1864 Nybøl


Ing.depot på Smølled. Her blev materiel sejlet til fra Flensborg. Her blev bygget en dansk skanse 1:1, beregnet til angrebs-træning. Her starter kollonnevejen til Dybbøl.


Smedeværkstedet ved Nybøl.Reperation af kanonlavetter, arbejdsvogne, redskaber og skoning af heste.


Her ses den preussiske øverstbefalende foran den nedskudte mølle. Møllen blev ramt af preussiske granater den 10 april 1864 kloken 1645. Møllens fald udløste en fest hos garderregimentet der lå i Vemingbund


Johanitterlazarettet i Nybøl, hvor man kun behandlede officerer. Læg mærke til ambulancen til venstre i billedet, af dem havde lazarettet 29 stk. De menige blev transporteret på markvogne med halm i bunden.


Her er generalmajor Roeder der havde hovedkvarter i Nybøl.


Generalmajor von Raven, kom føst til Nybøl i marts måned, som troppeforstærkning. Generalen døde på lazarettet i Nybøl, som følge at sine kvæstelser den 18. april.


Her er en oversigt over de preussiske stillinger i Sundevd efter den 17. marts 1864.


Noget af det første man oplevede i Sundeved, var let rytteri (Ulaner). Ulaner var opklaringsenheder der tilhørte avangardekorpset.


Her er et generalstabskort over placeringen af diverse preussiske enheder. Kortet er tegnet af johannitterpræsten Grashof der var i Sundeved i 10 uger, og havde til opgave at servicere preussiske officerer.


Pastor Grashof var fra området tæt ved den hollandske grænse. I mange år var han sjælesørger for en preussisk menighed der var udvandret til Holland. Han var "Hollandgänger".

Intro

Krigen i Sundeved i 1864 var præget af preussernes tilstedeværelse. Krigens daglige behov gik gennem Nybøl Nor til Smølled. Man kunne sejle hertil fra Flensborg. Nybøl var preussernes reservehovedkvarter.

Nybøl 1864

Nybøl var preussernes omdrejningspunkt i krigen 1864, og var afgørende for
stormen på Dybbøl Banke den 18. april. Ordrer og efterretninger skulle være
til rådighed for såvel generaler som menige, for at krigen skulle vindes.

Nybøl lå placeret således, at alle funktioner var at finde her, fordi man kunne nå fronten
til hest inden for ½ time. Fra selve hovedkvarteret, Gråsten Slot, var der over en time.

Mange af "de fine", kongens familie eller overhovederne fra andre tyske stater
var at finde her i landsbyen, af samme årsager.

I Nybøl by var der 6 hovedkvarterer for enheder, der deltog i kampen på Dybbøl.
Der var langt at ride fra fronten til Gråsten Slot, der var hovedkvarter.
Kommandørerne ville hellere vente i Nybøl, uden for de danske kanoner rækkevidde,
for at modtage deres ordonnanser fra fronten.

Garderdivisionens hovedkvarter kom til at ligge på Borggården, da den preussiske hær blev forstærket. På Nybøl Mølle lå General Roeder med hovedkvarter for sin brigade.

Der var johannitterlazaret på den gamle skole ved kirken. Her blev der behandlet officerer, almindelige menige blev behandlet på Stenderup gamle skole.

Selve kirken blev brugt til opbevaring af ammunition.
Inventaret var pillet ud og brugt til brændsel ligesom inddækningen på klokketårnet.
Der var fremstillet et halvtag på kirkens nordre side,
her anbragte man døde officerer, indtil de kunne transporteres
hjem for at blive begravet.

På Fredrik Christensens gård på Amtsvejen lå der en artilleriafdeling.

Vi skal stadig tænke på at Nybøl kun var en landsby på ganske få gårde og huse.
Det var sådan, at folk der valgte at blive på deres ejendom,
da preusserne kom til Sundeved, fik betaling for indkvartering og forplejning.
Gårde, der var forladte, blev bemandet af enheder med egne kokke m.m.

Granater og krudt blev opbevaret i Adsbøl, hvor man havde samlet alle kanoner i en hel park. Ammunitionen blev så fordelt nærmere på enhederne f.eks. i Nybøl Kirke.

På Nybølfelde, eller Nybølmark ved Højgård, havde man et kæmpe værksted, hvor kanoner og lavetter blev repareret og hestene skoet.



KILDER:
Friedrich Esmarch: Chirurgishe Technik.
Theodor Fontane: Der Schleswig-Holsteinishe Krieg 1864.
Grashoff: 10 Wochen in Sundeved.
Julius Ressel: St. Johanniterorden im Dänischen Feldzuge vom 1864.