Østergade 43 i Rødby


Østergade 43 fotograferet den 7. juli 2011


Østergade 43 fotograferet den 7. juli 2011


Friboligen i 1920erne


En af de første butikker i ejendommen. Billedet er fra den 9. december 1907


Så er det Frellsen Kaffe, der har butik. Billedet er fra 1977-78

Intro

Bygningen i Østergade 43 blev opført i 1885. Øverst på bygningen står denne indskrift: "Haandværker- & Industriforeningens Fribolig". På gavlen mod øst står årstallet 1885.

Forhistorie

Bestyrelsen for Rødby Haandværker- og Industriforening havde i begyndelsen af 1880erne mange overvejelser om, hvordan man kunne hjælpe trængende og ældre medlemmer af foreningen. Skulle man opføre en bolig, hvor de kunne bo frit, eller skulle man yde dem et årligt bidrag? Den kontante ydelse ville i så fald blive på 100 kr. årligt, og værdien af fri bolig det samme beløb.

Her skal man huske på, at den ældre mand måske havde en lille ejendom, som han nødigt ville forlade på sine gamle dage. Her var hans kunder jo også vant til at henvende sig, og herfra kunne han stadig drive sin næringsvej. Måske i begrænset omfang, men så kunne foreningen træde til med lidt økonomisk hjælp. I hvert fald var det heller ikke alle næringsveje, der kunne drives fra friboligen.

I løbet af 1884 løste problemet så at sige sig selv. Foreningens ”faste" velgører, grosserer Emil Vett, København, skænkede 2750 kr. til ”alderdomshjemmet”, og den 9. august samme år fik man tilbud fra kammerherre, hofjægermester og lensbaron Bertouch Lehn til Baroniet Sønderkarle (Lungholm) om at modtage en brandtomt i Østergade samt de tilbageværende bygninger. Foreningen skulle så lade opføre bygninger for 14.000 kr. og overtage resten af de brandlidte bygninger for 400 kr.

Det var et tilbud, foreningen ikke kunne afslå, og allerede samme aften (altså 9. august 1884) nedsattes et udvalg på fem medlemmer til at supplere bestyrelsen med udarbejdelse af plan og overslag. Med i planerne var, at der skulle etableres forsamlingslokaler i bygningen. Dette måtte man udelade på grund af økonomien, men man indrettede dog et større rum i bagbygningen til dette formål.


Friboligen

Den 24. januar 1885 vedtog generalforsamlingen at opføre friboligen. Ved licitationen blev murer Huddlebusch lavestbydende. Den 3. oktober 1885 kunne Rødby Haandværker- og Industriforening overtage bygningen.
Hver af de 6 lejligheder i bygningen var indrettet med to gode stuer og køkken. Den østligste ende af bygningen blev indrettet som butik i stueetagen. Her har mange forskellige butikker haft til huse.
Det skal nok for en god ordens skyld nævnes, at nogle af lejlighederne i begyndelsen blev lejet ud, hvorved foreningen fik en lille indtægt.

Forsamlingslokalet i bagbygningen blev i årene efter 1885 brugt til foreningens møder. Desuden blev lokalet også ret ofte udlejet til de handlende og til forskellige foreninger. Endelig må det ikke glemmes, at der ind imellem blev arrangeret danseaftener for de unge.
Når man ser friboligen i dag, er der ligesom et "hak" i det østlige hjørne, og hvor der er en dør ind til butikken. Denne ombygning blev foretaget i 1939.


Driften

Friboligen i Østergade figurerer selvfølgelig i de fleste af foreningens beretninger. Man har enten skullet tage stilling til uddeling af friboliger eller til udvidelser, reparationer og nyanskaffelser. Her skal blot omtales en enkelt sag, nemlig et ønske om at opføre et baghus samt WC ved friboligen.
Desværre kom dette ønske på et tidspunkt, hvor foreningen i forvejen havde økonomiske problemer med Teknisk Skole, så hvor skulle pengene komme fra?

Bestyrelsen tog en rask beslutning. Man havde før afholdt basarfest med stor succes, så hvorfor ikke forsøge igen?
Som sagt, så gjort. Der blev nedsat et udvalg, og for at gøre en lang historie kort blev basaren afholdt på Teknisk Skole den 8. december 1927. Den "fik et overmåde heldigt forløb. Salenes udsmykning var fuldført af arkitekt Bauch, der fortjener megen anerkendelse for sit arbejde".
Allerede dagen efter, den 9. december 1927, holdt bestyrelsen møde, og regnskabet for festten blev læst op. Basaren gav et overskud på 2702 kr., som kunne anvendes til opførelsen af baghuset og etablering af et WC.

I 1928 foretog foreningen et mageskifte med Rødby kommune, så foreningen modtog et mindre grundstykke ved siden af Teknisk Skole, mod at man til gengæld afgav et lille areal fra friboligerne, så der kunne skabes en passage fra Østergade og ind til Lystskoven. Denne passage eksisterer stadig og benyttes ofte, da den går lige forby Lægehuset på Fruegade.

Til slut er det måske værd at bemærke, at bygningen med meget stor sandsynlighed er den bygning i Rødby, der har været i brug længst uden at skifte ejer.

Kilder:
Rødby Haandværker- og Industriforenings Forhandlingsprotokoller.
"Huse i Rødby", udgivet i 1992 af Rødby Kommune og Planstyrensen.