2 af 4 stormkompagnier og kolonne 4 af 5 stormkompagnier.
Ialt 46 kompagnier. Ca. 10000 soldater.
I 150 skridts afstand fulgte en lige så stærk reserve samt en officer, fire underofficerer og 20 artillerister til genbrug af danske kanoner.
Bag reserven af kolonne 5 fulgte en artilleriofficer og ½ pionerkompagni med redskaber til bortskaffelse af barrikaden på selve vejen fra Gråsten til Sønderborg. Reserven havde ikke hue på, men en kendt pikkelhue.
I alt bestod angrebet af: 11½ bataljoner infanteri, 5 pionerkompagnier og 7 officerer, 24 underofficerer og 120 mand artilleri.
Følgende styrker var udpeget til angrebskolonner:
Skanse 1: 6 kompagnier fra Garderregimentet
Skanse 2: 10 kompagnier fra Brigade Canstein
Skanse 3: 6 kompagnier fra Brigade Raven
Skanse 4: 4 kompagnier fra Brigade Goeben + 8 kompagnier fra Brigade Schmidt
Skanse 5: 6 kompagnier fra Brigade Roeder
Skanse 6: 6 kompagnier fra Garderregimentet.
Reserven består af 2 infanteribrigader, Canstein og Raven, og 4 batterier kanoner.
Et kompagni består af ca. 150 soldater.
En batalion har 4 kompagnier/600 soldater.
Et regiment er 2 batalioner.
En brigade er 2 regimenter.
En division er 2 brigader.