Østergård og Trellerup


Østergård. De idylliske små bebyggelser ved vandet.


Østergård. Gårdspladsen.


Østergård. Ved voldgraven.

Intro

– er historien om ikke mindst jordejerskifter en mas og vekslen mellem landsbynedlægning og genoprettelse før endelig nedlægning.

Nye herregårde

Gunstige konjunturer og gode handelspriser på korn og okser gjorde anden halvdel af 1500-tallet til en velstandsperiode for adelen, og mange benyttede sig af lejligheden til at oprette nye herregårde for at få del i velstanden.

Ingen skat og ingen eller få lønudgifter, blot mere jord
En sådan ny herregård i anden halvdel af 1500-tallet, eller adelig sædegård, som man sagde, var i modsætning til bøndergårdene skattefri både i forhold til staten og kirken (tiende), og havde man tilstrækkeligt med fæstegårde og fæstehuse i nærheden, kunne hele markarbejdet klares "gratis" ved fæsternes tvangsarbejde, hoveriet. Jorden til de nye herregårde måtte nødvendigvis skaffes ved at nedlægge bøndergårde eller hele landsbyer.


Forvandlingstid

I området bag Kertinge Nor blev landsbyen Skinnerup med dens fire gårde til herregården Skinnerup. Trellerupgård blev oprettet af to bøndergårde i landsbyen af samme navn, og på tilsvarende vis blev Kilsgård oprettet af de to bøndergårde. Det lidt påfaldende navn skyldes formentlig, at de to gårdes jorde skød sig som en kile ind i Munkebos sogn. I tre generationer byggede Kaas-familien på det nye gods, som de snart omdøbte til det mere præsentable Østergård, men så fik de en mægtig nabo, da Christian IV erhvervede Skinnerup og opbyggede et storgods under navnet Ulriksholm. Naboerne havde venligt solgt deres besiddelser til kongen, således at Østergård og Trellerupgårds marker kunne lægges til det nye storgods. På nær to bygninger blev Østergård nedrevet som følge heraf. Og det var endda ikke jord nok.

Trellerup retur
I 1649 blev de sidste gårde i landsbyen Trellerup nedlagt, og to år efter inddrog man yderligere nabolandsbyen Kørsinge. Ulriksholm var nu blevet så stor, at det kneb med at finde fæstere. Løsningen blev at genopbygge landsbyen Trellerup, så herregårdsmarken blev mindre og fæstegårdene flere.

– og nedlagt og genoprettet som avlsgården Trellerupgård
Efter Ulriksholms ruin i forbindelse med svenskekrigene, lykkedes det Nicolaus Brüggermann at gensamle hele godset i 1679. Trellerup blev atter nedlagt og inddraget under herregårdsjorden. Men hoveriproblemet lurede stadig, og snart genoprettedes Trellerupgård som avlsgård under godset.

Østergård retur og Trellerupgård igen nedlagt
I 1730 deltes Ulriksholm gods ved et arveskifte i to ligeværdige parter, og Østergård blev genoprettet som hovedsæde for den ene halvdel, hvilket den nye ejer major Caspar Hermann v. Brüggemann straks markerede ved opførelsen af den nuværende hovedbygning på Østergård. Trellerupgård kunne atter nedlægges og Trellerupjorden således drives under det nye Østergård, der snart efter indlemmedes i Munkebo sogn.

Østergårds nye hovedbygning blev opført i ét stokværk over en kampestenskælder, der formentlig stammer fra Østergårds første år under Kaas-familien. Det romantiske og harmoniske anlæg er opført i egebindingsværk og røde mursten. Netop kombinationen af solidt bindingsværk og murværk var dyr og eftertragtet og signalerede således velstand på denne tid.

Så navnet passer
Landsbyen Trellerups skæbne viser i et glimt, hvordan herregårdene uhæmmet kunne disponere over deres fæstegods. For så vidt er det meget passende, at navnet Trellerup betyder 'trælle-torp' (torp=mindre landsby).


Efter 1850

Endnu i 1850 var Østergårds fæstegods på 26 gårde og 72 huse, men i løbet af de næste 50 år blev det solgt fra, og i 1922 led den stolte herregård endog den kranke skæbne at blive afhændet til Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stift, der fraskilte 230 tønder land til en ny koloni af statshusmandsbrug på hver ca. 10 tønder land.

Trellerup atter en realitet – en stund
Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifts handling betød, at Trellerup blev genoprettet for tredje gang, men nu som husmandskoloni (på den dårlige jord), og med eget trinbræt ved den forbipasserende jernbanelinie. Navnet var jo også rimeligt passende i forhold til det arbejdsomme liv, der ventede husmændene på de nye lodder. Og nu er også husmændenes tid omme, ligesom jernbanens, og dermed endnu et kapitel i Trellerups omskiftelige historie. Men husene ligger der endnu!

Østergårds seneste skæbne
Resterne af Østergård – hovedparcellen på 370 tønder land (hvoraf 119 skov) – blev i 1923 købt af Marius Boel, der iværksatte en gennemgribende restaurering af hovedbygningen og en modernisering af avlsgården med bygning af kornmagasin, svinestald og kostald – alt under ledelse af arkitekt E. Mindedal.