1864 - Lazaret i Broager


Lazarettet i skolebygningen


Ankomst til lazarettet


Klar til behandling


Fotografi 1864: Broager Lazaret


Som Broager Lazaret tager sig nu i dag som præstegård

Intro

Kort efter at preusserne havde besat Broagerland den 10. februar, begyndte de at indrette lazaretpladser til sårede. I Broager blev det i første omgang i den nuværende præstegård, Vestergade 36. Det var en helt nybygget skole.

Lazarettet

Lazarettet forblev i Broager til hen i august måned.
Mens behovet for plads til syge, sårede og døende soldater
var på sit højeste op til, under og kort efter stormen på
Dybbøl Banke den 18. april, var der indrettet lazaret på
7 lokaliteter i Broager by. Man brugte bl.a. kirken, klokketårnet
og en af byens kroer.
Selv om det var et tysk lazaret, behandledes der også mange
danske soldater. Hovedreglen var, at man ikke skelnede til
hverken nationalitet eller tro, når en soldat var behandlingskrævende.
Alligevel var lazaretterne ikke populære i byen.
Det skyldes dels, at det var fjendens, tyskens ordning,
og dels at man havde beslaglagt både kirke og skole.


Personel

Personalet på lazaretterne var læger, sygepassere
og som noget helt nyt, diakonisser fra de tyske diakonissestiftelser.
Tidligere havde man ikke ønsket kvindelige hjælpere,
når krigens ofre skulle behandles.
Diakonissestiftelsens grundlæggere var ægteparret Caroline og
Theodor Fliedner, som havde hjemme i Kaiserswerth,
og det var herfra Broager lazaretterne fik hjælp.

Søstrene blev fulgt herop af Fliedners svigersøn, Julius Disselhoff,
som i hele krigsforløbet foretog mange inspektionsrejser rundt til
lazaretterne i Schlesvig, Flensborg,Broager, Aabenraa og Haderslev.
I disse byer var det "Kaiserswerth-søstre," der var udstationeret.
Mange af søstrene og Disselhoff selv, var flittige brevskrivere,
og mange af deres beretninger findes stadig i arkivet i Kaiserswerth.


Brevskriverne

Ud over Julius Disselhoff var mange af Kaiserswerth-
søstrene flittige brevskrivere, der aflagde rapporter
til moderstiftelsen i Kaiserswerth.

Her fra Broager lazaretterne var det især
Barbara Eckhard, Johaanne Hildebrandt,
W. Hesse og Magdalene Meier, der berettede
om dagligdagen blandt de syge og om byen.


Skudt i hovedet

Gennem den preussiske militære cheflæge Friedrich Loefflers bog:
"General-Bericht über den Gesundheitsdienst im Feldzuge gegen
Dänemark 1864." Berlin 1867 har vi kendskab til en række
sårede soldaters skæbne.
Her viderebringes tre af Loefflers knap 200 eksempler.
Tre eksempler fra Broager Lazaret

Tilfælde 13 S k u d f r a k t u r a f I s s e b e n . D e p r e s s i o n. D e l v i s A f s p r æ n g n i n g a f e t l i l l e S t y k k e a f d e n I n d r e T a v l e. F i s s u r i P a n d e b e n e t. H j e r n e a b c e s m e d M a t e r i e u d f l o d i V e n t r i k l e r n e. D ø d. Sergeant C. R i t t e r fra den 11. Kompanie 18. Inf.-Reg., blev såret den 18. April. Tæt ved det venstre Issebens forreste Kant et flosset Sår på Størrelse med en Daler. I dets Dyb er Knoglen fraktureret og delvis deprimeret. Patienten var styrtet om med det samme, var dog hurtig kommet sig, så at han kunne gå og vide alt, hvad der foregik omkring ham. Efter han er kommet til Broager, ligger han apatisk med en Puls på 68. Talen er langsom; nogle Gange mangler han Ord i en påbegyndt Sætning. I s p o s e. I de næste Dage hæver Pulsen sig op til 88. Apatien tiltager. Ingen Klage. Den 22. April Helvedesild i Ansigtet med forhøjet Pulsfrekvens. Tydelig sløret Bevidsthed. Nedsat Hørelse og Sprog. Ricinusolie fjerner Tarmsløvheden. Den 24. April stor Uro og Delirier ved Puls 144. Patient forlader Sengen, river sig løs fra Sygepasseren, slår et Vindue i Stykker, men lader sig gelejde tilbage til Sengen. Sproget er derved blevet tydeligere, dog med hæs Stemme. Den 26. April begynder Huden i Ansigtet at skælle af. Delirierne bliver svagere. Såret afgiver mindre Pus. Den 28. April er Hævningen i Ansigtet helt gået tilbage; Puls 80; tydelig og temmelig sammenhængende Tale. I de to følgende Dage varig Bedring. Den 1. Maj klager Patienten over tiltagende Hovedpine, Forvirring i Hovedet. Puls 104, lille og afspændt. Stor Besvær med at tale. Parese af venstre Ansigtshalvdel. Tungespidsen rettet mod venstre. Højre Arm bevægelses- og følelsesløs. Åreladning, Isomslæg, Calomel 2 Gran hver anden Time. Den 2. Maj er også højre Benet fuldstændig lammet. Patienten ligger med en ejendommelig blålig Ansigtsfarvning rolig og apatisk. Hovedsåret væsker normalt. Den 3. Maj Fluktuation ca. 2’’ fremad og nedad Såret. Flængen afgiver meget Pus. Denne Absces kommunikerer ikke med Skudsåret. Den 5. Maj synes R. at være ved fuld Bevidsthed. Sproget er imidlertid helt forsvundet, og medens blåfarvningen tiltager, indtræffer Døden omkring Middagstiden.

Tilfælde 191 Menig H a n s N i e l s e n af det 2. danske Infanteriregiment fik den 18. April et Langblyskud gennem sin højre Skulder. Hovedet af Overarmsknoglen var brækket. Allerede på samme Dag blev der i Broager foretaget en Amputation ved den sædvanlige forreste langsgående Sektion, som blev ledt gennem det forreste Skudhul (Prof. Dr. E s m a r c h). Ved enkel Lejring blev der i Begyndelsen pålagt en Ispose. Den lokale så vel som den almene Reaktion forblev rimelig. Helingsprocessen var uden forstyrrende Tilfælde og N. kunne allerede den 15. Juli udskrives med fuldstændig lukkede Sår. Tilfælde 187 Fuselier H e r m a n n Z i l l m a n n af det 64. preussiske I.-R. , såret den 18. April, optaget i Broager. Et Geværskud havde under S p l i n t r i n g a f Kraveben A c r o m i n a l e n d e - s t y k k e, a f A c r o m i o n o g a f Skulderblad L e d f o r t s a t s s t y k k e ramt det højre Skulderled. Først på 4. Dag en heftig Reaktion. Død den 26. April pga. Blodforgiftning





Oversættelse: Johanna-Maria Precht, Gråsten.


Link

http://1864.dk/rute-1864-2/introduktion/