Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
iPhone
Android
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Østrup - Østrup SognIntroØstrup er nævnt første gang 1449 i formen Østrup. Forleddet er østær, som betyder ’mod øst’. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.ØstrupgruppenSognepræst Poul (Pistol) Pedersen var under besættelsen leder af modstandsbevægelsen i Østrup sogn og dannede den seks mand store 'Østrupgruppen'.
Umiddelbart efter befrielsen udtaler sognepræst Poul (’Pistol’) Pedersen sig i et interview:
Interviewer: ”Men nu Østrup-gruppen, hvornaar og hvordan blev den organiseret?"
Pistol Pedersen: "Tidspunktet har jeg ikke helt paa rede Haand, men det ligger en seks-syv Maaneder tilbage i Tiden. Gruppen bestod oprindelig af seks Mand, men voksede senere, ligesom der blev knyttet Forbindelse med Grupper i Otterup og Næsby.
Vi tog Del i illegalt Arbejde under enhver Form og havde rig Lejlighed til at vise Næb og Klør, naar Tyskerne skulde generes paa og omkring Flyvepladsen[Beldringe]. Gruppen deltog i Jernbanesabotage, Værkstedssabotage og meget andet, der kunde sinke Arbejdet ved Lunde."
I: "Var De selv med i Sabotagehandlingerne?"
P: "Ja, det vilde være forkert af mig at lokke Folk til at gøre Ting, som jeg ikke selv turde være med i. Derfor deltog jeg saavidt mulig selv i de forskellige Sabotager."
I: "Hvor havde De Vaabnene og Sprængstoffet liggende?"
P: "I Østrup Sprøjtehus. Der laa det sikkert og godt uden at vække alt for stor Opsigt, og kun én Gang var det i alvorlig Fare. Det var engang, Gestapo – i øvrigt uvist af hvilken Grund – pludselig dukkede op og kontrollerede al Færdsel gennem Byen. Aktionen lededes netop fra Pladsen foran Sprøjtehuset, men heldigvis fandt ingen paa at kigge indenfor, hvad de jo nok kunde have haft Udbytte af”.
(Pistol) Pedersen havde en aftale med Otterup Kro om, at han skulle have gratis morgenfrokost, når han havde været ude at bombe Bogensebanen. Det skete hele 27 gange! Jf. Jyllandsposten 20/8 1955.
Østrupgruppen indgik i en større kreds af modstandsfolk i de sogne, der indgik i det, der senere blev til Otterup kommune.
LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Af det 689 ha. store ejerlav var i 1682 kun 44% opdyrket, hvilket tydeligvis står i forbindelse med ejerlavets betydelige eng- og skovareal. Endnu på udskiftningstiden havde hovedgården Østrupgård sine jorde i fællesskab med bøndernes, hvorfor man ved sammenligningen af hartkorntal bør medtage Østrupgårds hartkorn, ikke mindst da Østrupgårds marker øgedes flere gange i perioden på bøndergodsets bekostning.
Ejerlavet takseredes i 1688 til 136 tdr. htk. og i 1844 til 120 tdr. htk. Byen havde i 1682 treårig rotation men 4 vange. Fra det oprindelige store ejerlav er Daugstrup udskilt, medens det ejendommelige skelforløb mod nord øjensynligt står i forbindelse med nedlæggelsen af middelalderlandsbyen Højby. I dette område har der formentlig været overdrev. En del af byens fædrift opdyrkedes mellem 1571 og 1667. Byen udskiftedes i 1797 i en meget uregelmæssig form. I 1142-46 inddæmmedes Lumby Strand mod syd.
Godsejere og selvejere
Allerede fra 1456 omtales en væbnergård i Østrup, og i 1500-tallet husede byen hele to hovedgårde: Østrupgård og Østrup Skovgård. Den sidste benævnes også Gammel Østrupgård, og dens enemærke lagdes i 1660-65 under Nislevgårds hovedgårdstakst. Gården var i 1664 på 26 tdr. hartkorn. På trods af denne hovedgårdskoncentration var der dog flere lodsejere i byen i senmiddelalderen. Kronen besad 5 gårde, hvoraf flere var selvejergårde, og Skt. Hans Kloster i Odense besad 1 enkelt gård, hvortil kommer præstegården. Endnu i 1664 besad Østrupgård under halvdelen af byens gårde, hvortil kommer, at 3 gårde i 1600-tallets anden halvdel lagdes under hovedgården. I 1806 besad hovedgården dog 10 fæstegårde foruden 31 huse i byen, og denne stilling holdt sig stort set uændret frem til 1844. Endnu i 1903 var 9 huse i fæste.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde daler med 3 fra 1511 til 1688 i takt med hovedgårdens ekspansion. Formentlig er yderligere en del jord blevet inddraget mellem 1688 og 1844. Fra 1844 til 1903 vokser gårdtallet i normalt omfang, ligesom det er tilfældet for hus- og befolkningstallet i det 19. årh. Gårdene var i 1688 forholdsvis store. I 1664 omtales en vejrmølle til Østrupgård. Byen synes aldrig egaliseret.
Areal689 ha. (inkl. Østrupgård) heraf opdyrket 1682: 44%.DriftssystemTrevangsbrugUdskiftningsår1797UdskiftningstypeMeget uregelmæssig, med blokke og strimler.MindesmærketInskriptionAtter lyser Friheds Dag over Danmarks Hus
Rejses skal på ny af Muld alt hvad sank i Grus
Fred og Frihed dyrest Arv fra vort Fortidshjem
Dig skal danske Slægter værne - Led os frem.
TypeMindestenKategoriModstandsbevægelsenDatering rejst5. maj 1945HenvisningerØstrup mindesten om besættelsestiden står i landsbyen Østrup (ved sportspladsen), 4 kilometer sydøst for Otterup
Teksten er forfattet af sognepræst Poul (Pistol) Pedersen og lærer Nielsen.
Østrup Kirke (Østrup sogn). Billede fra DIS Danmark
Fra venstre, forreste række: sognepræst Poul (’Pistol’) Pedersen, Svend Hansen, Hans Peder Thomsen. Bagerste række: Poul Nielsen, Børge Kappel, Eigil Rasmussen , Svend Erik (’Krølle’) Eriksen.
Fra venstre: fanebærer Poul Nielsen, konfirmand Betty Larsen, sognepræst Poul (Pistol) Pedersen, konfirmand Rena Poulsen samt fanebærer Karl Rasmussen (?) fra Østrup Skovgård. Fotograf Karl Pedersen Gudskov.