1864. Prøjserne og et bageri i Broager


Broager Mølle med bageriet til venstre for møllen. Skorstenen stammer fra bageriets ovn. Fotografiet er vist med tilladelse af familien Clausen.


Broager Mølle, ejet af mølleejer C.H. Clausen. Bageriet, indrettet i 1862, ligger i det hus med den høje, rygende skorsten. Bagved denne bygning ses en del af hovedbygningen, hvor møllejeren bor med sin familie. Billede: arkivet i Broager.


Robert Landells skitse over Broager Mølle. Bygningen nærmest til venstre med to skorstene er bageriet. Bygningen til højre for møllen er hovedbygningen. R. Landell er en engelsk kunstner og tegner, der opholdt sig i Broager under kampene i 1864 på Dybbøl.


Møllegade 32, hvor C.H. Clausens bageri havde til huse under krigen i 1864. Foto: Christian Frederiksen


Møllegade 32, der rummede et bageri under kampene i 1864, til højre i billedet. Huset bagved til venstre er Broager Mølles genopførte hovedbygning, da den oprindelige brændte den 21. september 1925 sammen med møllen. Foto: Christian Frederiksen


Til venstre Møllegade 32, der under 1864-krigen var bageri. Møllens hovedbygning til højre, der er genopført efter branden i 1925, dog er huset 5 fag mindre end den oprindelige bygning. Foto Chr. Frederiksen

Intro

Prøjsernes hærledelse sendte i dagene efter danskernes flugt fra Dannevirke, deres soldater mod Døbbøl. De kom trætte og sultne frem til området og skulle naturligvis have noget at spise. Her kom et bageri på Møllegade til at spille en stor rolle.

Prøjserne kommer

Den 10. februar kommer fortroppen af de første prøjsiske soldater til Broagerland. De er blevet roet over ved Egernsund og i ugerne efter, kommer der mange flere, som indlogerer sig overalt, hvor der er plads. Avantgardens opgave, under ledelse af major Carl von Jena, er at finde ud af, hvor de danske tropper befinder sig, men også søge steder til officerer og menige, hvor de kan finde kvarter.

Alle de små landbrugsejendomme (mange lå inde i Broager by og i landsbyerne uden om) fik i de følgende uger logerende soldater, hvoraf nogle havde heste med, til indkvartering.

Det var ikke altid de bedst betalende logerende. Hos møllerfamilien Clausen, Broager Mølle, har mølleren efterfølgende fortalt om dette møde med den prøjsiske hær.


Soldaterne stjæler

Soldaterne har et mindre beløb til rådighed, som de kan købe mad for det, men de stjæler, hvad der byder sig og glemmer ofte at betale. Det, de sparer på den måde, kan sendes hjem til familien.
Mølleejer Claus Hinrich Clausen skriver i sin dagbog, at de soldater, han har indkvarteret på sin nærliggende hørfabrik, stjæler alle hans byggematerialer for at have gang i et bål hele døgnet. Her laver de mad og varmer vand til tøjvask og personlig vask.

Men brød, der er en væsentlig del af soldaternes mad, kan man ikke nemt bage over et bål, så soldaterne efterspøger brød.


Hør og brød

Mølleejer Clausen er en meget driftig mand. Hans mølle, der ligger lige ovenfor bageriet, hedder Broager Mølle. Den er meget veldrevet. Han har billigt mel til rådighed fra møllen, og fra den nærliggende hørfabriks produktion af de fine hørstrenge, er der en mængde spildmateriale, der kan anvendes som brændsel. Clausen ejer også hørfabrikken. Derfor får han idéen til et bageri. Han sender sin ansøgning til myndighederne allerede i 1852, men først lige kort før 1864 får han tilladelsen til at bage brød – og kun brød. Myndighederne vil nemlig beskytte bagerlaugets medlemmer i byen mod konkurrence.


Bager i døgndrift

De måneder, hvor Broagerland er fyldt med prøjsiske soldater, er ikke rare for lokalbefolkningen. Det vil du kunne læse om i andre punkter fra Broagerland og 1864, men for mølleejer Clausen skabes der også en indtægtsmulighed, da bageriet ved Broager Mølle kan sælge alt det brød til soldaterne, som bageriet kan producere. Bageriet bager derfor nat og dag. Faktisk er efterspøgslen endnu større, end de kan producere i bageriet. På den måde tjener mølleejeren lidt tilbage af de store udgifter, som de indkvarterede ”gæster” efterlader til ham.


Bageriet lukker

C.H. Clausen udvikler efter krigen i 1864 en dejæltemaskine, der bliver drevet af en hestemølle. Senere købes der en lille dampmaskine til dejælteren, men dampmaskinen er således installeret, at den også kan drive den maskine, han bruger til at bearbejde kvægfoder med på møllen. For øvrigt springer dampmaskinen i luften ved en menneskelig fejl. Brødpriserne falder, da driften kan mekaniseres mere og mere, men der bliver nu alligevel plads til en række almindelige bagere på Broagerland. Det skyldes sikkert, at de mange større gårde er holdt op med selv at bage brød. Det kan sikkert ikke betale sig længere. I 1905 går Broager Mølle konkurs.

Kilde: Jürgen Hansens bog: Claus Hindrich Clausen, Broager Mølle.
Bogen bygger på møllerens dagbog