Østrupgård - Østrup Sogn
Postkort. Østrupgaard. Herregården Østrupgård nord for Odense.
Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Østrupgård ved Otterup
Hovedgården Østrupgård (Østrup)
Hovedgården Østrupgård, Østrup
Kammermusik i riddersalen på Østrupgaard (Østruplund). Carl Nielsen sidder forrest til venstre. Vennen Holger Møller sidder bagerst til højre med violinen i skødet.
Intro
Østrupgård er oprettet i middelalderen som landsbyhovedgård i landsbyen Østrup, man hører første gang om den i 1400-tallet. Østrupgård ligger på Sletten og var en korngård med jord af en usædvanlig god bonitet. Gården ligger stadig i landsbyen med kirken som nærmeste nabo.
Hedens opdyrkning og etablering af ny landbrugsjord forbinder de fleste med tiden efter 1864, hvor Danmark mistede de gamle hertugdømmer, Slesvig og Holsten. Indvinding af ny landbrugsjord skete efter det dengang meningsgivende slagord ’Hvad udad tabes, skal indad vindes’.
Det var dog ikke tabet af Sønderjylland, der førte til ’inddæmningsrusen’ ved Odense Fjord, for de første inddæmninger af engarealer fandt sted allerede i midten af 1700-tallet.
Det store navn i forbindelse med inddæmninger ved Odense Fjords vestside var ejeren af Østrupgaard, Elias Møller.
Elias Møller (født 1761) var husmandssøn, men endte på bemærkelsesværdig måde som godsejer på Østrupgaard. Han var først skriver på herregårdene Holtenshus og Kiørup, dernæst blev han forvalter på Østrupgaard og Vejlegaard. Da ejeren af Østrupgaard, Krigsråd Schebye, døde, blev Elias Møller atter forvalter på Østrupgaard, og efter et par år blev han gift med enken i 1797 og fik derved status som godsejer.
Elias Møller købte jord op, og sammen med Nislevgårds ejer Ove Chr. Sehested inddæmmede han en lille vig ved Gerskov i 1809. Og de to godsejere forenede sig med Ølundgårds ejer Niels Engelsted, om at inddæmme et areal mellem Ølund og Lammesø i 1811. (se under Ølundgård).
Elias Møller finansierede senere inddæmningen af Egense Fjord i 1818. (i dag kaldet Nordmarken). Egense Fjord-inddæmningen, i dag kaldet Fjordmarken, var dengang Danmarks største inddæmning på omkring 600 ha. Elias Møller blev hædret med Landhusholdningsselskabets guldmedalje i 1820. Guvernøren i Fyns Stift, prins Christian Frederik viste med sine besøg anerkendelse af aktiviteterne.
Se lokaliterne på de kort, der er knytttet til Historisk Atlas, Vælg menuen 'kort'.
Litteraturhenvisninger:
A. Nordahl-Petersen ’Fjordmark eller Østrupgaards Inddæmning. Et Stykke Nordfynsk Kulturhistorie’. 1917.
Morten Stenak ’De inddæmmede landskaber. En historisk-geografi’. 2005.
Østrupgård var i nogle år rammen for sommerkoncerter med deltagelse af komponisten Carl Nielsen og arvingen til Østrupgård, Holger Møller. De var begge ansat ved Det Kongelige Kapel.
Uden for ægteskab havde Carl Nielsen som 22årig fået en søn, Carl August Hansen (1888 - New York, 1963) med Karen Marie Hansen (1865-1949), der var stuepige i København i den opgang, hvor Carl Nielsen også boede.
Carl Nielsen anerkendte aldrig officielt faderskabet, men han hjalp både moderen og sønnen økonomisk.
Carl August Hansen lærte som faderen at spille violin og uddannede sig i USA som farmaceut. Moder og søn var i 1901 emigreret til USA, men Carl August vendte i 1912 alene tilbage til København, hvor han i et par år studerede på Det kgl. danske Musikkonservatorium uden at fuldende studierne. Han blev restaurationsmusiker og spillede med en trio i flere sæsoner på et hotel i Skagen.
Inden han rejste fra USA, havde han giftet sig og fik senere en datter.
Carl August Hansens morbror (Hans Jørgen Hansen, 1871-1956) var bager i Klintebjerg, nogle få kilometer fra Østrupgård. Måske traf Carl Nielsen sin søn, når han om sommeren musicerede på Østrupgård.
Litteratur:
Fellow, John. 'Vil Herren ikke hilse på sin slægt'. 2005