Østergade


Østergade i Hjørring


Østergade set fra vest. Østergade brolægges


Set fra øst mod vest udenfor Østergade 7 A

Intro

Østergade er en af de ældste gader i Hjørring og har gennem en årrække været byens handelsgade.

Østergade

I 1846 var Østergade en af byens få brolagte gader og var også et af de første steder i Hjørring, der fik gadebelysning.

I 1930’erne begyndte hestevognene at blive skiftet ud med biler og Østergade blev asfalteret. Dette betød dog ikke et endegyldigt farvel til brostenene, da en del af Østergade igen er brostensbelagt i dag. Det første gensyn med brostene fandt sted i perioden 1990-1992, hvor Østergade blev omdannet til sivegade og fik brostensbelagte lommer, beregnet til parkering og udstillingsplads til gadens handlende. I 1964 fik Hjørring sit første lyssignal i krydset Bispensgade – Østergade, og samme år slog Føtex ved Springvandspladsen dørene op for første gang, hvilket ændrede gadebilledet markant. En anden udviklingstendens, som prægede Østergade i 1960’erne, var den øgede biltrafik, der efterhånden blev betragtet som et større og større problem, idet gaden var en af Hjørrings hovedfærdselsårer.

I 70’erne fandt de første drøftelser om at gøre Østergade til gå- eller sivegade sted, og tydeligt er det, at det ikke kun er i dag, at spørgsmålet om Østergade deler vandene. I et åbent brev til borgmester Poul S.Poulsen d. 15. februar 1984 findes eksempelvis følgende kommentar: "Den terror, bilfjendtlighed og butiksfjendtlighed som skader byen og borgerne, bør ophøre. Luk de lukkede gader op, fjern de overdimensionerede hindringer og træer og cementpæle i gadernes kørebaner, som er ødelæggende for biler og generer borgerne."
I netop 1984 kørte der gennemsnitligt 11.800 biler gennem Østergade i døgnet, hvoraf ca. 50 % brugte gaden som gennemkørsel uden et ærinde. I 1986 gennemførtes et forsøg, hvor blandt andet den vestlige del af Østergade fra Springvandspladsen til Brinck Seidelinsgade blev omdannet til gågade i 3 måneder. En efterfølgende undersøgelse viste, at 60 % af borgerne syntes, at gågader var god idé og 30% fandt idéen dårlig.




Gågade / Sivegade

D. 27. september 1989 blev de mange drøftelser til handling, idet Hjørring Byråd godkendte et projekt, som havde til hensigt at: ”Byens hovedstrøg omdannes til et mere handelsvenligt og forbrugervenligt miljø” og et af tiltagene var at omdanne Østergade til sivegade. Planen var blandt andet, at trafikmængden skulle halveres og bilernes hastighed kraftigt reduceres. Af planen fremgår det også, at for at finansieringen kunne hænge sammen, skulle de involverede gader nedklassificeres fra offentlige til private fællesveje, som skulle overdrages til aktieselskabet Gå-sivegade Hjørring A/S. D. 28. marts 1990 vedtog byrådet lokalplan 111.15, som skulle omdanne HJØRRING MIDTBYS CENTERGADER TIL SIVEGADER/GÅGADER, og over de næste par år blev planen realiseret og Østergade gjort til sivegade. Hermed er fortællingen om den omstridte gade dog ikke slut, for i 2008 blev Østergade som nævnt bilfri, idet gaden blev omdannet til gågade. Oprindeligt var tanken, at hele strækningen fra Markedsgade til Nørregade, skulle omdannes til gågade. Helt så lang blev gågaden dog ikke, idet strækningen Søndergade-Jernbanegade i stedet endte som sivegade med ensrettet trafik og i vejens østlige ende fik bilerne adgang til strækningen mellem Markedsgade og Langelandsgade. 2008 var også året, hvor butikscentret Metropol første gang så dagens lys, og byens cyklister for første gang kunne tage en tur på den omdiskuterede cykelsti, som snor sig gennem den nye gågade. Løsningen med ”Snogen” blev vedtaget i byrådet d. 27. august 2007, som et ud af tre forslag til indretning af den nye gågade. I perioden 2008-2015 fortsatte diskussionen om bilerne i Østergade ufortrødent og d. 7. oktober 2015 godkendte Teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune et forslag om at omdanne Østergade til sivegade med ensrettet trafik fra øst til vest i en forsøgsperiode på et år. Dog skal gaden i sommerperioden lukkes helt for biltrafik. Baggrunden for beslutningen var blandt andet, at gågaden synes for lang, og for at aflaste trafikken på især Parallelvej og Vendelbogade.


Kilder

Kilder: Hjørring kommunearkiv, sagsakter fra Teknisk forvaltning; blandt andet: Æ14319 samt Æ14879 Horn, P.: Hjørring i Fortid og nutid, Hjørring Byråd 1943

Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum

Historier fra fortid og nutid nr. 8, november 2015, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum


Historiske forløb

1801, ifølge folketælling: Østergade - Fra Strømgaden
1825, ifølge plan: Øster Gade - Fra Strømgaden (sandsynligvis øst for Springvandspladsen) til "Veien fra Aalborg" i øst. "Veien til Sæbye og Frederikshavn" gik som en fortsættelse af Østergaden på den anden side af Veien fra Aalborg.
1818-1827, ifølge brandforsikringsprotokoller: Østergade - Fra Nyegades udmunding i nuv. Søndergade til Springvandspladsen, hvor husstandene på den sydlige side er opført under Østergade.
1827-1837, ifølge brandforsikringsprotokoller: Østergade.
1834, ifølge folketælling: Østergade - Fra midt på Springvandspladsen, hvor Strømgade slutter.
1842, ifølge plan: Østergade - Fra umiddelbart øst for Springvandspladsen. Kortet viser ikke Østergadens østlige udmunding.
1845, ifølge folketælling: Østergade - Fra Strømgadens afslutning ved Markgydens (nuværende Bryggergades) udmunding.
1924, ifølge gadenavneudvalget: Østergade - Den del af Frederikshavnsvejen som gik fra Bispensgade til daværende Sæbyvej, nuværende Lille Østergade, blev lagt til Østergade, som nu gik fra Springvandspladsen i vest til Sæbyvej (nuværende Lille Østergade) i øst.