1864 Gammelmarks kanonbatterier


Fotografi af 2 24 punds kanoner på Gammelmark


Situationstegning fra Gammelmarkbatterierne


Affyring


Tegning af Otto Günther fra batteri nr. 2.


Kortskitse over de 4 batteriers placering


Inspektion af affyringerne den 9. april. Robert Landell tegning


Udsigt fra batterierne til skanserne 2011.Foto: Finn Wogensen







Intro

Som et vigtigt led i belejringen af Dybbøl skanserne etablerede prøjserne i første halvdel af marts 5 kanonbatterier på skrænten ved Gammelmark. De skulle fortrinsvis beskyde skanserne I - IV på Dybbølforsvarsværkets venstre flanke og Sønderborg by.

Etableringen

Prøjserne byggede først batteri 2. Det skete natten mellem
den 10. og 11. marts. Batteri 3 anlagdes natten efter.
Begge batterier bestykkedes den 13. marts.
Alle kanoner var riflede bagladerkanoner.

Batteri 2 fik tilført
4 stk. 24 punds kanoner, som blev hentet ved
det batteri ved Iller Strand, som havde dækket indsejlingen
til Flensborg Fjord. Batteri 3 blev bestykket med 2 stk. 12 punds kanoner.
Den 15. marts var også batteri 1 færdigbygget,
og det blev samme dag forsynet med 4 stk. 24 punds kanoner.
Dagen efter, altså 16. marts var batteri A færdig.
Det fik først tilført sine 6 stk. 6 punds kanoner den 8. april.
Hele batteriet blev demonteret den 14. april.
Man har ikke kunnet stedfæste dette batteri.
Det sidste af Gammelmarkbatterierne, batteri 4,
var færdig den 19. marts og blev samme dag bestykket
med 4 stk. 12 punds kanoner.
Både bygning og bestykning af batterierne på højdedraget
ved Gammelmark vanskeliggjordes af svære vejr- og vejforhold.
Det krævede mange mand at fragte de tunge kanoner
op på den høje klint, og danskerne opdagede den 13. marts,
at byggeriet var i gang.
Der blev derfor både den 13. og 14. marts åbnet ild
mod Broagerland fra skanse II.
Beskydningen blev besvaret med enkelte skud fra prøjsernes
24 punds kanoner.
Vejret og beskydningen fra Dybbøl bevirkede,
at den planlagte kraftige beskydning fra batterierne måtte udsættes et par dage.


Beskydningen

Den massive beskydning af Dybbølskanserne og Sønderborg by indledtes den 15. marts kl. 11.
12 punds, 24punds og måske også nogen 6 punds kanoner stod klar til at beskyde skanse I, II og IV, møllen, gårdene omkring og Sønderborg Havn.
Frem til klokken 2 blev der affyret små 500 skud, hvoraf 1/5 var fra 24 punds kanonerne. Der var en del skader på skanserne, mens de 12 granater, der faldt i Sønderborg ikke forrettede nogen større ulykker.
Den 16. marts indledtes beskydningen fra Gammelmark mod især skanse I, II og IV kl.10. De næste fem timer blev der afgivet små 600 skud med betydelige skader til følge. Således blev der skudt igennem blokhuset i skanse I, hvorved 12 mand blev dræbt og 40 såret.
Fra skanse II blev den prøjsiske ild besvaret med i alt 36 skud. Man kunne observere, at et af Broagerbatterierne for en tid var bragt til tavshed.
Skudvekslingen 15. og 16. marts viste, at selve skanserne ikke var sikre opholdssteder, selvom man forsøgte at forstærke dem med jord. De danske soldater måtte derfor søge tilbage til dækningsgravene. Nætterne blev brugt til at udbedre skaderne fra dagens bombardementer.
Sønderborg by blev især den 2. april udsat for et voldsomt bombardement, der lagde store dele af byen i ruiner. Også marchkolonner blev ved den lejlighed ramt.


Betydningen

Bombardementerne fra Gammelmarkbatterierne fik en afgørende betydning for krigens udfald. Skanserne var ikke bygget til at modstå så voldsom granatild fra syd. Danskerne blev overraskede over, at prøjserne havde så mange store riflede kanoner, som med stor præcision let kunne skyde over det 1800 m brede Vemmingbund. Gammelmark blev kun beskudt fra søsiden og fra skanse II, hvor danskernes eneste riflede kanoner var opstillet.
I midten af marts havde prøjserne håbet, at ilden fra Broagerland kunne drive danskerne ud af Dybbølskanserne, men da det ikke blev tilfældet, fortsatte man med daglig belejringsild helt frem til stormen på skanserne den 18. april. Det blev i alt afgivet 8427 skud fra Gammelmark.


Schwettmann - legenden

Der er gennem forskellige kilder kendskab til en enkelt dræbt prøjser på Gammelmark, nemlig kanoner Friedrich Christoph Wilhelm Schwettmann, der den 26. marts fik venstre arm så voldsomt læderet, at den måtte amputeres på lazarettet i Broager. Den 1.april afgik Schwettmann dog ved døden som følge af sårinfektioner og blodtab. Han blev begravet på Broager Kirkegård.
50 år senere besøgte en af hans overlevende krigskammerater Schwettmanns grav, og skrev et brev hjem til de efterladte. Dette brev er bevaret.
Omkring 1910 brugte den tyske forfatter og dramatiker Joseph von Lauff historien om Schwettmann i en roman: Kevelaer, hvori han lader en fortæller berette om sine oplevelser bl.a. på kanonbatterierne på Gammelmark, den dag Schwettmann dør.
Som hævn affyrer prøjserne en træffer mod "Rolf Krakes" drejetårn med råbet: "Denne her for Swetmann". Næste skud, der borede sig ind i panserpladerne, blev ledsaget af råbet: "Denne her for enken" og endelig en træffer til dækket med ordene: "Denne her for barnet, der nu ikke længere har en far."