Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Østrup - Håstrup Sogn
Intro
Østrup er nævnt første gang 1493 i formen Østerob. Kilden angår dog herregården Østrupgård. Forleddet er tillægsordet østri, der betyder østre eller adverbiet østær, som betyder øst. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 473 ha store ejerlav (inkl. Østrupgård) var i 1688 50% opdyrket, hvilket er forholdsvis meget i betragtning af det kuperede terræn. Østrup havde da 5 vange, hvoraf den ene årligt var i brug og den anden næsten var dækket helt med skov. Resten dyrkedes i trevangsbrug. Østrupgård var delvis integreret med Østrup by. I 1664 takseredes byens skove for o. 30 svins olden. Østrup er, som navnet Øster-torp antyder, udflyttet fra Håstrup. Byen rummede allerede i 1400-tallet en hovedgård og dennes vækst opslugte efterhånden størsteparten af bebyggelsen, hvorfor Østrup sidst i 1700-tallet havde mistet sit landsbypræg. Mellem 1684 og 1844 faldt byens hartkorn således fra 58 tdr. til 15 tdr. Nordligst i ejerlavet ligger Trente Mølle. Resterne af Østrup strimmeludskiftedes i 1796, og siden er 1 gård flyttet ud, således at den oprindelige bytomt i dag kun består af 1 gård. Godsejere og selvejere I 1425 erhvervede Palne Jensen Marsk i alt 9 gårde i Østrup by, hvoriblandt 2 øde gårde og Østrupgård (kun 3 tdr. i skyld!). Palne Marsk har sandsynligvis holdt hus på Østrupgård og muligvis flyttet den til sin nuværende plads 2 km øst for landsbyen. Sønnen erhvervede endnu 1 gård i byen, der således oprindeligt har bestået af 10 gårde. Landsbyens udvikling I forbindelse med hovedgårdens første udvidelser sank gårdtallet i byen til 7 gårde, 1 lille bol og 1 hus i 1632. Inden 1664 nedlagdes yderligere 2 gårde, og byen egaliseredes ved en rebningsforretning i 1651. I 1664 bestod den regulerede by af 4 gårde à 12 tdr., samt 1 halvgård på 6 tdr. og et lille bol, der i 1684 takseredes som et hus med jord. De sidste 5 gårde holdt herefter stand indtil ca. 1740, hvor der med tilbagevirkende kraft blev givet bevilling til, at Østrupgårds jorder udskiftedes af Østrup by samtidig med, at 3 af byens gårde blev flyttet ud i marken på diverse steder. Disse gårde blev sandsynligvis nedlagt efter udflytningen. I hvert fald blev der inden 1768 lagt yderligere 15 tdr. htk. under hovedgården. I 1774 var der tilbage i byen kun 2 gårde. I Østrupgårds jordebog fra 1787 optræder i alt 3 gårde i Østrup ejerlav foruden Trente Mølle. I forbindelse med udskiftningen reduceredes den gamle bytomt yderligere til blot at omfatte en enkelt gård. Østrupgård indgik i 1751 i stamhuset Hvedholm, senere grevskabet Brahesminde. I 1926 blev Østrupgård udstykket til 24 husmandsbrug.

Areal
473 ha. heraf opdyrket 1688: 50%. Østrupgård og Østrup

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
strimmeludskiftning.